Månen i litteraturhistorien
Til den interesserede
Har du lyst til at udvide dit månekendskab en smule anbefaler vi at du starter blidt i form af Hergés ikoniske fortælling om Tintin og Kaptajn Haddock i "Månen tur-retur".
Kigger vi til danske tegneserieskabere kunne du også med fordel kaste dig over Claus Deleurans tegneserie "Thorfinn del 1 og 2" om Thorfinn Karlsen Tågegårds lykkelige liv. Han ender bl.a. på månen med sin kæreste for en kort bemærkning.
Bliver vi i klassikerhjørnet er H. C. Andersens "Billedbog uden billeder" meget anbefalelsesværdig. Den indeholder 33 eventyr fortalt af månen til den unge kunstner. I øvrigt illustreret i 2005 af Ib Spang Olsen.
Bliver du herefter lidt træt af tegneserier og eventyr så grib fat i Paul Austers "Moon Palace", der begynder i sommeren 1969 og hvor månen er et stærkt symbol for hovedpersonen.
Til kenderen
Til dig der allerede er godt i gang med at udvide dit kendskab til månens repræsentation i litteratuern vil vi anbefale at du kaster dig over et par forfattere, der går mere alvorligt til sagen. Jules Vernes romaner "Rejsen til månen" og "Rundt om månen" er detaljerede, dedikerede og humoristiske skildringer af de fysiske og praktiske anstrengelser ved at komme til månen.
Også H. G. Wells beskriver i "De første mennesker på månen" hvilken kompleks og avanceret, underjordisk civilisation, der lever deroppe.
Til nørden
Har du læst dig igennem de fleste værker, der beskæftiger sig med månen og vil du gerne holde din ekspertise ved lige vil vi anbefale "Louisiana Revy: Månen, fra den indre verden til det ydre rum", der er udgivet i slut 2018 i forbindelse med museets måneudstilling.
Og ellers må vi tilbage til 1600-tallet hvor Savinien de Cyrano de Bergerac posthumt udgiver "Rejsen til månen og Rejsen til solen" i 1657, der indeholder den måske første beskrivelse af en rejse til månen ved hjælp af et fartøj med raketter fastgjort og hvori man finder en beskrivelse af månebeboerne, der har fire ben og talende øreringe, der bliver brugt til at uddanne børn.
