Monsieur Linhs lille pige

Af Københavns Biblioteker
16.11.09
Denne lille roman er en smuk og rørende fortælling om den gamle Monsieur Linh. Efter at være flygtet fra krigen i sit hjemland i det fjerne østen, ankommer han til et land i Europa medbringende en lille pige, hans barnebarn, som kun er et par måneder gammel.

Barnebarnet er drivkraften til at han har forladt sit hjemland, hvor hele hans familie og hele hans landsby er udslettet. Den lille pige er hans håb for fremtiden, og beskrivelsen af hans omsorg for hende samt alle tankerne og planerne for at give hende en god tilværelse i det nye land, er gribende.

Han ankommer med skib til det fremmede land, foruden pigen har han kun en lille kuffert med, hvor lidt slidt tøj, et gammelt falmet fotografi og en pose med jord fra hans hjemland udgør det sparsomme indhold. Han og pigen anbringes straks på et asylcenter, hvor de deler sovesal med to andre familier, som har boet i asylcentret i længere tid. Skønt de er fra samme land, bliver den gamle aldrig en del af fællesskabet, men betragtes som en særling. Han viger aldrig fra den lille pige, og i dagtimerne pakker han både den lille og sig selv ind i alt hvad de ejer af tøj, og går – af skræk for at fare vild - lange ture rundt og rundt på samme sted i byen, mens han bærer pigen i sine arme -  for hun skal blive stærk og har brug for frisk luft. Han kender hverken til det nye lands sprog eller kultur, og vinterkoldt som det er, undrer han sig over, at landet ikke har nogen dufte, som hans eget, stærkt savnede hjemland, har det.
En dag sætter Monsieur Linh sig med sin lille pige på en bænk, hvor der ikke går lang tid før en stor, kæderygende mand, Monsieur Bark, kommer til og begynder at snakke til Monsieur Linh. Dette gentager sig dag efter dag, og selvom den gamle mand ikke forstår Monsieur Barks sprog, finder han tryghed og beroligelse ved at lytte til hans stemme – og endelig får det nye land en duft, duften af Monsieur Barks cigaretrøg. Omvendt får Monsieur Barks liv indhold og betydning igen, da han ellers var blevet trist og ensom, efter sin kones død. Så på tværs af alle grænser udvikler de to mænd et varmt venskab.

En dag dukker Monsieur Linh dog ikke mere op ved bænken, han er pludseligt blevet anbragt på et hjem i den anden ende af den store by. Savnet er stort for begge parter, og Monsieur Linh begiver sig endnu engang ud på en desperat flugt, denne gang med det formål at finde tilbage til bænken og sin eneste ven….

Det er en fortælling, der berører én på flere måder, f.eks. kan man ved beskrivelsen af sorgen ved at forlade det gamle land samt det chokerende møde med et nyt lands uforståelige sprog og kultur, ikke andet end at spekulere lidt over vort eget lands asylansøgere og deres svære situation. Men omsorgen for det lille barn og det dybe venskab på tværs af alt, er trods alt det, der gør størst indtryk. Bogen er nem at læse, den har et meget smukt sprog, især beskrivelsen af det land Monsieur Linh forlod , er nærmest eventyrlig.
Anbefalet af Berit Jakobsen

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket