Morten Ramsland

Morten Ramsland anbefaler

Af Københavns Biblioteker
22.08.17
Månedens forfatter anbefaler fem værker, som du bør unde dig selv at læse.



Gabriel García Márquez: 100 års ensomhed 

En af mine absolut yndlingsbøger, som jeg læste og blev blæst omkuld af, da jeg var i begyndelsen af 20erne. Den kom på mange måder til at præge min måde at skrive på. Jeg genlæste den for et par år siden, da jeg fik æren af at skrive forordet til en nyudgivelse. Og den fabulerende, magisk-realistiske fortælling om familien Buendía i den fiktive colombianske flække Macondo er stadig en af en allerbedste romaner, jeg har læst. Den er på én gang en stort anlagt og ambitiøs fortælling, der samler og væver en families historie sammen med den latinamerikanske historie gennem et hundrede år, og et mørkt fald ned i slægtens, galskabens og ensomhedens dyb. I romanen stråler fortællingens urkraft i sin reneste form, og gennem alle bogens sider løber fortælleglæden som en livgivende puls. 


V.J. Brøndegaard: Folk og fauna 1-3

Etnozoologisk opslagsværk om den danske fauna i et folkloristisk, kulturhistorisk perspektiv, hvor hvert enkelt dyr, brugen, betydningen og overtroen omkring det følges så langt tilbage, de skriftlige kilder rækker. Det er ikke et værk, man læser fra ende til anden. Mere et værk, man læser sig vej rundt i. 

  Undervejs i læsningen får man et svimlende indblik i en for længst forgangen, magisk verden, hvor muldvarpeskud i rugmarken varsler sorg. Hvor fisk udåndet i en kvindes skød og bagefter spist af manden, vil gøre hans kærlighed mere brændende. Hvor bondekarlen kan få en kvinde til at elske sig ved at kysse hende med en hugormebrod under sin tunge. Hvor frøer og tudser mødt på ensomme stier ved nattetid bør tiltales ’fru’ og bukkes pænt for. Hvor køer julemorgen altid bør fordres med spegesild, rugbrød og brændevin. Og hvor sild som det naturligste i verden skal anbringes i anus som middel mod diarré. 

  Trebindsværket er en guldgrube af historisk indsigt og gak. Hvis man får smag for den slags, kan man fortsætte med Brøndegaards øvrige opslagsværker Folk og fæ 1-2 og Folk og flora 1-4. Jeg blev selv meget opslugt af opslagsværkerne, da jeg researchede til Æg – og læste i samme periode de mest skøre og interessante passager højt for mine børn som godnatlæsning.  
 

Chris Kraus: I love Dick

En af sommerens store og tankevækkende læseoplevelser. Jeg havde den iøjnefaldende bog med på ferie, og forsiden med titlen i store bogstaver blev hurtigt genstand for alles blikke, hvilket i sig selv er en god pointe med bogen. Da den er blevet udråbt til et af feminismens hovedværker, havde jeg rimelig store forventninger til den. Inden jeg gik i gang med læsningen, læste jeg et andet klassisk, feministisk hovedværk, Eget værelse af Virginia Woolf. I begyndelsen kunne jeg ikke helt forstå, hvorfor historien om den ikke videre sympatiske Dick, som både er det dumme svin og det sagesløse offer for kvinden Chris’ erotiske besættelse, skulle fortjene den klassikerstatus. Men halvvejs inde i bogen fik jeg samme oplevelse, som da jeg læste Woolf, bare i en mere fragmenteret og kaotisk form: Nemlig oplevelsen af, hvordan min egen forudindtagede vaneforestillinger begyndte at slå revner. Frem fra revnerne vrimlede det med spørgsmål, ideer, indsigt, undren og nye perspektiver. Og efter endt læsning sad jeg tilbage med fornemmelsen at have mærket noget omkring køn, struktur, magt, jeg ikke havde mærket tidligere. Absolut anbefalelsesværdig. 
 

José Saramago: Historien om Baltasar og Blimunda og den forunderlige passarola

Fantastisk og magisk historisk roman. Udspiller sig under inkvisitionens storhedstid i 1700-tallets Portugal. Handler om kærlighed, om fantasiens indbildningskraft, om menneskets skrøbelighed og om uoplystheden som et grundvilkår for menneskelig eksistens, hvad enten vi skriver 1700-tallet eller 2017. 

  Sammen med Lawrence Norfolks Pavens Næsehorn, som jeg læste i samme periode, åbnede Saramagos roman mine øjne for den historiske roman, som jeg indtil da havde opfattet som værende lidt kedelig og støvet, og gav mig lyst til selv at skrive én. Havde det ikke været for hans fabulerende roman, havde jeg nok slet ikke skrevet Æg. På den måde kan gode romaner kan sende ens tanker i nye retninger og skabe nye historier i ens egen historie.
 

Linn Ullmann: De urolige 

En af de seneste års store læseoplevelser. Linn Ullmanns selvbiografiske erindringsroman om sin opvækst og forholdet til sine verdensberømte forældre er lyrisk, nøgtern, blottet for sentimentalitet og bærende en særlig menneskelig indsigt i sig. En stærk og vedkommende barndoms- og opvækstskildring om kunsten at forlige sig med sin historie, når ens forældre bliver gamle og dør. Bogen beskæftiger sig med nogle af de samme temaer, som jeg selv er optaget af i mine bøger, nemlig mødet mellem generationer. Linn Ullmann går helt tæt på, og for mig var det inspirerende at iagttage, hvordan interview-formen med faren bryder med bogens andre fortællende afsnit, og hvordan fortællingen ubesværet springer fra nutid til fortid uden at miste nerve og intensitet. 

Morten Ramsland er Månedens forfatter på Københavns Hovedbibliotek i august. Han besøger Hovedbiblioteket onsdag d. 24. august. Læs mere om arrangementet HER.

Læs mere om Morten Ramslands forfatterskab på Litteratursiden.

for at skrive en kommentar.
Materialer
Reservér
  • Bog

Folk og fauna : dansk etnozoologi. Bind 1

Af V. J. Brøndegaard (1985)
Læs mere
Spørg biblioteket