Niklas Natt och Dag: Bellman trilogien

Jeg har fået mig en ny yndlingssvensker, efter Abba kommer Niklas Natt och Dag En mere sublim krimiserie fås ikke bedre: absolut fremragende!

Du vil kunne lugte stanken fra 1700-tallets Sverige, når du læser trilogien om Mikkel Cardell, der vandrer rundt i Stockholms stinkende gader for at opklarer en myriade af morbide, dystre mord og lemlæstelser, alle i kølvandet på den sadistiske svindler Tycho Ceton
Natt och Dag slog igennem med et brag i 2017 med ”1793”, som indbragte ham Det Svenske krimiakademis debutantpris og kontrakter til oversættelse i mere end 30 lande.

Det mærkværdige navn skyldes at han er fra den ældste adelsslægt i Sverige.  Der er navnet tilbage, oplyste forfatteren, da jeg var til foredrag med ham, end ikke et slot. 
Med ”1793, 1794 og 1795” afslutter forfatteren sin sublime fortællekunst i en afsluttende og fascinerende historie med Mickel Cardell. 
Det er noget af det mest modbydelige jeg har læst, og hvorfor skal det være så modbydeligt, jo, forfatteren beskriver sådan set bare som det var, har han udtalt. 
Jeg var ganske enkelt blæst bagover efter jeg havde læst denne serien:  sproget, handlingen - især sproget, der i den grad er gennemført og som nærmest kunne være en virkelig fremragende roman,

hvis ikke historien var så helvedes brutal. Og det er nok det der er det smukke i bogen, Det helt igennem smukke sprog sat op imod det vulgære og helt ufattelig umenneskelig liv der bliver beskrevet.


 

24.03.22