Nye bøger om København

10.01.18
Seks udvalgte bogtitler fra året der gik. Fællesnævneren er, at bøgerne handler om København og at de er værd at bruge lidt tid på.

Byen der forsvandt
af Allan Mylius Thomsen og Leif Ziegler

"Byen der forsvandt" har jeg selv købt. Bogen er en flot billeddokumentation af det København der forsvandt med saneringen af gamle og usunde boliger i 1960'erne.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke har læst bogen fra a til å. Men jeg har nydt at bladre i bogen, kigge billeder og læse småbidder om det gamle København. Jeg glæder mig til at jeg får tid til at fordybe mig i dette flotte værk.
De spændende fotos er fra Leif Zieglers private arkiv. Teksten er skrevet af Allan Mylius Thomsen der er en kendt københavnerfigur. Han ses tit, iført hat, ledende en byvandring gennem byens gader, mens han fortæller om forening PIV (pis i vasken) og andre københavnerskrøner.

Byen der forsvandt : København og Frederiksberg i farver 1961-1972

Filmens København
af Katrine Sommer Boysen og Sophie Engberg Sonne

Filmkritikerne Katrine Sommer Boysen og Sophie Engberg Sonne fortæller om hovedstaden i film fra cykelpigerne i PH’s Danmarksfilm over gadelivet i Huset på Christianshavn til glas, stål og magt i serien Bedrag.

I Information skrev anmelder Morten Piil: "En interessant perspektivering af et projekt, der fremtræder som et gedigent pragteksemplar af en bog, en æstetisk nydelse som boghåndværk, en fornøjelse at læse og en tiltrængt bod på et savn, man ikke vidste, man havde."

Filmens København : hovedstaden i levende billeder

Regensen
af Andreas Riis Damgaard og Josefine Albris et al.

En bog om Hovedbibliotekets nabo Regensen. Bogen fortæller historien om kollegiets særlige studenterkultur, som den er blevet levet, dyrket og udviklet igennem snart 400 år med fokus på 1900-tallet og frem.

"Det lykkes gennem flere af temaerne at definere den helt særlige livsstil, det værdisæt, som var gældende for Regensens beboere. Interessant er det her, at det gentagne gange over årene afværges at nedfælde regler for, hvad der var passende og upassende, samtidig med at forandring i værdierne udvikles med og af de regensianere, der aktuelt bor der gennem max fem år og som derfor kontinuert udskiftes og kan sætte nye værdier i spil" skriver Ida Munk på Historie-online.dk.

Regensen : bag de teglrøde mure

Opera i guldalderens København
af Henrik Engelbrecht

Musik skal der til. Det skulle der også i guldalderens København. Operaeksperten og operadramaturg ved Det Kongelige Teater, Henrik Engelbrecht, har skrevet bogen Opera i guldalderens København.

I Politiken fik bogen 5 af 6 stjerner og anmelder Thomas Michelsen skrev: "Tal og facts er her masser af, og det er denne grundighed i det små, der sammen med den drevne formidlingsform gør fremstillingen ligefrem ekstremt levende."

Opera i guldalderens København

Beskyt de værdige fattige
af Inger Lyngdrup Nørgård

I 1700- og 1800-tallet var der mange fattige i København. I bogen beskrives samtidens syn og håndtering af de fattige i perioden 1770-1874. Bogen undersøger forholdet mellem privat velgørenhed, filantropi og det offentlige fattigvæsen og skriver sig således ind i en nutidig debat om velfærd og privatisering.

På Historie-online.dk skrev Jørgen Mührmann-Lund: "Alt i alt er der tale om en grundig og skarp analyse af den københavnske fattigforsorgs udvikling i perioden med fokus på ændringer i synet på værdighed. Der er ikke tale om en letlæst formidlende fremstilling, men en videnskabelig afhandling med solidt afsæt i et stort kildemateriale og såvel dansk som udenlandsk forskningslitteratur."

Beskyt de værdige fattige! : opfattelser og behandling af fattige i velgørenhed, filantropi og fattigvæsen i København 1770-1874

København med V og N og Ø og K
af Peter Dürrfeld

Bogen er en kærlighedserklæring til København, skrevet af en mand der har levet hele sit liv i hovedstaden.

I anmeldelsen En flanør i København i Kristeligt Dagblad skrev Jørgen Johansen: "Sin store styrke har Dürrfelds lystvandring der, hvor den personlige erindring forbinder sig med det arketypisk fortroligt-københavnske og nogle fælles stemninger. Fra Enghave Plads forplanter lyden af 1950' ernes rockballer sig ubesværet til i dag. Under uret på Hovedbanegården mødes generation efter generation før togafgangen til ferielandet, og hvilken indfødt københavner kender ikke glæden ved at tage imod gæster fra provinsen?" og kan konkludere blandt andet "For senere tilkomne beboere og gæster i landets hovedstad er der et væld af informationer og god inspiration til opdagelsestogter til nye og mere velkendte steder at hente i bogen."

København med V og N og Ø og K : en lystvandring gennem syv årtier

for at skrive en kommentar.
Materialer
: Byen der forsvandt : København og Frederiksberg i farver 1961-1972
Reservér
  • Bog

Byen der forsvandt : København og Frederiksberg i farver 1961-1972

(2017)
Læs mere
Katrine Sommer Boysen, Sophie Engberg Sonne: Filmens København : hovedstaden i levende billeder
Reservér
  • Bog

Filmens København : hovedstaden i levende billeder

Af Katrine Sommer Boysen, Sophie Engberg Sonne (2017)
Læs mere
: Regensen : bag de teglrøde mure
Reservér
  • Bog

Regensen : bag de teglrøde mure

(2017)
Læs mere
Henrik Engelbrecht: Opera i guldalderens København
Reservér
  • Bog

Opera i guldalderens København

Af Henrik Engelbrecht (2017)
Læs mere
Inger Lyngdrup Nørgård: Beskyt de værdige fattige! : opfattelser og behandling af fattige i velgørenhed, filantropi og fattigvæsen i København 1770-1874 (Bearbejdet udgave)
Reservér
  • Bog

Beskyt de værdige fattige! : opfattelser og behandling af fattige i velgørenhed, filantropi og fattigvæsen i København 1770-1874 (Bearbejdet udgave)

Af Inger Lyngdrup Nørgård (2017)
Læs mere
Peter Dürrfeld: København med V og N og Ø og K : en lystvandring gennem syv årtier
Reservér
  • Bog

København med V og N og Ø og K : en lystvandring gennem syv årtier

Af Peter Dürrfeld (2017)
Læs mere
Spørg biblioteket