Østerbro fra barberstolen

Et lokalsamfunds historie kan ses fra mange vinkler. Her lidt om Østerbros 1854-1917 - set fra en barberstol.

Af Erik Nicolaisen Høy, Politivennen Live Blogging

Den første barber kom til Østerbro i 1854. Der var så få kunder, at han måtte klare sig ved at tjene ekstra på et sliberi. I 1854 var der ikke så mange at barbere på Østerbro, det var en lille forstad til København. Den næste barber kom i 1870, den tredje i 1878. Og i 1898 var der så mange at man kunne oprette en fagforening i 1898! Da var der 42 barberer på Østerbro og i Hellerup, med 22 lærlinge og 20 svende. 

Østerbro
Østerbros Allé som den så ud da den første barber slog sig ned på Østerbro.
 

Først da det blev almineligt at barbere sig derhjemme, forsvandt antallet af barberer igen, og på nutidens Østerbro har jeg fundet 3 barberer. Der kan være flere, men det ændrer ikke ved at det er slut med barberernes storhedsperioden således som den er beskrevet i "Omkring Trianglen: Bidrag til Østerbros historie. Barbererne paa Østerbro 1854-1917.

Søerne

Østerbro set mod de i dag ret ukendte lokaliteter "Dalen" og "Rosendal". Foto fra 1877. Altså i barberernes opblomstringsperiode, hvor Østerbro blev bebygget.

Bogen beskriver i tekst og billeder den voldsomme udvikling af Østerbro 1854-1917, set fra barberstolen. Bogen indeholder en del små biografier over barberer. Nok så interessant er det righoldige indhold af fotoer. 

Barber
Under opsyn af barberen viser lærlingene hvad de kan eller ikke kan på St. Johannes Stiftelse i 1911.
 

Husk at du kan søge på digitaliserede materialer på biblioteksbasen ved at indstille drop down-menuen til "Søg i Bag om København", og dernest i venstremenuen scrolle ned til "Kilde" og afklikke i "kbh historie digitalt". Pt er der 20 titler. 

(Forfatter: Erik Nicolaisen Høy)

Barbersalon
Østerbro Barbersalon
18.06.19
Spørg biblioteket