På alkoholisk rejse til en endestation.

Ernst elsker Ida, men alkoholisme spænder ben for lykken. Jeg skrev februar 2015 her på siden en anbefaling af Mette Jensen Hayles’ debutroman ”Jizz”, der udkom i 2014. Først på sommeren kom der nyt fra forfatteren med romanen ”Nogle dage elsker hun mig mest”.

En moppedreng på 650 sider skrevet på samme tema som ”Jizz”, men her får læseren en dygtigt udfoldet historie om udviklingen fra det tidspunkt hvor hovedpersonen Ernst møder Ida, forelsker sig i hende og henover årene med karriereskift, børnefødsler, flytning til provinsen osv. – og vel egentlig det centrale i romanen: hans efterhånden gennem årene voldsomt stigende alkoholafhængighed. Der er indblik, der kan hjælpe i vores fantaseren om, hvad det var der skete? 

Hvorfor blev alkoholen så nødvendig, og hvorfor var det den måde, Ernst forsøgte at løse sine problemer – for ikke at spørge: Hvad var problemet? Hvorfor var det nødvendigt? 
Rammehistorien strækker sig over knap et par måneder over sommeren 2013, hvor Ernst mere død end levende indlægges på Rigshospitalet med bl.a. en totalt smadret lever. Sideløbende med tilbageblikkene oplever læseren bid for bid, hvordan Ernst vender tilbage til livet. Ikke mindst følger vi hans vilje til at erkende, at hvis han hvis han ikke dør, så vil han ubetinget blive overladt til et liv uden alkohol. 

Det er en fantastisk roman. De afsnit, hvor vi kommer helt helt ind bag den menneskelige facade mellem den første og anden flaske vin, er bare de bedste: følelserne der styrer og dilemmaet når både børn og arbejde skal passes. Ønsket om samvær og afhængighedens behov for isolation. Den manglende vilje til afholdenhed/afvænning – valget mellem sprut og angst. 

Jeg må hellere indrømme, at jeg slet ikke er til tykke romaner, men denne roman ville jeg læse, så bare klø på så starter pageturneren.

Min anbefaling  af Mette Jensen Hayles’ debutroman ”Jizz”, HER

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket