Politiske perler på hylden med fiktion
Magt og politik i Houllebecqs Frankrig
Michel Houllebecq skrev sin roman 'Underkastelse' i 2015 om et fremtidsscenarie, der foregår i Paris i 2022; som et varsel om det samfund, vi har i dag.
Romanen skildrer et Frankrig, hvor liberalismen har fejlet, hvor befolkningen er trætte af de ret ens demokratiske partier og derfor stemmer snart den ene fløj til magten snart den anden fløj i en uendelig ligegyldighed overfor den partipolitiske dominans, der ikke synes at gøre den store forskel.
I 2017 stiftes så Det muslimske broderparti af den karismatiske leder Mohammed Ben Abbes, der drømmer om et nyt Romerrige eller et nyt Osmannerrige. Han får hurtigt succes ved at følge opskriften fra opbygningen af et parti fra de arabiske lande med dannelse af netværk på foreningsplan og i ungdomsorganisationer.
Én af de 'tænkere' vi møder i romanen mener, at der venter en slags borgerkrig mellem 'Europas Indfødte' og muslimske indvandrere, og at dette opgør formentlig vil tage sin begyndelse i et af de skandinaviske lande, hvor den multikulturalistiske ideologi er særligt undertrykkende, og samfundet dermed ekstra ustabilt.
I det hele taget har Houllebecq mange spydige referencer ikke blot til andre europæiske lande men også til markante politikere som f.eks. Angela Merkel, Mitterand, Gadaffi, Marie Le Pen eller Sarkozy og til universitetsmiljøet, hvor Ben Abbes køber sig til succes ved at få oliestaterne til at støtte Sorbonne universitetet markant.
Romanen er skrevet i Houllebecqs sædvanlige sarkastiske og satirisk underholdende stil, og ikke kun det politiske miljø får med grovpennen; det gør også hovedpersonen den aldrende litterat Francois og hans omgangskreds af bedrevidende litteraturprofessorer og sexobjektiviserede kvinder. Den er glimrende oversat af Niels Lyngsø.
'Metropol' af Eugen Ruge
Eugen Ruges bedsteforældre troede på kommunismen som vejen til et bedre samfund, da de som tyske kommunister emigrerede til Sovjetunionen efter Hitlers magtovertagelse. De blev en del af Kominterns efterretningstjeneste, som kom i søgelyset ved de store udrensninger i 1936-38.
Romanen er skabt ud fra virkelige personer, virkelige dokumenter, men bedsteforældrene selv har aldrig fortalt om årene, der skildres i bogen. Det blev forbigået i tavshed.
Beretningen starter fredeligt; under en ferie i Krim læser Charlotte og Wilhelm i avisen, at en partikammerat, de kender, er under anklage for at være folkefjende. Den stille vantro, en ulmende uro, griber dem. Der har været udrensninger et par år nu. Tilbage fra ferie suspenderes de fra deres job i efterretningstjenesten og indlogeres på luksushotellet Metropol ved Den Røde Plads sammen med andre, som også er i søgelyset. Som tiden går, er fremmødet i spisesalen tidspunktet, hvor man registrerer, om nogen mangler? Og er dømt i processerne, som foregår tæt ved hotellet.
Historien fortælles primært fra Charlottes synsvinkel. Enkelte kapitler har Wilhelms første ægtefælle i fokus, andre har dommeren i retssagerne i centrum. Bogens store tema er det menneskelige: Hvorfor bevarer de to (og andre) troen på sagen trods viden om udrensningerne? Hvordan kunne man tro, at Stalin var uvidende? Er det menneskelige tilhørsforhold til kredsen for stærk en identitetsgiver at opgive?
Prolog og epilog fortæller levende om arbejdet med det dokumentariske stof. Læs også Ruges slægtsroman ”I tider med aftagende lys” om 4 generationer i DDR.