Reformation og renæssance

Af Københavns Biblioteker
15.05.18
I 1536 overgik Danmark fra katolicisme til protestantisme. Reformationen i Danmark fik stor indvirkning på både litteraturen og åndslivet, mens videnskab og humanisme medførte et nyt og friere menneskesyn, der satte individet i centrum.

Før 1536 foregik gudstjenesterne på latin og kirkens kor sang på latin, som næsten ingen af kirkegængerne forstod. Efter reformationens gennemførelse sker der store ændringer: alt skal nu forgå på dansk. Dansk som nationalsprog vinder for alvor frem nu. Derfor skal der også skrives nye salmer på dansk.

I 1440 opfindes trykketeknikken, som muliggør at litteratur og tænkning nu kan udbredes, og skriftkulturen udvikler sig. Under renæssancen oversættes meget af den græske og romerske litteratur og får klassikerstatus. Det gælder for eksempel Aristoteles’ Poetik. Samtidig eksperimenteres der med nye former og stilarter både i forhold til digtning på vers og prosa.  Romanen som genre ses også for første gang i renæssancen med Cervantes roman Don Quixote. Den franske forfatter Montaigne introducerer essaygenren i slutningen af 1500-tallet. Ligeledes bliver hyrdedigtningen og heltedigtning udbredt under renæssancen, og dyrket i stor stil. 

Søg information om: