Rim og remser fra bedstes barndom

Læs og leg med rim og remser. Det er en sjov måde at bruge sproget på og fremmer både udtalen og sprogrytmen. Her er tre gode bøger med rim og remser fra mor og fars og bedsteforældrenes barndom.

Leg med sproget, læs rim og remser, det er sjovt og det hjælper sproget på vej hos det lille barn og er med til at skabe nysgerrighed og opmærksomhed for sproget. Rimene giver ikke nødvendigvis altid give mening, men de er sjove at lytte til og at sige.  

I disse tre bøger er rimene og remserne illustreret med flotte, farverige og sjove illustrationer så der er noget flot at kigge på mens man læser. Mange af de klassiske børnerim i disse tre bøger er lette at huske og sjove at læse igen og igen. Og der går nok ikke lang tid før I kan dem udenad. Måske kan både forældre og bedsteforældre huske disse rim og remser fra deres egen barndom. 

I bøgerne "Abel Spendabel" og "Oppe i gardinerne" kan man nyde Arne Ungermanns retro-fine illustrationer og "Ælle bælle mig fortælle" er illustreret af Dina Gellerts livlige og farverige illustrationer. 

God fornøjelse! 

 

 

 

30.11.20