Søren Mentz anbefaler

Christian d. 2. står i eftertiden som en af danmarkshistoriens store skurkeskikkelser. Det Stockholmske Blodbad i 1520 - hvor han i løbet af tre bloddryppende novemberdage trods løfter om frit lejde lod 82 svenske adelsmænd, gejstlige og borgere halshugge - gav ham tilnavnet Tyran.

Men Christian var ikke bare Christian Tyran, han var også en reformator – der satte sit præg på København i almindelighed og Amager i særdeleshed.

I år er det 500 år siden Christian d. 2 inviterede 24 hollandske bondefamilier til Amager. De blev lovet fuld råderet over hele øen - herunder eget retsvæsen og retten at afholde gudstjenester på deres modersmål.
Til gengæld skulle de med deres moderne og mere effektive landbrug levere grøntsager til København.

Det med "råderet over hele øen" brød Christians efterfølgere sig dog ikke synderligt om, så allerede Frederik d. 1 forlangte at hollænderne samlede sig i og omkring Store Magleby. Men derudover fik de hollandske familier i udstrakt grad lov til at beholde deres privilegier langt op i tiden.

Hollænderforbindelsen til Amager er nu 500 år senere blegnet noget, men den er der stadig; amagerdragterne og den beredne tøndeslagning til fastelavn er nok det mest iøjnefaldende. Men også i navngivningen støder man selv i dag på den hollandske arv; man skal ikke gå forfærdeligt langt ned ad Amagerbrogade før man støder på en Neel, Marchen, Theis, Geert eller Dirch.

Historieklubben På Amager skulle naturligvis markere jubilæet. Derfor inviterede vi Søren Mentz, Museumsleder på Museum Amager for med udgangspunkt i hans bog "Portræt af et lokalsamfund: fra amagerdragt til røvgevir" at fortælle om denne så vigtige del af Amagers historie.

Som traditionen byder, spurgte Bag om København til sidst ind til hans yndlingsbøger om København. Her er hans svar:

Og til slut – hvis jeg må tage en enkelt Dragørbog med:
Lån "Dragør: huse, mennesker, historie og historier" af Harry Kaae via bibliotek.dk. Thaning & Appel, 1962.

04.01.22