Ssssh! Vi læser en pegebog.

10.03.11
Jes Bertelsens lille bog for børn og voksne kan ses som et opgør med nonsensuniverset.

Børnelitteraturen har en lang tradition for nonsensrim til de små. Vor egen Halfdan Rasmussen har med sin geniale ABC dannet skole for sine efterfølgere, dog både på godt og ondt. Der er festlige og fornøjelige eksempler, men sommetider spørger man sig selv, om børn ikke bliver mere hyperaktive af de mange syrede og hæsblæsende sammenstillinger af umuligheder, der tilfældigvis har samme begyndelsesbogstav. Eller om disse rimbøger er som de er, fordi vores kultur er hæsblæsende og nonsenspræget, og børnene derfor tidligt skal tilpasses! Desuden synes de fleste børnerimsmede at mene, at et rim er noget hvor de sidste ord i to linjer rimer. Der er ikke altid så meget sans for rytmen i sproget i øvrigt.
Det er der nok heller ikke i Jes Bertelsens små børnerim - formelt er de ganske traditionelle. Men indholdet er stimulerende og anderledes, fordi det refererer til et ganske vist symbolsk, men sammenhængende og forståeligt univers. Rimene er ledsagetekst til fine, mystiske billeder, der gennem regnbuens skala sætter børns (og voksnes) fantasi i bevægelse. Der er bestemt intet traditionelt over billederne, der er ment som en introduktion til "det kollektive sinds symbolskabende intelligens".
Men er det ikke for svært for de 1-5-årige, som er pegebogens målgruppe? Hvorfor egentlig? Små børn er jo mennesker lige fra starten. Vi har masser af gode pegebøger om dagligdagens ting og oplevelser, om dyr, maskiner osv. Men vi mangler "naturlige og åbne veje indad mod hjertet og fantasien og bevidsthedens dybder", som Jes Bertelsen skriver. Pegebogen er ledsaget af en forklarende tekst til de voksne, og en verslignende tekst om meditation og farver - den sidste måske lidt mere indforstået.
Jes Bertelsen vil være kendt af mange for sit omfattende og originale forfatterskab om spiritualitet, filosofi, drømme og bevidsthed. Læs interviewet med ham i Information.
for at skrive en kommentar.
Materialer