Tre gode til godnat – Nysgerrig - (0-2 år)

Dit børnebibliotek anbefaler tre skønne bøger til hyggen ved sengetid.

Godnathistorien kan være et helle i en travl hverdag. Der hvor børn og voksne kommer tæt på hinanden, får vendt dagen og får ro på inden det er tid til at sige godnat. Vi har fundet tre gode bud på godnat læsning som egner sig specielt godt til alle de undersøgende og nysgerrige børn:

En om alle de spørgsmål der dukker op i løbet af en dag:

"Ida er nysgerrig" af Inger Tobiasen
Ida ser en due flyve afsted og bliver nysgerrig: Kan Ida selv flyve? Kan hendes tøjdyr Ebbe? En lille historie om at være nysgerrig på verden omkring sig.

En til dem som vil på opdagelse:

"Er du der, lille kanin?" af Sam Taplin
Hvor er den lille kanin? Undersøg bogens kighuller og se om, du kan finde den! En rigtig sød pegebog som skal undersøges både med øjne og fingre.

En til dem som vil undersøge former og farver:

"Mosaik-mylder find tingene, som gemmer sig!" Af Surya Sajnani
Alle mulige forskellige ting har gemt sig rundt omkring på siderne i den her bog. Se om du kan finde en gul banan, en lille sommerfugl eller et grønt æble. En sjov og farverig papbog hvor de mindste kan gå på opdagelse.

3 gode til godnat
3 gode til godnat
10.11.19