Tyven - Guldhornenes lige lovlig farverige banemand.

Ulrik Langen besøger mandag d. 12/3-2018, kl. 19.00 Historieklubben og fortæller med udgangspunkt i sin bog “Tyven - den utrolige historie om manden der stjal guldhornene” om Niels, guld og pantelånere, om fængsler og falskmøntnere, om ære og selviscenesættelse - og om det guldalderens København hvori hele dramaet udfoldede sig.

Det var ikke den letteste start på livet Niels Heidenreich fik i 1760’ernes Foulum ved Viborg.

Faderen, byens degn havde voldsomt hang til flasken - og moderen havde voldsomt hang til andre mænd. Der må være blevet sladret godt og grundigt rundt omkring i stuerne i den lille landsby, da degneparret endeligt bliver skilt - for det har bestemt ikke været hverdagskost! Måske er det derfor, at mor Anne Birgitte med Niels og hans lillesøster under armen skyndsomst forlader Foulum?

Det bliver starten på flere års omflakken for Niels og hans lille familie, hvor de lever af løsarbejde og tiggeri.

Til sidst ender de på Horsens-egnen, hvor der endelig falder en smule ro over Niels’ tilværelse. Han begynder at tjene som hyrdedreng og får mulighed for at starte i skole. Og det går godt for Niels; han er venlig, veltalende, flittig og - viser det sig - ualmindeligt godt begavet. Så begavet, at han med tiden bliver hjælpelærer for den lokale degn.

Fristelsen

Niels vil dog gerne videre i livet, så da han erfarer, at en lille eksileret del af det russiske hof på forunderlig vis og af alle steder er endt i Horsens - tager han springet; han bliver hof-ansat. Det står dog hurtigt klart for alle, at Niels er skabt for mere. Det lille og fattige russiske hof er imponerede og tildeler ham en årlig pengegave på 20 rigsdaler - så han i stedet kan gå studenter-vejen på Horsens Latin-skole.

Niels har let ved studiet - og har endda overskud til at kaste sig over en hobby; han begynder at - for at beskæftige sine hænder - at sysle med bogtrykkerkunsten.

Mor Anne Birgitte har det til gengæld ikke let - hun har forgældet sig i en sådan grad, at kreditorerne nu også render Niels på dørene. Han har heller ingen penge og kan kun se en udvej; de må flygte til København - og gemme sig i storbyens vrimmel.

Niels og Anne Birgitte undervurderer dog kreditorernes iver, for der går ikke længe før de også her bliver rendt på dørene. Samtidig er ny gæld kommet til; det er dyrt at bo i København - og selvom Niels tjener en smule som privatlærer, er det slet ikke nok.

Til sidst er presset enormt og fristelsen for stor; Niels finder bogtrykkerudstyret frem og forsøge sig med at lave forfalskninger. Først kvitteringer fra pantelåneren - og da det går godt, tager han det store og alvorlige spring - han bliver falskmøntner!

Desværre har Niels ikke nerverne til det; han oser langt væk af nervøsitet, når han bruger af sedlerne. Årsagen er åbenbar - det står endda trykt på sedlerne; I Danmark er der dødsstraf for at forfalske Kongens mønt!

Fælden klapper

Efter en måneds tid klapper fælden; nogle mistænksomme borgere tilbageholder Niels - og udleverer ham til politiet. Det er en enkelt sag - politiet finder trykke-remedierne i Niels’ lejlighed - så der er ikke så meget at rafle om. Dommen er tilsvarende enkel; Den 25.maj 1789 dømmes Niels Heidenreich til døden.

Den ellers gale Kong Christian 7. er lykkeligvis i et godt lune, så han benåder Niels til livsvarigt fængsel i stedet.

Tugt- Rasp- og Forbedringshuset lå på Christianshavns Torv - der hvor Lagekagehuset ligger i dag. Det var et hårdt og brutalt sted for hårde og brutale typer. Alligevel eller måske derfor klarer Niels sig ret godt. Hans intelligens, charme og veltalenhed får ham til at skille sig ud - og gør ham populær blandt både fanger og fangevogtere.

Hurtigt bliver han tildelt tillidsposter - han bliver assistent for præsten og kommer til at stå for det meste af undervisningen i fængslet. Og han får lov til at lave sig et lille guldsmede- og urmager-værksted - hvor han foretager små reparationer for både indsatte og andre kunder. En af disse andre kunder er selveste Det Kongelige Kunstkammer.

Efter 9 år som mønsterfange har Niels opnået så stor velvilje både inden- og udenfor murene, at han benådes og løslades. Så agtet er han blevet, at da han to år senere skal døbe sit første barn står fængselsdirektørens hustru, Københavns borgmester og en gehejmeråd blandt fadderne.

En ny chance

Planen er nu, at Niels skal erhverve sig som urmager og guldsmed. Men forretningen går trægt - og trods alle de gode forbindelser begynder en stigende gæld igen at tynge. I 1802 når gælden uoverskuelige 800 rigsdaler - og Niels står til at miste alt og hans familie til at blive sat på gaden.

Fra tiden i Tugt- Rasp og Forbedringshuset har han stadigt gode forbindelser til Kunstkammeret - han kommer der tit og kender stedet ud og ind.

Den. 4. maj 1802 om aftenen slår han til; med hjemmelavede falske nøgler låser han sig ind og går målrettet efter de genstande, der ligger på det lille museums prydsplads; de er lavet af guld, vejer næsten 7 kg - og er for Niels løsningen på alle hans problemer: Guldhornene.

Politiet er i vildrede og kan ikke få hul på sagen - de afhører i øst og vest, men kommer ingen vegne.

Imens er Niels begyndt at omsmelte alt det dejlige guld. Han laver skospænder, smykker og “indiske” mønter - og sælger dem med vekslende held til byens guldhandlere.

Ingen af Guldhandlerne forbinder guldet med tyveriet af guldhornene, men nogle tvivler på lødigheden af guldet - altså den karat Niels påstår det har. Til sidst mener en af dem at kunne bevise, at Niels snyder på vægten og går til politiet.

Tilståelsen

Heller ikke hos politiet forbinder man i første omgang Niels med Guldhornene - men endelig er der dog en, der stiller Niels det centrale spørgsmål: “Hvor har du egentligt alt det guld fra?”

Niels har ikke noget klart svar og roder sig ud i nogle let gennemskuelige røverhistorier. Da de til sidst - næsten på årsdagen for tyveriet ransager hans hjem og finder endnu mere guld - går han til bekendelse.

Med en fuld tilståelse er der igen tale om en enkel sag - og deraf følgende enkel dom: tilbage i Tugt- Rasp - og Forbedringshuset - for livstid!

Endnu engang bliver Niels en central fange i fængslet - men nu er der igen velyndere, der støtter op om ham. Igen og igen ansøger han og hans familie om benådning, men der er ingen pardon. Først i 1840 da Niels er en gammel mand bliver han løsladt. På det tidspunkt er både hans mor, kone og tre børn for længst døde. Han dør selv tre år senere som 83-årig. / Skrevet af Bibliotekar Morten Verner Hansen

Mød Ulrik Langen på Sundby Bibliotek

Ulrik Langen besøger mandag d. 12/3-2018, kl. 19.00 Historieklubben og fortæller med udgangspunkt i sin bog “Tyven - den utrolige historie om manden der stjal guldhornene” om Niels, guld og pantelånere, om fængsler og falskmøntnere, om ære og selviscenesættelse - og om det guldalderens København hvori hele dramaet udfoldede sig.

Ulrik Langen er professor historie ved Københavns Universitet og har skrevet flere roste bøger om 1700-tallets København. I offentligheden er han dog nok mest kendt for at have været en alt for venlig dommer i Historiequizzen på DR.

Sted: Sundby Bibliotek, Jemtelandsgade 3, pris: 50,- Billetter kan købes på www.kvarterhuset.dk

 

Materialer
Ulrik Langen: Tyven : den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene
Reservér
  • Bog

Tyven : den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene

Af Ulrik Langen (2015)
Læs mere
Spørg biblioteket