Vesterbro for 100 år siden
Af Erik Nicolaisen Høy, Politivennen Live Blogging
Knud Bokkenheuser (1869-1936) var lærer med interesse for København, især dagliglivet. Det hele blev samlet i Det gamle København I-II (1919). Dette værk er efterhånden slidt op og kan være vanskeligt at få i papirform. Det er på vej digitalt, men indtil da er der appetitvækkere for lokalhistorisk interesserede på Vesterbro. Bokkenheuser var ikke den store historiker, men hans værker gav et stærkt personligt indtryk baseret på hans vandreture i København og brokvartererne.
En af de få bygninger som stadig eksisterer: Københavns Vandværk. Vandværket var anlagt uden for voldene, nogenlunde der hvor H. C. Andersens Boulevard i dag forløber. I Baggrunden ses Lucie Mølle, som stod omtrent hvor Rådhustårnet nu rager op. Pga byggerier er det ikke muligt at genfinde vinklen.
I forhold til ovenstående billede har fotografen flyttet sig et godt stykke mod højre på grund af bygninger og tæt trafik. Skorstenen kan stadig ses. Den høje bygning kan anes bagest til venstre, og Rådhustårnet rager op der hvor Lucie Mølle stod. Men hvor før vand flød i en voldgrav, flyder det med biler på H. C. Andersens Boulevard langs den høje røde bygning bagest til venstre.
Vesterbro var indtil midten af 1800-tallet Københavns største forstad. Af denne forstad er der stort set intet tilbage da det meste var bygget af træ. Bokkenheuser voksede mens københavns brokvarterer fik sin nuværende bebyggelse (inklusive de baggårde som blev udsaneret fra 1980'erne), og han lagde ikke skjul på sin forargelse over hvad han kaldte et "Stenbælte, en Ørken af Sten, der i sin mangel paa Skønhed - Arkitektur var der nu slet ikke Tal om - raabte mod Himmelen..." I moderne tid skulle det så udvikle sig til det Vesterbro som mange nu beklager forsvinder.
"Dronebillede" over en del af Vesterbro, 1872. I forgrunden Vesterbrogade, i baggrunden Kalvebodløbet med sttranden. Industriforeningen midt i billedet, og til højre for den Tivoli. Som det ses er stranden ret meget tættere på Vesterbrogade og området er "natur". Træalleen yderst til venstre er Filosofgangen (nu Vester Voldgade).
Bokkenheusers Vesterbro indbefattede også området fra den gamle voldgrav og Frederiksberg. Meget har kun overlevet som navne på veje og bygninger, fx Sorte Hest, Halmtorvet og Skydebanen. Endnu mere er helt forsvundet ud af bybilledet, det gælder fx. nu næsten glemte steder som Kirsebærgangen, Rosenåen og Morskabsteatret. Atter andet er ændret til ukendelighed, det gælder fx Porcelænsfabrikken, Bakkehuset, Søndermarken og Tivoli.
Om Morskabsteatret skrev Bokkenheuser ganske kort at stifteren Price måtte ændre teatrets navn fra "Det dansk National-Sommertheater" til "Dansk Sommertheater". Han undlader dog at fortælle hvorfor. Det kan man til gengæld læse om i Politivennen, 22. maj 1802. Price kom for skade at ryge ind i slipstrømmen af Slaget på Reden 2. april 1801, hvor nationalismen så småt begyndte at pible frem i København. Det gav sig bl.a. udslag i en anti-tysk stemning. Price havde tilladt sig at kalde sit teater "national". Det mente Politivennens redaktør Seidelin (der var kendt som patriot) at danskere havde monopol på. Price måtte ud og forklare sig, men den købte Seidelin ikke, i et svar igen juni 1802, i noget man må kalde et noget tyndbenet forsvar.
Et billede som dels siger noget om hvad Vesterbro blev kendt som: Et forlystelssted. Og også hvorfor der ikke eksisterer noget af det mere. Alt måtte bygges i træ indtil voldene faldt. I tilfælde af krig skulle det hele nemlig hurtigt kunne afbrændes.
Københavns Biblioteker har i årtier kun haft få eksemplarer tilbage af Bokkenheusers bog. Nu kan alle altså læse den på internettet. God fornøjelse!
--
Få historier om København og livet i byen i din indbakke en gang om måneden.
Tilmeld dig nyhedsbrevet Bag om København.
