Hvilket dyr har både snabel, vinger og skæl?

27.07.15
Frøs favoritter: Læs denne bog og få svaret!

Hej min ven!

Havde du gættet at det var en sommerfugl? I denne her bog kommer du helt tæt på sommerfuglen, så tæt at du på bogens flotte tegninger kan se de små farvede skæl der dækker sommerfuglens vinger. Jeg opdagede også en masse andre sjove fakta om sommerfugle, for eksemel at nogle af dem rejser langt, og kan flyve lige så højt oppe i luften som flyvemaskiner! En anden ting jeg opdagede var, at sommerfuglen ikke starter sit liv som sommerfugl, men som en larve der kommer ud af et æg, og at den når den er færdig med at være larve, laver en puppe som den gemmer sig i mens den forvandler sig til sommerfugl.  I bogen kan man se billeder af mange forskellige sommerfugle, måske har du set nogen af dem ude i naturen?

Kvæk fra Frø

Frø garanterer gode læseoplevelser for børn og deres voksne!
Lån bogen på biblioteket eller bestil den her. 

 

Materialer
Reservér
  • Bog

Se! En sommerfugl

Af Øivind Berg (2005)
Læs mere
Spørg biblioteket