Kvuk fra din ven Frø

11.05.15
Frøs favoritter: Har der mon været en bogstavtyv på spil?

Hej min ven!

I denne historie har pigen Anna fået stjålet lyden af sit A! Det synes Anna ikke er sjovt for vil de andre børn nu kunne forstå hvad hun siger og vil de mon grine af hende?  Annas kloge farfar har heldigvis engang læst en bog om netop det og ved derfor  at det er bogstavtyven der har været på spil: "...Litera Fur, eller bogstavtyven, som den hedder på dansk, er et kæmpestort insekt, der lever i Afrikas jungle. Den ligner en myg, men er på størrelse med en musvit, og om natten suger den bogstaverne ud af ørerne på børn." Sammen læser de i bogen og de finder også en metode der skal løse problemet. Læs selv bogen og find ud af om Anna får sin A lyd tilbage. 

Kvæk fra Frø

Pyha.. Lyden af mit Æ var ikke blevet stjålet alligevel, jeg havde nok bare en tudse i halsen..

Din ven Frø fortæller om sine favoritbøger. Frø garanterer gode læseoplevelser for børn og deres voksne!

Lån bogen på biblioteket eller bestil den her. 

 

 

Materialer
Maria Rørbæk, Siri Melchior: Bogstavtyven
Reservér
  • Billedbog

Bogstavtyven

Af Maria Rørbæk, Siri Melchior (2014)
Læs mere
Spørg biblioteket