Tid til at læse? Anbefaling af Grégorie Delacourt: Ønskelisten og Peter H. Olesen: Lille dansk samtidsroman

Af Københavns Biblioteker
23.08.13
Kender I ikke det? Bare at have brug for at komme lidt væk? Sådan har jeg det nogle gange - bare brug for at komme væk fra ævl, kævl, det lurende efterår, ubetalte regninger, alskens overskredne deadlines, diverse krav om dette & hint..argh... Så gør det godt med en bog eller to, en dag på divanen, og hvis det er mørkt udenfor og rusker lidt, hvis resten af verden er på arbejde og hvis katten gider snue på maven, så kan det næsten ikke blive bedre.

...

Og sådan en dag tog jeg idag - sammen med to hurtigt læste og meget forskellige romaner: Ønskelisten af franske Grégoire Delacourt (Hr. Ferdinand, 2013) og Lille dansk samtidsroman af danske Peter H. Olesen (Byens Forlag, 2013). Inden kritikken rynker på næsen overfor sammenstillingen af to så forskellige titler i samme sætning - så hør lige:

Det er kun i bøgerne, at man kan skifte liv

At lukke sybutikken og tage en designeruddannelse, en Porsche Cayenne, et hus ved havet, en lejlighed i London, bryster størrelse 90 C, masser af ting fra Chanel, en fuldtidssygeplejerske til far, at lægge penge til side. Efter flere tilløb er dette Jocelynes liste over mine vildeste drømme. Jocelyne er midt i livet - eller måske nok lidt videre. Børnene er flyttet hjemmefra og tiden er pludselig i højere grad hendes egen og giver hende mulighed for at se det hele lidt udefra: hvordan livet egentlig er forløbet indtil nu. Med det in mente er der god grund, eller rettere, gode grunde, til at listen ser ud som den gør - der har været masser af ikke-valg: skæbnen, livets tilfældigheder eller hvad man nu bekender sig til har været udslagsgivende for hvordan Jocelyne er havnet hvor hun er. Det er hverken storslået eller forgyldt - i virkeligheden nok ret ordinært - og med 18 mio. euro i hånden er der derfor masser af muligheder.

Selvom jeg ikke forstod det hele, så forstod jeg, at hun levede i en virkelighed uden løgne

Ønskelisten er en fin lille virkelighedsflugt om det vi alle sammen nogle gange er forfaldne til at drømme om: tænk, hvis du vandt i lotto.... Halvt i spøg, halvt i alvor følger vi Jocelynes trængsler fra før til nu og selvom det sine steder går lidt vel gebrækkeligt op og ned, er beskeden tydelig: det kræver ikke 18 mio. euro at få et lykkeligt liv. Man kan klare meget selv, hvis man selv tager têten - og nogle gange er man i virkeligheden hellere fri for de 18 mio. Det er værd at huske.

Du lever i den fortid, du lever af den fortid

Jakob er på vej tilbage til Jylland fra København for at skrive historien om dengang han og vennen Niels var unge. Det er et emne han i forvejen kredser om i sin undervisning, sin foredragsvirksomhed, sin skrivning - ja i sit liv. Han indlogerer sig uden for lands lov og ret med alle sine udklip, interviews, erindringer - men kan ikke rigtig få styr på den fortid. Han tager sine piller (når han ikke glemmer det).  Han drikker nogle øl. Han drikker noget vin. Han skændes med Niels. Han skælder ud på sig selv. Han indynder sig hos Niels’ hustrus datter, han har et godt tag på de unge: han genkender hende. Han observerer og iagttager og konstruerer konstant andres, og ikke mindst sin egen, gøren og laden.

Så lad den forbandede fortid ligge!

Men bogen får han ikke skrevet. Og i virkeligheden får han ikke udrettet særlig meget...før han i sidste afsnit går igang med at fælde de træer, som tager udsigten fra hans (midlertidige) skrivebord. Metaforen er måske lige tyk nok, men hvordan er det nu, det er: er der i virkeligheden ikke noget om, at det er ret svært at få hold på det, man befinder sig i lige nu? For evigt ejes kun det tabte sagde min gamle regnelærer Fru Andreassen altid, let sørgmodigt: For at få hold på skriveriet, ungdommen, tiden dengang og måske endda også livet som det spænder af nu & her må han give slip, komme videre...og ikke konstant være på flugt ind i en tid og et liv som ikke længere er. Måske...

Og så er vi tilbage ved begyndelsen

Fordelen ved romanen er, at nok har forfatteren en vis aktie i hvordan handlingen forløber, hvem der gør hvad, hvornår og til en vis grad hvorfor. Han eller hun dirigerer også plottet, den indbyggede dybere mening og måden hvorpå romanen skal forståes og opleves...men det er jo mig, altså læseren, der sætter det endelige fingeraftryk og får det sidste ord.

Derfor kan jeg tillade mig at fortælle om Ønskelisten og Lille dansk samtidsroman i samme sætning: Fordi i dag var det mig der var læseren - og mit udgangspunkt i dag var at jeg havde brug for at komme lidt væk fra det hele, og derfor var det naturligvis dette tema, som jeg tydeligst så ud af mine imaginære læsebriller netop idag.

Andre læste måske istedet Ønskelistens fortælling om omsider at få tid til sig selv efter mange år med små børn - som man med lige dele sorg og glæde nu ser flyve fra reden og blive voksne eller dens beretning om at så små bitte korn, se dem vokse og gro og derigennem give sig selv - og sybutikken - en helt ny start eller “bare” skildringen af den der svære kærlighed... Andre igen læste Lille dansk samtidsroman som et billede på den (første) generation, der havde svært ved at blive voksen og gerne ville trække ungdommen mest muligt ud eller som en diskussion af kunsterens, hans rolle og hans værk eller som en afdækning af de land-by/provins-storbytematikker som også er til stede i et lille land som Danmark. Og i en lille dansk samtidsroman.

Så tag bare lidt væk; læs en bog - der er nok at tage af og noget for enhver smag!

for at skrive en kommentar.

Kommentarer

Glæder mig

Spørg biblioteket