Alle har ret til en god jul

Københavns Stadsarkiv: I første halvdel af 1800-tallet blev julen en stor begivenhed i borgerlige familier – og et udstyrsstykke. Men sammen med den fulgte en velgørenhed, der lever i bedste velgående i dag.

Tekst: Peter Schøning, Historie & Kunst, Københavns Kommune

København vrimler med fattige. At hjælpe dem har rødder tilbage i middelalderen.  I 1700-tallet er der eksempler op, at fattige fik en særlig julehjælp, men velgørenhed var kendt året rundt og også ved de øvrige højtider. Da borgerskabet tog julen til sig som den store fest, blev velgørenhed for alvor udbredt ved højtiden. Julehjælpen fik endda sine egne foreninger og tilbagevendende indsamlinger.

Kan man lidt firkantet sige, at borgerskabets nye juletraditioner i 1800-tallet skabte en ny ”fattigdom”?

- Ja, på den måde at julen blev et udstyrsstykke. Der skulle noget, ja meget ekstra til: mad, gaver, juletræ og mere til. Blot det at skaffe ”lidt ekstra god mad” var svært i mange familier, og derfor vokser der en velgørenhed frem, siger arkivar og Ph.d. Peter Wessel Hansen, fra Københavns Stadsarkiv. Han har især forsket i sociale forhold i København i 1700- og 1800-tallet.

Var denne julevelgørenheden rettet mod alle – var alle ”værdige”?

- Det er nok for meget at sige, at vi hér finder kimen til velfærdsstatens universalitet. Megen velgørenhed drejede sig om at hjælpe ”sine egne”, men ved juletid var den ganske bredt anlagt. Man gav til dem, der havde mindre end én selv. Mest fokus var der på juleløse børn, som man syntes det var ekstra synd for. Børnene havde jo en helt særlig rolle i den måde, som borgerskabet nu iscenesatte julen på.

Har motiverne for julegenerøsiteten ændret sig?

- I starten af 1800-tallet spores stadig en gerningskristendom, en rest fra katolsk tid.  Det vil sige, at man giver til de fattige for at takke Gud for sin personlige medgang og håber på at få mere af samme slags. Troen på, at vi bliver belønnet med lykke ved at vise godgørenhed er vel helt forsvundet i dag.

Her er ikke meget jul i skildringen af højtiden hos den fattige. Illustreret Tidende 1869.
 

Og hvor ser du ligheden i julegenerøsiteten dengang og nu?

- Først og fremmest i, at vi også i dag synes, at alle skal mærke, at det er jul. Børn fra fattige familier har ret til en god jul. Fattigdom handler om nogle basale ting, men den er også relativ, fordi vi må måler i forhold til vor egen tids standarder. I dag synes vi også, at alle børn også skal kunne gå til sport, kunne invitere kammerater hjem til fødselsdag og have adgang til internet. Det hører med til at være barn i dag.

Men nogle af motiverne fra 1800-tallet er grundlæggende de samme som i dag?

- Ja, det handler vel grundlæggende om, at det er svært at svælge i god mad, når man ved, at nogen står helt udenfor festen og fråseriet. Vi vil fejre jul med god samvittighed. Samtidig bliver velgørenhed i sig selv en juletradition i 1800-tallet. Dengang og nu støtter vi Børnenes Kontor eller putter penge i Frelsens Hærs bøsser, uden at tænke så meget over det. Det er blevet en juletradition på linje med at lægge blomster ved et familiegravsted eller gå til en julekoncert, siger Peter Wessel Hansen.

---

En julevelgerning med en smørklat

Byens store fattighus, Almindelig Hospital i Amaliegade, blev i et par årtier betænkt med 25 rigsdaler hver eneste jul. I 1853 rakte gaven til at bespise 150 af de 600 fattiglemmer. Menuen var risengrød kogt på mælk og serveret med smørklat. Dernæst blev der serveret flæskesteg eller oksesteg med surbrød. De fattige fik oven i købet hver en halv flaske hvidtøl til middagen. Giveren fremstod anonym, men fattighusets leder kendte ham. Han var en velhavende sagfører i Store Kongensgade. Mange lignende eksempler på velgørenheden findes i Stadsarkivets samlinger. De samtidige aviser var ved juletid fyldt med små takkeannoncer.

Københavns Stadsarkiv: Almindelig hospital

Den riges jul. Juletræet menes at være tændt første gang i København i 1811. Det var i Ny Kongensgade hos en præstesøn fra Holsten, der formentligt har kendt skikken fra sin barndom.
Af Københavns Biblioteker
17.12.18