Sankt Petri Passage
Ringsted byvåben

B-sider mellem Hovedbiblioteket og Tivoli

06.09.18
Mindre kendte sider af København med ejendommelig historie

Sømods Bolsjer, Nørregade 36, over gården.
Et levende bolsjemuseum. Fabrikken startede 1891 i Nørregade 49. Siden 1932 Nørregade 36. De fremstiller af hygiejnehensyn ikke længere papirkræmmerhuse, og der er kommet klimaanlæg til. Men ellers skulle alt være som i gamle dage. 

Vor Frue Kirke

Vor Frue Kirkes ruiner.
Ruinerne af den gotiske kirkebygning under alteret bag Kristusfiguren. Ruinerne stammer tilbage fra 1316. De er er de næststørste tilgængelige ruiner i København efter Christiansborg Slot.

Provinsielt miljø: Universitets gård
Bagsiden af Kommunitetsbygnigen mod Nørregade med Konsistoriebygningen og professorbygningen ser ganske provinsiel ud efter nutidens standarder. 

Sankt Petri Passage

Sankt Petri Passage
Telefonhuset i Nørregade (B-side til vore dages mobiltelefoner?). Huset er opført ad flere omgange i det første årti af 1900. Skt. Petri passage fører hele vejen fra Nørregade til Larslejstræde. Mindetavle for modstandsmanden Povl Markussen og granit-byvåben. Telefonhuset blev solgt i 2008.

Sankt Petri Kirkes Gravkapelbygning.
Da Sct. Petri Kirke løb tør for plads inden i kirken til de fine folk som ikke ville begraves uden for kirken, byggede man i stedet gravkapel i 1648. Det blev udvidet med det trefløjede kapel fra 1683. Jernafstivningerne indeni kapellerne blev opsat på grund af rystelser fra bombardementet 1807. Pladsen mellem de tre fløje, den gamle urtegård, blev brugt som begravelsesplads indtil 1851.

Bispegården

Bispegårdens gård og port.
Gården er modsat facaden mod gaden af bindingsværk. I porten ses munkesten fra Københavns andet rådhus (hjørnet af Nørregade og Studiestræde) der brændte i 1728. Den omdiskuterede biskop Balle regerede herfra. Oldtidssager er indmuret i porten.

Nørregade 13, Kanonkugler.
Sådanne indmurede kanonkugler kan ses mange steder i København. Mange af dem er fra Københavns Bombardement i 1807.

Telefonkiosker.
Da de ikke står ved siden af hinanden, lægger man måske ikke mærke til at der er to slags. Den på Kultorvet (formentlig flyttet fra Rådhuspladsen) er tegnet af arkitekten Fritz Anton Peter Koch (1896), siden 1913 på Kultorvet. Den lidt større model på Nytorv er tegnet af arkitekt Martin Nielsen (1913).

Vestergade

Vestergade
Indtil jernbanens gennembrud vigtigste hovedgade (nu overtaget af Strøget). Bl.a. lå her mange gæstgiverier. I 1668 flyttede Vesterport en anelse sydligere. Først med jernbanens indførelse var det slut.

Larsbjørnsstræde 3.
Et hus adskiller sig fra de øvrige i strædet der ellers er opført efter bybranden i 1795, nemlig nr. 3. Det er en lagerbygning eller pakhus til Vestergade 16 fra 1900. Det er arkitekttegnet, af arkitekt Fritz Koch (1857-1915) som mest er kendt fra Langelinjepavillonen (1902).

Vestergade 16

Gardergaarden, Vestergade 18.
Det var i dette gæstgiveri, H. C. Andersen tilbragte sine første uger da han som 14 årig kom til København 5. september 1819. Hans ophold her er beskrevet i "Levnedsbogen" (1832).  

Rådhushaven i den indre gård
A-siden langs H. C. Andersens Boulevard blev på det nærmeste udslettet da boulevarden blev udvidet.

Hakkemose Teglværk

Vesterbrogade 2B (1873).
Direktørbolig og salgsbutik for Hakkemose Teglværk. I den nyklassicistiske bygning boede på 1. sal Johannes Peter Langgaard og hans familie. Bomærket Bikuben kan stadig ses på 2. sal, flankeret af 2 kvindefigurer på 1. og 3. sal. Den på 3. holder en stav i højre hånd, et sammenrullet dokument i venstre. Der var forretninger i stueetagen. Oprindeligt hørte hjørneejendommen også med. Det blev nedrevet i 1930, nu Richshuset. Hakkemose Teglværk var i 1870’erne Danmarks største teglværk, og leverede bl.a. millioner af mursten til Københavns brokvarterer. 

Voldgraven.
Rester af den gamle voldgrav bag ”Grøften” i Tivoli ved Industriens Hus. Af en eller anden grund fik man ikke fyldt voldgraven op. Tivolis “Grøften” antyder til at den ligger på den gamle inderside af volden ned mod voldgraven, men den fortsættes uden for Tivoli mellem Tivoli-slottet og Industriens Hus.

Et kort over steder kan ses her.

Få historier om København og livet i byen i din indbakke en gang om måneden.
Tilmeld dig nyhedsbrevet Bag om København.

Materialer
Spørg biblioteket