Biblioteket i liggestolen, i flyveren eller på bagsædet

24.05.19
Snart skal kufferten pakkes og bøger fylder godt op. Brug bibliotekets digitale tilbud og slip for overvægt i flyveren. Fyld din tablet med inspiration fra biblioteket - til lands, til vands eller i luften.

Læs og lyt med eReolen

I eReolen får du adgang til både e-bøger og lydbøger og du finder både kærlighedsromaner, biografier, faglitteratur og de allernyeste krimier.
Du kan hver måned hente 3 gratis bøger og 3 gratis lydbøger på eReolen. 

Læs og lyt udenlandske bøger og netlydbøger i eReolen Global

Prøv eReolens udenlandske variant - eReolen Global - hvor du kan downloade udenlandske titler.

eReolen GO! for børn og unge

Der er en særlig udgave af eReolen for børn og unge: eReolen GO! Her kan ungerne hygge sig på bagsædet med masser af  læsestof, hvis I skal køre langt. 

Læs på engelsk i Ebook Central

I Ebook Central finder du engelsksprogede fagbøger - også de gode rejseguides fra Lonely Planet.
Find bøger om franske vindistrikter, vandreture i alperne, pilgrimsvandring på caminoen, italienske kirker eller bøger om lystsejlads. Brug Ebook Central hvis du forberede dig før kultur- eller temarejsen eller hvis du bare vil nørde med din hobby.
I Ebook Central har du mulighed for at downloade, når du er online, og læse offline via en app.
Du kan downloade max. 10 e-bøger og bøgerne vil være tilgængelige i 21 dage

Læs populære magasiner fra RB Digital

I RB Digital  kan du downloade populære udenlandske magasiner som Country Living, Cosmopolitan eller National Geographic.
Læs om mode, biler, sport, rejser, musik, boligindretning, foto og meget andet. Du finder magasiner om franske vindistrikter og får inspiration til rejsemål og udflugter i rejsemagasinerne.
I RB Digital kan du læse alle de magasiner du har lyst til og det er altid de nyeste numre du finder.
Download magasinerne, når du er online, og læs dem offline via app.

Læs udenlandske aviser og magasiner i PressReader

Press Reader giver dig online adgang til et bredt udvalg af aviser og magasiner fra det meste af verden. Opholder du dig i udlandet, vil du kunne læse  flere danske aviser også. 

Foretrækker du at fylde kufferten med fysiske bøger - så har bibliotekerne åbent hele sommerferien. Kig gerne forbi og tag familien med.

Biblioteket ønsker dig en rigtig god sommerferie med masser af gode læseoplevelser - til vands - til lands - eller i luften :-)

 

Oprindeligt skrevet af gh, Randers Bibliotek.