Bor julemanden i virkeligheden i Tyrkiet?

Kom med biblioteket på en julerejse kloden rundt og læs om, hvordan man holder jul i andre lande. Vi har bøgerne og e-materialerne.

Armenien - Julemanden bor i Tyrkiet 

For mange armeniere er julen strengt religiøs, så derfor får artige børn ikke besøg af julemanden før nytårsaften. Ideen om en julemand, kaghand papik, er meget gammel, og ifølge traditionen bor han ikke på Nordpolen, men på toppen af Ararat-bjerget i Tyrkiet. Men da Armenien blev en del af Sovjetunionen påvirkede det også julemanden, som nu kaldes Bedstefar Frost som i Rusland. I Armenien faster man traditionelt ugen op til jul, så man kan modtage nadveren på ”ren” mave. Familierne samler sig derefter om julebordet for at spise khetum, som består af ris, fisk, kikærter og yoghurt/ hvedesuppe. Desserten står på tørret frugt og nødder.

Etiopien - Juleparasoller og stærk kylling 

Jul eller ”Ganna” er en officiel helligdag i Etiopien, men juleaften holdes først 6. januar. Her går præster i procession gennem landsbyerne med flot dekorerede parasoller, indtil de når kirken, hvor julegudstjenesten bliver holdt. Julemenuen står på nationalretten Doro Wat, kylling i stærk rød peber og injera-fladbrød. Julemorgen er det tid til at åbne gaver, hvorefter der dyrkes forskellige former for traditionel afrikansk sport. 

Filippinerne - Verdens længste jul

Fra september til helligtrekonger den 6. januar. Så lang tid fejres julen i Filippinerne. Festlighederne kulminerer den 16. december med en ni dage lang gudstjeneste, Misas de Aguinaldo (”gavemesse”) eller Misa de Gallo (”hanens messe”). ”Den gode nat” (noche buena) fejres den 24. december, hvor julemiddagen serveres for familien efter midnatsmessen, så børn og barnlige sjæle må væbne sig med tålmodighed og vente på gaverne.

Her er der traditionelle retter som quéso de bóla (en kuglerund ost) og jamón (juleskinke) efterfulgt af varm chokolade (Tsokolate). Først derefter er det tid til gaver. Julen varer lige til helligtrekonger eller Talong Hari på tagalo. På denne dag stiller mange børn deres sko uden for døren, så de hellige tre konger kan komme slik og penge i dem. 

Norge - Lutefisk, romjul og ”julehalloween”

Norsk jul er ikke så forskellig fra dansk. Dagen fejres også den 24. december, hvor mange nordmænd går i kirke. Julemiddagen står ofte på flæskesteg, men pinnekjøtt (saltet og røget lammekød) eller lutefisk kan også stå på menuen. Dagene mellem jul og nytår kalder nordmændene Romjul, et ord der kommer af det oldnordiske rúmheilagr, som betyder ”som ikke behøver at være strengt hellige”. Det er en gammel, hedensk tradition, at børnene går julebukk i de dage, hvilket betyder, at de klæder sig ud som nisser og går fra hus til hus, hvor de synger julesange for julegodter - altså en slags julehalloween. 

Kina - ”Forbudt” jul

I den Kinesiske Folkerepublik er jul ikke en tilladt helligdag, dog er den eneste undtagelse de tidligere kolonier Hong Kong og Macau, hvor julen fejres som i Vesten. Kristne kinesere fejrer jul privat, men stadig flere ikke-kristne kinesere har taget juletraditionerne til sig, hvilket især er tilfældet i de store byområder, hvor interessen for vestlig kultur er en del af markedsføringen.   

Vidste du…?        

  • At julegeden er en af de ældste nordeuropæiske og hedenske symboler på jul, og at der hvert år opføres en gigantisk julebuk af halm i den svenske by Gävle?
  • At julemanden i flere centraleuropæiske lande intet har med julen at gøre, men i stedet kommer den 6. december? Julemanden er desuden ledsaget af en djævel, i flere lande kaldet Krampus, som stjæler gaver og i stedet giver guldfarvede birkegrene til de uartige børn.
  • At Baskerlandet har deres helt egne juletraditioner, da det her er Olentzero, der kommer med gaverne den 24. december? Historierne om hvem Olentzero er, og hvor han kommer fra, varierer meget fra landsby til landsby.

Brug bibliotekets e-materialer f.eks.:

 

 

 

18.11.19
Spørg biblioteket