Billede af Biblioteksvært og litteraturformidler, Cæcilie Brix, der læser "BLOD" af Rudolf Broby-Johansen
Biblioteksvært og litteraturformidler, Cæcilie Brix, læser "BLOD" af Rudolf Broby-Johansen

Da Danmark Forbød BLOD!

Rudolf Broby-Johansen skriver digtsamlingen “BLOD. Expressionære digte”, som 20-årig i år 1922. Bogen forbydes og beslaglægges af justitsministeriet og sædelighedspolitiet, der dømmer bogen “utugtig”. Begrebet “utugtig” dækker over at noget, et værk, har pornografisk indhold. Efter paragraf §184 om offentliggørelse af utugtige materialer. Bogen udkommer i 700 eksemplarer, men da man skal til at beslaglægge bogen, kan der kun opstøves ca. 79 eksemplarer. Det svirrede i luften om at bøgerne skulle ligge skjult og i eksil hos en af Brobys kammerater i Norge et steds. Værket er en kurateret af jeres biblioteksvært og litteraturformidler, Cæcilie Brix, og er en del af udstillingen om "Forbudte Bøger", der lige nu er opsat på Østerbro Bibliotek. Tør du læse vores forbudte bøger? Vi tør godt!

Foto af digtet "Bordelpige Dræber Ufødt" af Rudolf Broby-Johansen

Digtet er fra digtsamlingen "Blod" af Rudolf Broby Johansen.

DA DANMARK FORBØD BLOD!

I 1922 udgiver en ung mand sin debutdigtsamling. Han har skrevet den som et svar til det brud på samfundets forestillinger af litteraturen, som han er født ind i og benytter sig af sin kontrære persona til at skrive en digtsamling om alt det groteske, det forbudte, det ulækre, det nøgne, det der foregår i sidegader, på værtshuse og bordeller med strikkepinde og kattelort i baggårdene. Han kalder digtsamlingen “BLOD. Expressionære Digte”. Digtsamlingen tegner konturerne af en poetisk sjæl med blod på tanden og tekst der er ude på at vise det bedre borgerskab, hvad den lidende underklasse udsættes for bag kulissen. Den unge Broby skaber splid mellem folket i deres vurdering og forståelse af, hvad kunstnerisk litteratur tør siges at være, og det resulterer i en retssag. Bogen anklages af Sædelighedspolitiet for at være “utugtig”. Den 28. november 1922, skriver justitsministeren til anklagemyndigheden i København og anmoder om, at man bør hive fat i den unge ”Rud Broby”, som han mener har overtrådt straffelovens §184, da bogen indeholder usædelige tekster. Justitsministeren mener endvidere at bogen bør beslaglægges – dog sender han selv et eksemplar til dommeren, så denne kan vurdere det. Selvsamme dag kl. 14.55 udsiger dommeren en kendelse over bogen: ”Samtlige Expl. af Bogen ”Blod” af Rud. Brobye udkom. i Kbh. 1922 paa de nye Studentersamf. Forlag, Købmagerg. 59 vil i Medf. af Retsplejelovens §746 og Lov 3/1 – 1851 §13 være at beslaglægge”, de hævder at bogen på ingen måde er poesti, men en pornografisk fremstilling og ikke bør udgives som om det var en digtsamling. Bogen udkommer i 700 eksemplarer, men da man skal til at beslaglægge den, kan der kun opstøves 79 eksemplarer. Rygterne svirrede i luften. Det forlyder, at resten af oplaget skulle ligge skjult hos en af Brobys kammerater et sted i Norge. Broby forsvarer bravt sin digtsamling i retten, men ender med at blive sigtet efter straffelovens paragraf §184 “om offentliggørelse af utugtige skrifter” og sigtes dermed for pornografisk indhold. Broby straffes med en bøde på 300 kr. Hvilket i dag svarer til lige godt 9400 kr. og først 46 år efter sin udgivelse, i 1968, bliver den legendariske digtsamling atter tilgængelig for offentligheden.

Materialer