Da kirkekampen rasede i Danmark

Tidsskriftet Københavns Kirkesag var et ideologisk kampskrift imod socialisme og hedninge i 1900-tallets København. Kirkefondet stod bag et storstilet kirkebyggeri i samme periode.

Af Erik Nicolaisen Høy, Politivennen Live Blogging

"Københavns Kirkesag er jo et Udtryk for en aandelig Bevægelse, der fra først af har taget Sigte paa at genvinde det, der ved Radikalismens mægtige Fremstød i de sidste 40 Aar er gaaet tabt i København."

Det bombastiske kampopråb stammer fra tidsskriftet Københavns Kirkesag, januar 1914, side 167. Og der var så sandelig handling bag ordene! Kirkefondet støttede opførelsen af adskillige af de københavnske kirker, især i arbejderkvartererne som et bolværk mod socialismen. Man sendte ikke bare missionærer til "Hedningeland" som det hed i datidens sprog, men også præster til eget land, omend det var svært at skaffe kandidater nok så man måtte ty til lægmænd. Det var et direkte svar mod socialisterne og Louis Pio som fra slutnigen af 1800-tallet opfordrede til kamp mod fattigdommen under paroler som "Knæk sablen! Bryd kronen! Styrt kirken". 

Søborg
Tidskriftets opsætning afspejler en streng æstetik, måske med baggrund i det indremissionske. Der er meget få illustrationer, også de bærer præg af samme enkle æstestik, som her Søborg Kirke ved Villabyen. Arkitekten var Alfred Jørgensen (1878-1923). Han var ellers mest kendt for at tegne vandtårne.


Baggrunden var at København voksede eksplosivt i 1890'erne, det gjorde opbakningen til de omkring 20 kirker ikke. Og Kirkefondet fik i de næste årtier bygget omkring 50 kirker i København, eller 140 i hele landet. Det stod i højere og mindre grad på indtil 1966 hvor der blev vedtaget en lov hvor stort set alle kirker bliver bygget for skattemidler. Kirkefondet har i dag andre opgaver end dengang.

Fredens Kirke

Mange af Københavns kirker er i virkeligheden resultater af Kirkefondet, fx. Fredens Kirke, en tidligere forlystelsesanstalt "Sortedamslund" blev købt i 1899 og Kirkefondet og efter tegning af professor Knudsen omdannet til et kirkelokale. I 1905 fik man så Rådhus-arkitekten martin Nyrop til at tegne et kirketårn. Han tegnede senere Kirkefondets Eliaskirken på Vesterbros Torv.

Var Kirkefondet effektive med kirkebyggeriet, så skortede det stadig på tilstrømningen til menighederne, og i 1930 begyndte kritiske røster at advare om at der var alt for mange kirker i København. Det er en diskussion som stadig dukker op med jævne mellemrum. 

Tidsskriftet er som sådant en vigtig kilde til den del af kulturhistorien som har med hovedstadens - og hele Danmarks - kristne kultur at gøre. Og som man stadig kan se i form af mange kirker rundt omkring i København.

Apostelkirken
Apostelkirken
02.03.20