Den bedste AT-opgave: Har du en teori? AT-opgaven 2018

03.01.18
AT-opgaven 2018: "Alternativer - ideer til forandring og fornyelse" kan godt give lidt sved på panden, når du skal finde den rette teori og teoretiker. Sørg for at have is i maven og læs her om hvordan du får skovlen under den teoretiker, som passer bedst til DIN problematik

 

 

Find en teoretiker & find en teori

Håndbøger: bevæg dig fra teorisump til energipump!
Nedenfor har vi samlet et udvalg af stærkt elskede og uundværlige håndbøger, som har reddet mange fra teorisumpen. Disse bøger præsenterer både teorier og teoretikere. Håndbøger giver overblik og orden i kaos.
Husk også at det er en glimrende ide at tale med sin vejleder om teori 

 

 

Mere inspiration til teori
Nogle af de mest elskede navne - set fra et gymnasieopgavesynspunkt
 
En ganske lang række skarpe samtidstænkere

Store klassiske tænkere - et meget beskedent udvalg til inspiration


 

 

Bibliotekets emneguides -  teori i forhold til et bestemt emne
Over 100 forskellige emner, måske en af emneguiderne anbefaler teori til netop dit emne. Se listen over emneguides her

 

Hvordan finder du selv en brugbar teori eller teoretiker ved at søge i bibliotekets katalog?


 Lad din søgning gå på 3 ben:


1) Søg  med emnetal: Søg sådan: dk=30.01. Kombinér med emneord som fx em=teori. 
Gode emnegrupper til samfundsvidenskab og teori er 30.01 og 30.1. Også 30.11 og 30.12 byder på en lang række teoretikere.
Vær skarp på at et 3-tal efter punktum signalerer systematik og teori i et fag  - som fx i 50.3 (50.3=naturvidenskab teori)
                        

2) Søg med emneord: skriv dit emne + teori. fx: em=historie teori, eller fx:em= filosofi teori eller em=social arv teori
andre gode emneord kan være: samfundsteori, sociologisk teori, kultursociologi
 

3) Søg med "facetter"og få et mere overskueligt søgeresultat; facetter er de  valgmuligheder, fx år/materialetype/sprog, du finder i venstrespalten i forbindelse med dit søgeresultat. De afgrænser dit søgeresultat, så det bliver skarpt

 

Al teori er fordampet - bibliotekets hylder er tomme! Hvordan holder jeg mig flydende og finder noget - alligevel?


 

Efterspørgslen på bøger om teori og teoretikere er meget stor, så til tider er det nødvendigt at finde andre veje til materialet. Som disse:

Bestil artikler i  bibliotek.dk
Du vælger artikelsøgning og søger efter dit emne - Få evt. hjælp her. Du modtager artiklen i din mailbox i løbet af 1 time - 4 dage.
Du skal først oprette dig som låner i bibliotek.dk, inden du bestiller -  få evt. hjælp her


Du kan også bestille videnskabelige artikler i bibliotek.dk, dem henter du på dit bibliotek i papirkopi,  4-10 dage efter bestillingsdato.

 

Find teori i bibliotekets e-materiale Ebook Central 
Her kan du læse 130.000 bøger inden for alle emner, en del af dem er om teori og teoretikere. Søg fx på serien 'key concepts', som byder på en række teoretikere.
Vælg altid  'Advanced Search' og kombiner søgeord som fx theory og modernity og identity eller theory og social og capital

 

Andre gode råd som kan redde dit skind

  • Søg i Wikipedia (engelsk) og søg på relevante emneord i forhold til dit emne. de kan give dig inspiration der kan bringe dig videre
     
  • Søg i Google Scholar og forsøg at indkredse dit emne med relevante søgeord. Det  lykkes ofte - men lige så ofte er teksten desværre beskåret. Løsning: Bestil den artikel du er interesseret i i Bibliotek.dk - videnskabelige artikler. Så får du hele teksten
     
  • Køb den bog du savner hos din boghandler  - hvis det er muligt og den ikke er for gammel. Måske du endda kan bruge bogen senere - ofte kan sådanne teoretikere komme til at betyde meget for deres læsere - også senere i et uddannelsesforløb.

 

Tilbage til Den bedste AT-opgave starter (ofte) på biblioteket

 

Tekst: Lene Nielsen

Billede: Colourbox og  AU library- anskuelsesbilleder

 

 

 

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket