Den ukendte kirkegård på Nørrebro

17.10.18
Københavns Museum: Næsten 1.800 af ofrene efter koleraepidemien i 1853 blev begravet, hvor Hans Tavsens Park i dag ligger på Nørrebro. De blev begravet på rad og række på de fattiges kirkegård, viser en arkæologisk forundersøgelse i september.

Tekst: Peter Schøning, Historie & Kunst, Københavns Kommune.

Der skal graves rør ned i Hans Tavsens Park og terrænet skal reguleres, så parken kan være med til at forhindre oversvømmelser ved skybrud. Samtidig er der beboerønsker om at ændre parkens udformning. Før arbejdet går i gang har Københavns Museum lavet en forundersøgelse i form af to lange søgegrøfter for at få et nærmere indtryk af den tidligere frijordskirkegård, hvor byens fattige blev begravet.

Hvad kom der ud af undersøgelsen?

- Der har tilsyneladende været begravelser i hele den nuværende Hans Tavsens Park, og det er vigtigt at vide af hensyn til det kommende anlægsarbejde. I den centrale del af parken, tæt ved springvandet, blev ofrene for koleraepidemien i 1853 begravet. Og fundet passer nogenlunde med et kort fra samtiden, fortæller Niels Henrik Andreasen, arkæolog og museumsinspektør ved Københavns Museum.

Hvordan adskiller koleragravene sig fra de øvrige grave?

- Man fornemmer klart, at der har været pres på for at få begravet de mange døde. Man har gravet en bred grøft og sat kisterne ved siden af hinanden i den rækkefølge, de er kommet. Herefter er der strøet læsket kalk over kisterne. På den anden side er det foregået mere velordnet end ved begravelserne under pesten i 1711. På Wodroffsgårds pestkirkegård, ved den nuværende Niels Ebbesens Vej, kan man i nogle tilfælde se, at nedlægningen er gået så hurtigt, at personen er kuret ned i den ene ende af kisten. Det er også tydeligt, at der ikke har været taget individuelle mål til kisterne.

Skelet fra en tidligere arkæologisk undersøgelse ved Nørrebro Park Skole i 2015. Begravelserne i dette afsnit af fattigkirkegården kan dateres til 1860-63. Her var gravene ligesom på det meste af fattigkirkegården nedgravet hver for sig. I koleraområdet er der gravet lange grøfter, hvor kisterne er placeret næsten side om side.

Koleraofrene blev også begravet på den øvrige del af Assistens Kirkegård. Hvem blev begravet, hvor Hans Tavsens Park er i dag?

- Nok først og fremmest de fattige, der døde af kolera. Kirkegården var de fattiges kirkegård. Men mit bud er, at der i koleraåret 1853 også røg mere middelklasse-prægede folk med, fordi det var svært at håndtere de mange begravelser.

Man siger, at de fattige er usynlige i historien. Det holder vel stik her? De fattiges kirkegård er helt væk og er blevet til en park, mens en del af elitens grave findes stadig på Assistens Kirkegård.

- Ja, den sociale forskel viser sig også i begravelserne. Et andet eksempel er, at man nok respekterede gravfreden på 20 år på de fattiges kirkegård, men herefter blev dele af jorden hurtigt frigivet til byggeri.

Blev der i samtiden reageret mod de mange begravelser af folk, der var døde af kolera?

- Der var lokale der protesterede; en tidlig miljøbevægelse kunne man sige. Klagerne gik på, at vandet fra brønde på Nørrebro lugtede af lig. Senere kom der en debat om, hvorvidt det var sundhedsmæssigt forsvarligt at opføre Kapelvejens Skole så tæt ved en kolerakirkegård.

Hvad kommer der til at ske nu?

- Når skybrudsprojektet bliver en realitet, kommer der en egentlig arkæologisk udgravning. Lige nu har både vi og bygherren fået et godt indtryk af, hvad der venter os, siger Niels Henrik Andreasen.

Teltlejr udenfor volden mellem Nørreport og Vesterport, gengivet af H.G. F. Holm, der selv boede i lejren. Teltlejren fungerede som nødboliger for københavnere, der blev sat ud af huse, som var hårdt ramt af koleraen. Tegning: Københavns Museum.

De fattiges kirkegård blev til Hans Tavsens Park

Assistens Kirkegård erhvervede i 1847 et 60 m bredt bælte vest for kirkegården. Udvidelsen kom til at fungere som kirkegård for borgere, der ikke kunne betale for et gravsted. Området omfattede vore dages Hans Tavsens Park, Nørrebro Park Skole, Blågårdsskolen og Helligkors Kirke. Da koleraen ramte København i 1853 døde omkring 4.700 mennesker i byen, og næsten 1.800 af dem blev begravet på Assistens Kirkegård – de fleste på fattigkirkegården. Maleren C.W. Eckersberg døde af kolera og hans grav kan ses i afdelingen ud mod Nørrebrogade. Da Vestre Kirkegård i Valby blev indviet i 1870, faldt presset på Assistens Kirkegård, og begravelserne i fattigkirkegården stoppede omkring 1880. Området blev udlagt til park, skole og kirke. Koleraepidemien kostede i øvrigt godt seks procent af københavnerne livet. Pesten i 1711 var langt mere brutal. Her mistede en tredjedel af byens borgere livet. Koleraepidemien banede vejen for opførelsen af Kommunehospitalet.

Sådan viste Satirebladet Corsaren kvaliteten af det københavnske drikkevand tre år før koleraepidemien. Under tegningen står: ”Det er intet under, at den københavnske forbryder ikke anser det for nogen straf at blive sat på ”vand og brød”: Vandet leverer ham såmænd sul og gemyse nok til brødet”. Tegning: Københavns Stadsarkiv.

(Foto øverst: Opmåling af kistebegravelser i den tidligere kirkegårds ”koleraområde”. Det vil sige området omkring springvandet i den nuværende Hans Tavsens park.)

Københavns Museum

Spørg biblioteket