Et sjældent kik i Kastellets historie

Af Peter Schøning, Historie & Kunst, Københavns Kommune

Under de store skybrud i 2011 og 2014 blev Kastellet voldsomt oversvømmet. Forsvaret sikrer sig nu mod gentagelser gennem et stort anlægsprojekt. Arkæologer fra Københavns Museum følger entreprenørens arbejde i det fredede fæstningsanlæg. De har med særlig interesse set rester af fundamentet til et kongeslot dukke op og spor efter det område, som kaldes ”de indre søer”. Slottet kom aldrig op i højden – først og fremmest var der ikke penge nok til det rasende dyre projekt efter svenskekrigene i 1657-1660. Søerne blev fyldt op i starten af 1700-tallet.

Hvorfor har der være søer inde i Kastellet?

- De ligger i Kastellets østlige del og er formentlig opstået ved, at man har undladt at fylde området op, da man lavede opfyldninger ud i Øresund. Man skal huske på, at kystlinjen i middelalderen lå, hvor den brede, tværgående Hovedgade i dag går gennem Kastellet. Området ved Kastellet har oprindeligt været en fugtig strandeng, siger Camilla Haarby Hansen, der er udgravningsleder på stedet.

Nederst på kortet ses de såkaldte indre søer i Kastellet. Vest er øverst. Kort i Rigsarkivet.

Og hvorfor forsvandt de igen?

- De blev fyldt op i forbindelse med, at man i 1725 byggede Kommandantboligen. På det tørlagte areal blev der anlagt en have til Kommandantboligen, så det var nok haveplanerne, der førte til opfyldningerne. De indre søer var inden da blevet brugt til vandhuse, små træbygninger på pæle, som man kom ud til via en smal træbro. "At gå på vandhuset" betød at gå på toilettet.

Hvor kom opfyldet fra?

- Det kan være fra Kastellet eller det øvrige København, det er ikke til at sige. Men opfyldet er fra nogenlunde samme tid. Man har samlet nogle store bunker affald sammen og hældt dem i søerne i en forholdsvis koncentreret periode i starten af 1700-tallet. Vi finder metertykke lag med staldgødning, murbrokker og husholdningsaffald med f.eks. dyreknogler, keramikskår og kasseret fodtøj.

Hvor er fundamentresterne til slottet lokaliseret?

- Vi har set dem ved Kirkepladsens vestlige halvdel og umiddelbart nord og syd for denne, altså på ydersiderne af Kirkepladsen. Vi har også fundet spor af slottets nordøstlige tårn. Her ligger fundamentet under og på nordside af rækken af kastanietræer, der afgrænser pladsen mod nord. Vi kommer nok til at støde på flere rester, når der skal lægges flere rørledninger i området.

Fundamentrester af et kongeslot som ikke skød i vejret. Foto: Københavns Museum.

Hvad synes du har været det mest spændende ved arbejdet i Kastellet?

- Resterne af fundamentet til slottet og søerne giver ny viden om Kastellets historie, men vi har også fundet store mængder spor efter almindeligt dagligliv. Kastellet har ikke kun været en kaserne med soldater, men også været et hjem for familier.

Er Kastellet noget for sig set med arkæologiske briller?

- Helt sikkert, det er en meget speciel oplevelse at grave i et beskyttet fortidsminde. Der er især noget at komme efter for os dér, hvor der ikke har været gravet før.  Der er mange fundamenter; f.eks. fjernede man en del bygninger i 1850’erner og 1960’erne, men det skete ved at fjerne dem over jorden, men ikke fundamenter under jord, siger Camilla Haarby Hansen.

Københavns store fæstning

Kastellet er et af Nordeuropas bedst bevarede fæstningsværker og det første kasernebyggeri i Danmark. Dele af Kastellet og tidligere anlæg er anlagt på opfyldt jord i Øresund. Det nuværende fem-stjernede anlæg med fem bastioner er opført 1662-64. Anlægget er planlagt af den hollandske fæstningsbygger Hendrik Ruse, hvis plan dog kun blev delvist realiseret - pengene rakte langt fra til det hele. Seks mod 16 planlagte stokke eller barakker betød, at færre soldater kunne indkvarteres i Kastellet. Kongeslottet skulle have ligget i det område, hvor Kastelskirken (1704) ligger i dag. Slottet skulle både være kongens tilflugtssted ved fjendtlige angreb og ved oprør mod enevælden. Hendrik Ruse planlagde også en kirke nogenlunde dér, hvor Kommandantboligen (1725) ligger i dag. Slotsbyggeriet blev påbegyndt, mens der ikke kendes fundamenter til kirkebygningen.

Rester af kridtpiber og i øvrigt blyplomber fra klæde vidner om stabile handelsforsyninger fra Holland til København. Foto Københavns Museum.

Kastellets militære funktion viser sig også i de arkæologiske fund. Her er f.eks. en samling af tabt ammunition. Foto: Københavns Museum.