Fingerplanen

Enestående historisk detaljeret værk om byplanlægningen i København baseret på den legendariske Fingerplan

Af Erik Nicolaisen Høy, Politivennen Live Blogging

"Skitseplan til egnsplan for Storkøbenhavn". Udarbejdet 1947 af Engsplankontoret. (Teknisk Kontor for Udvalget af Københavnsegnen) er der vist ikke mange som nikker genkendende til. Modsat kælenavnet Fingerplanen.  efter omslaget på manuskriptet: Et Københavnskort med en hånd, med fingerspidserne der pegede mod Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød og Helsingør. Håndtegnet.

"Fingerplanen" var en plan for hovedstadens byplanlægning. Den skulle blotlægge de problemer og løsninger der kunne være i en hovedstads udvikling, og som sådan blev den kendt internationalt. Det lå ikke kortene da nogle ganske unge medarbejdere i Egnsplankontoret arbejdede på den 1945-1848. Men eftertiden husker navne som fx Kay Fisker og Steen Eiler Rasmussen.

Søtorvet
Langs Søerne (her Søtorvet) blev der på Fingerplanens tid diskuteret at anlægge Søringen, en indre ringvej som dog aldrig blev til noget.

 

Hverken Fingerplanens antagelser om befolknings-, erhvervs eller trafikudviklingen holdt, forslaget blev aldrig godkendt, men den kom alligevel med i Kulturkanonen! Det er bl.a. fordi tanker kom til at præge byplanlægning helt indtil vore dage. Med en del justeringer. En af de første (hvis ikke den første) var "Københavns skitse til en generalplan" (1954). Den gik mere i detaljer med de overordnede intentioner fra Fingerplanen, fx om sanering af de gamle boligkvarterer. Et område som der de efterfølgende årtier voksede til at blive et af de største. Skitseplanen var grundlaget indtil en ny kommuneplan i 1989 (altså i 35 år), og er et ægte stykke kildehistorie om denne periode, og en væsentlig del af forklaringen på hvorfor København ser ud som den gør i dag.

Og generalplanen er absolut værd at kende. Både for dens ideer, og for de mange fotoer. Især fordi den i bagklogskabens ubærlige klarsyn viser hvor uforudsigelig byudvilingen er. Se fx på nedenstående billede af Nørrebrogade, med billedteksten: "Nørrebrogade er den typiske cyklist- og sporvognsgade og kun få biler vover sig ud i vrimlen. I myldretimerne er den udnyttet til den yderste grænse (teleobjektivoptagelse, stærk forkortning)."

Nørrebrogade

Når man ser på fotoet, forstår man jo godt generalplanens iagttagelse. Men med eftertidens briller er der sket noget helt andet. Efter bilernes indtog burde underteksten på et opdateret foto være: "Nørrebrogade er den typiske bilgade og kun få cyklister og fodgængere vover sig ud i vrimlen. I myldretimerne er den udnyttet til den yderste grænse". Sådan var det i hvert fald til indtil for et par årtier siden hvor gaden efter megen påstyr og protester fik cykelsti anlagt på begge sider. Nu burde et opdateret foto snarere have underteksten: "Nørrebrogade er atypisk cykel- og busgade. I myldretimerne er den udnyttet til den yderste grænse". 

Derfor er generalplanen også god at læse for de mange (bilister, cyklister, løbehjulsbrugere, fodgængere osv.) som har patentløsninger på byplanlægning.

Fingerplanen er så ikonisk at den i 1993 blev genoptrykt. Og navnet "Fingerplanen" er i dag overgået til at være navn for den plan som fastlægger de overordnede rammer for den fysiske planlægning i hovedstadsområdets 34 kommuner.

Fingerplanen
Sporvogne
02.01.20