Før og Nu - digitalt!

Det kendte og elskede billedværk om Københavns historie, befolkning og dagligdag: Julegaven til Nyhedsbrevets læsere

Af Erik Nicolaisen Høy, Politivennen Live Blogging

Et af de mest elskede værker blandt lokalhistorisk interesserede er magasinet Før og Nu. Det udkom 1915-1922 med to supplementsbind. Inddelt i forskellige områder i København og med et mylder af fotografier, stik - billeder af alskens slags.

Det vil være alt for omfattende at gennemgå hele dette værk, så som en tidlig julegave i julemåneden, vil vi på Nyhedsbrevet blot gøre opmærksom på dets eksistens. Så skulle der være rigeligt til hele juleferien og mere til.

Jomfru Tidsfordriv
"Jomfru Tidsfordriv". I Kongens Have optrådte hun som dydens og moralens lærerinde, til stor morskab for tilhørerne, der åbenbart yndede at få hende til at gå amok med skældsord.

 

Værket er naturligvis mest om bygningerne, tit også om deres opførelse. Men man kan også finde andre små finurligheder, som fx en artikel om Københavns originaler, med særprægede navne som Karl Kattentid (Fløjtekarl), Frøken Jeannette, Mægler Behrendt, Student Kahrs, Pudsepeter, Tyroler-Ferdinand og Ekscellensen.

Engelskmandens Plads
Den nu ret ukendte Engelskmandens Plads på Christianshavn, 1860. "Kun" 160 år siden, og dog så uigenkendeligt, selv om man måske skulle tro at Christianshavn ikke har forandret sig. Men det har det altså.

 

Men det er naturligvis skildringerne af det København som eksisterede omkring århundredskiftet 1900 og før det som fylder mest. Og de 100 år der er gået siden værket udkom, kan gøre det besværligt at navigere i. Se fx ovenstående billede af "Engelskmandens Plads". Den hedder nu Applebys Plads. "Engelskmanden" er identisk med den engelskfødte rebslager Peter Appleby, hvis familienavn altså senere skulle lægge navn til pladsen. Det var her Baumgarten og Burmeister i 1851 startede det senere så berømte, og nu måske igen næsten glemte B&W.

Vi kan kun opfordre folk til at slå sig løs i bindene, se linkene nedenfor. Og vi vender sikkert tilbage med punktnedslag i værket senere.

Jernporten
Underteksten lyder: "Digteren Adam Gottlob Oehlenschlægers Fødested paa Vesterbrogade (nuv. Nr. 75)". Jernporten til højre i billedet afspærrede Frederiksberg Alle fra Vesterbrogade 1785-1862. Så blev alleen offentlig tilgængelig og porten flyttet til Søndermarken. På KBHbilleder findes et foto af hvordan det kom til at se ud. Og hvordan der ser ud i dag, det kan su se på foto herunder.

Søndermarken
"Før og nu" NU! Her er så jernporten i dag. Den er blevet flyttet til hjørnet af Pile Alle og Roskildevej som indgang til Søndermarken. "København For og Nu" er et godt billedværk til at gå på jagt i København, Frederiksberg og omegn.

 

Register til Før og Nu

Gammelstrand
Gammelstrand før
14.12.19