Forprang og Landprang i Valby

Snyd på vægten. Sortbørshandel

Valby, anno 1792

Da Valbyerne muelig misfornøiede over min forbenævnte Foretagende, kom nogle af dem den 9de Novbr. h. a. sildig ud paa Aftenen ind i min Stue, opførte sig meget myndig, og foregav at have Ordre, at inqvuirere om Løsgiengere, hvilke paaberaabte Ordre de dog ikke vilde efter min Anmodning forevise, jeg foreholdt dem at de ikke som Bolsmænd maatte overfalde mig og mine i mit Huus; men forlangte af dem samtlige at hente Sognefogden, Oldermanden og Tingmanden der i Byen, for at være overværende ved dersd dristige Forhold, hvilket de negtede mig, dog svarede Kroemanden Peter Sventzen, som indkom i min Stue tilligemed de andre, at det var paa hans An- og Tilsvar, det som de foretog dem, og derfor sagde han, at vilde indestaae og cavere, de lagda da strax hænder paa min Karl, og med Vold udslæbede ham af mit Huus, under foregivende at han var en Løsgienger, uagtet at det dog var dem bekiendt, at han fra St. Hansdag af havde været der i Byen; men formodentlig vare de misfornøiede, fordi han var med mig at anholde de  foromtalte Gies.

De bragte ham da til Valdbye Kroehuus, hvor der var et stort Sammenløb af Byens Beboere, derfra bragte de ham til (S. T.) Hr. Amtsforvalter Nørager, og paastod at vilde have ham indsat i Blaataarn, dog (S. T.) Hr. Amtsforvalteren afslog ders Begiering, de bragte ham da tilbage til Valdbye Kroehuus, derfra endvidere til det Sted hvor oftbenævnte Gies blev anholdt ...

Hvis der stadig skulle være nogen som forestiller gamle dage på landet som et hyggeligt landsbyliv i fx Valby hvor alle kom hinanden ved, så kommer man hurtigt på andre tanker når man læser om forholdene dengang. For 200 år siden hvor politi endnu ikke var opfundet, var fænomenerne forprang og landprang lige så udbredt som nutidige fænomener som ulovlig handel, måske endog sortbørshandel. Og ganske ulovligt med alvorlige straffe til følge. Men en ting var at der var love, en anden at der ikke var ret mange som kunne håndhæve dem, og at de som skulle håndhæve dem, måske ikke gjorde det så intensivt.

Valbykone

Nationalmuseets rekonstruktion af en valbykone på Amagertorv. Det var sådan de fleste københavnske borgere kendte beboerne fra landsbyen.

Forprang var forbudte opkøb af varer uden for torvet eller før torvetid, med det formål at forhøje priserne for køberne eller nedsætte dem for sælgerne. Landprang var salg eller falbyden af varer på landet. Det kunne være landboerne selv eller omrejsende kræmmere. Og det drejede sig især om varer, som kun måtte sælges i købstæderne. Stridsspørgsmålet var her, om fortolkningen af en forordning fra 1721 som tillod valbyerne at opkøbe og afhente varer i landet med egne heste og vogne, og sælge dem på offentlige torve. Denne var åbenbart blevet fortolket meget bredt af Valbys husmænd og inderster som åbenbart opkøbte ikke alene på landevejen og i krostuerne. Affæren startede med at skribenten havde anholdt to bønder med med 53 levende gæs uden for P. C. Huus i Valby som han mente de havde opkøbt ulovligt. De blev beordret til at aflevere dem til domsmyndighederne, men jamrede og græd så meget, at han blev blød om hjertet. Hvorefter bønderne 2 dage efter anlagde sag mod ham.

Og så eskalerede sagen da også i den grad. Mens Mortensaften nærmede sig startede en forordningskrig som kastede et par pamfletter af sig. Til glæde for os! Der citeres lystigt fra den ene og den anden ordning som støtter ens synspunkter. Debatten afspejler ikke bare at der var mistillid mellem byboerne/københavnerne, men i særdeleshed også mistro landbeboerne imellem i daværende Valby der dengang var en lille bondelandsby ved Roskildevejen og som ellers mest var kendt for at valbykonerne kom på torvedagen til byen med især fjerkræ og æg. 

Argumentationerne indeholder ikke så få beskyldninger som går ud på at så tvivl om modparten:

Forsvaret for valbyerne var at herskaber og borgere i København og småbyerne anmodede valbybeboerne om at købslå for dem (halm, huder, smør, høns og meget mere). At valbybeboerne lod varerne blive i landet, ligesom også de omstrejfende jøder gjorde, og sparede derfor landalmuen for transporten til byerne. Desuden var der kun to torvedage om ugen hvor man kan købe disse varer.

Anklageren forsøgte at mistænkeliggøre dem: Der var afholdt et råd i Valby Kro den 6. december. Sekretæren kendte til tysk og jysk ogpræsidenten en velkendt gårskarl, marketender- og fourageleverandør ved et vognmandslaug. Indirekte beskyldes han for at være en ågerkarl og ublu snyder. Forsvarernes mistænkeliggørelse af hans patriotisme modgås ved at han ikke havde modtaget en deling soldater fordi han ikke havde sengetøj til dem, og at han i øvrigt derved afholdt unge mennesker i at kkomme til syndige Valby Kro. Og at han hellere ville have anlagt en arbejds- eller spindeskole så ungdommen kunne blive vant til håndarbejde, i stedet for land- og forprang.

Og det bliver ikke det verbale, men udvikler sig korporligt.

Bønder gik til modangreb, mødte op i hans stue og slæbte hans karl med idet de anklagede ham for at være løsgænger (noget der var strafværdig til at arbejde i jern på Bremerholm). Det lykkedes dog ikke at få ham dømt som løsgænger, men det var de ligeglade med, og sløbte ham fra Ballerup til Valby Kro. Sagen endte for amtmanden.

Fastelavn

Der "stikkes til Stråmanden" (fastelavn) i Valby, 1800-tallet. Valbye Kroe i baggrunden.

Beretningen viser altså at der var meget store modsætninger ikke bare mellem landsbyen Valby og storbyen København, men også internt i landsbysamfundet mellem inderster, husmænd, fattige og rige bønder, de lokale myndigheder og igen internt mellem hver af disse gruperinger. Det var en kamp om eksistensforhold, og hvordan man skulle overleve, koste hvad det ville.

I den store sammenhæng var dette ikke et fænomen der kun forekom i Valby, men over hele andet. En artikel fra Politivennen 15. august 1801 antydede endog at selv efter Slaget på Reden samme års 2. april så man mere på hvor man kunne tjene penge end fx at undlade at eksportere korn til England:

Der er indløbet mangfoldige efterretninger om det overhåndtagende opkøb på landet allevegne fra. Hvoraf her kun følgende fremsættes:

Lille Næstved den 12. august
-- Her på egnen kører en 15 til 16 valbyere omkring. De opkøber alt smør, æg og overhovedet alle mulige føde- og spisevarer, hvoraf efter deres eget sigende den mindste del kommer (endog således på anden hånd) til torvs i København. Herremændene, forvalterne og forpagterne opkøber på kap. Ærøboerne stripper også om i samme henseende eller lejer bønder til det. Kort sagt, det synes som om der var kommet et almindeligt raseri over alle folk efter at købe for landmandens dør de varer af ham som det var så ønskeligt at han selv bragte til torvs.

Fra egnen mellem Kalundborg og Korsør.
-- Købmændene i Kalundborg, Holbæk og Korsør opkøber alt det som de kan overkomme, til meget høje priser. For nu at man ikke skal tro at disse under påskud af at føre dette korn til Norge sender det til England (helst vi endnu ikke ved om vi får fred) måtte man ønske at ligesom kongen for en del år siden lod små fartøjer krydse ved Lübeck, nu nogle måtte stationeres i Skagerak for at forhindre kornets bortførsel til andre steder end det udklareredes til.

---

De handlende tror at kornet er som en anden handelsvare, og henbringer det hvor det koster mest. Købstadsindbyggerne ser uden misundelse deres lykkeligere medborgere berige sig, men syntes kun at så meget af landets afgrøde som fortæres i landet, burde sælges till tålelige priser.

: Et Rap af en Svøbe, tildeelt Forfatteren af kort og eenfoldig, men dog sandfærdig Efterretning om Valbyernes Handel
  • Ebog

Et Rap af en Svøbe, tildeelt Forfatteren af kort og eenfoldig, men dog sandfærdig Efterretning om Valbyernes Handel

(1792)
Ebog
: Tillæg til Efterretning, om Valbyernes Handel, Næringsvei og Oplysning, i Anledning om Rap af en Svøbe
  • Ebog

Tillæg til Efterretning, om Valbyernes Handel, Næringsvei og Oplysning, i Anledning om Rap af en Svøbe

(1792)
Ebog
: Løjer over alle Løjer : Valbyernes Mitridat, eller Opfindelse mod Forgift : efter nogle Venners Anmodning tænkt og befordret til Trykken for 4 Skilling Arket, for Moersomhed og for at kiølne Egenkierlighed, af den der hellere ønsker at være end synes god
  • Ebog

Løjer over alle Løjer : Valbyernes Mitridat, eller Opfindelse mod Forgift : efter nogle Venners Anmodning tænkt og befordret til Trykken for 4 Skilling Arket, for Moersomhed og for at kiølne Egenkierlighed, af den der hellere ønsker at være end synes god

(1793)
Ebog
C. C. Rosenhoff: Fastelavn i dette (det nittende) Aarhundrede : Skjæmt og Alvor for Smaa og Store
  • Ebog

Fastelavn i dette (det nittende) Aarhundrede : Skjæmt og Alvor for Smaa og Store

Af C. C. Rosenhoff (1855)
Ebog
Spørg biblioteket