Gammeltorv og Nytorv

Københavns torve og pladser. Gammeltorv og Nytorv er det henholdsvis ældste og næstældste torv i København. Selve pladsen kan dateres tilbage til før Absalons tid, men udformningen har ændret sig igennem tiden.

Der findes ikke mange oplysninger om torvene fra deres oprindelse og frem til 1400-tallet. De har sandsynligvis været større end i dag, men husene har med tiden trængt sig mere og mere på, så torvene har fået deres nuværende størrelser.

I 1479 blev Københavns tredje rådhus opført på Nytorvs nuværende placering, næsten helt oppe ved gennemgangen af Strøget (Frederiksberggade og Nygade). Der er i dag markeringer i belægningen, der viser omridset af dette samt det næste rådhus. Rådhuset fyldte næsten hele torvets bredde, der var kun plads til en smal passage på hver side. Bag ved rådhuset lå Byens Avlsgård.
Dengang var der marker ikke langt fra byens centrum, og for at holde bestandene af kreaturer ved lige, havde man derfor opstaldet såkaldte bytyre. Der var også plads til byens arbejdsheste på gården, samt et virvar af boliger.

Ved festlige lejligheder, f.eks. begivenheder i kongehuset, blev torvet brugt til festplads. Da Frederik 2. blev kronet i 1559, rev man al belægningen op så pladsen kunne bruges til en dyst med lanser på fremadstormende heste.
Der har også været opstillet teaterdekorationer i træ, rådhuset har været gemt bag et stort illusionsmaleri og Caritas Springvandet blev i anledning af kongehusets 300 år jubilæum overdækket af et kæmpe ottekantet tempel. Det stod der en uge, og blev derefter revet ned igen.

I 1606 bestemte Christian 4. sig for at alle bygningerne bag ved rådhuset skulle ryddes, og dermed opstod ”Det nye torv”. Da rådhuset samtid ikke tog sig for godt ud, fik det en omfattende renovering. Bl.a. fik det et ottekantet trappetårn, der også i dag kan ses i belægningen.
I kælderen under rådhuset var der et fængsel – Byens Hægte. Det var en mellemting imellem et varetægtsfængsel og en detention, og eftersigende ikke noget rart sted. Tidligere havde offentlige afstraffelser, og også hekseafbrændinger, fundet sted på Gammeltorv, men nu hvor området var blevet ryddet, blev skafottet og byens kag opstillet på Nytorv. Hvor skafottet blev brugt til henrettelser, var kagen en pæl den dømte kunne bindes til, så han kunne blive pisket. Skafottet blev fjernet i 1758, da det var forfaldent. Byens Kag blev stående (og benyttet) frem til 1780.

Det var ikke kun rådhuset Christian 4. fik renoveret. Han fik også flyttet og ændret det der blev til Caritas springvandet i 1608. Der havde været et springvand på Gammeltorv siden slutningen af 1500-tallet, da Frederik 2. fik gravet en 6 km lang vandledning ned ude fra Emdrup Sø. Figurerne i springvandet, en kvinde med to børn, symboliserer næstekærlighed, på latin caritas. Oprindeligt fungerede springvandet også som brønd for byens borgere.
Som springvandet står i dag, kommer der stråler ud fra kvindens bryster og den stående dreng tisser lystigt en stråle også. Sådan blev springvandet også lavet oprindeligt, men i en periode fra 1857-1940 var disse tre stråler blokerede, grundet periodens frigide tendenser blandt borgerskabet i København.
På særlige dage, royale fødselsdage samt Grundlovsdag, springer der guldæbler på toppen af vandstrålerne. Man ved ikke hvornår de sprang for første gang, men det siges at ideen måske var Ole Rømers (1644-1710).

Ved Københavns brand i 1728, brændte stort set alle bygningerne omkring torvet. Også rådhuset måtte i den forbindelse lade livet. Man forsøgte at forhindre ildens udbredelse, ved at skyde på nogle af de ramte bygninger med kanoner. Det havde ikke den ønskede effekt. Derefter forsøgte man at sprænge dem med krudt, hvilket bestemt heller ikke virkede efter hensigten, da man derved fik bragt de omkringliggende bygninger i brand. Dette skete f.eks. ved bygningen på hjørnet af Vestergade og Nørregade, hvor man uheldigvis også fik sat eksplosionen i gang, inden alle de folk der bar krudt ind i bygningen var kommet ud igen.

Genopbygningen gik hurtigt i gang, bl.a. fik en rådmand opført en bygning på hjørnet af Gammeltorv og Nygade, omtrentligt svarende til Nygade nr. 6 i dag. Fra 1734-1740 boede selveste Ludvig Holberg til leje her, og han fik muligvis inspiration til personerne i sine komedier, ved at følge livet på torvene.

Efter branden blev Københavns fjerde rådhus opført på de gamle fundamenter med generalbygmester Johan Conrad Ernst og den senere overlandbygmester Johan Cornelius Krieger som arkitekter. Det blev opført i barokstil, og facaden var udsmykket med stensøjler og -figurer, Christian den 6.s buste samt det kongelige våbenskjold.

Det nye rådhus fik dog ikke lov at stå længe, for det brændte ned sammen med resten af husene omkring Gammel- og Nytorv i Københavns næste store brand i 1795.

Herefter mente man ikke længere at det var en god ide at have rådhuset liggende midt på torvet. Både fordi det var for småt, men lige så meget fordi bygningen hjalp ilden til at springe over torvet. Ved at holde torvet frit, håbede man at kunne forhindre udbredelsen af en eventuel ny brand.

Byens femte rådhus blev opført af tidens førende arkitekt C.F. Hansen. Det skulle ikke kun være et rådhus, men også indeholde råds- og domshus samt fængsel. Bygningen der med en facade mod Nytorv der tog sig ud som et romersk tempel, stod færdig i 1815. Byggeperioden løb fra 1805-1815, og blev lettere forsinket af englændernes bombardement i 1807. I dag råder Københavns byret over hele bygningen på Nytorv.

I starten af 1900-tallet var der stadig godt gang i torvehandelen ud for domhuset, men den bredte sig nu så tæt op af bygningen, at flæskehandlen blev rykket ud til godsbanegården af myndighederne.  Siden kom der biltrafik på torvene, som blev indhegnet i 1960’erne for at skille trafikken og fodgængerne ad.  

Efter først at have haft samlingssted på Amagertorv, rykkede punkkulturen i slutning af 1970’erne og igen i starten af firserne, ind til Gammeltorv omkring Caritas springvandet. 


 

Københavns første rådhuse, Københavns Stadsarkiv

 

Gamle pladser med charme, Københavns Kommune

for at skrive en kommentar.
Materialer