Gensyn med Tømmergraven
Af Peter Schøning, Historie & Kunst, Københavns Kommune.
På en stor, ubebygget grund på hjørnet af Mitchellsgade og Kalvebod Brygge er arbejdet med at udgrave en parkeringskælder til et kommende hotel i fuld gang. Entreprenørarbejdet følges af Københavns Museum.
Hvad har I fundet?
- Vi har foreløbigt fundet de meget robuste bolværker, der har omkranset Tømmergraven, hvor træ er blevet flådet ind og opbevaret. Herudover er der dukket fire joller op, fortæller Gerd Bindesbøl Ravnholt, der er arkæolog og museumsinspektør ved Københavns Museum.
Det er vel ikke så mærkeligt, at de massive bolværker blot er dækket til. Men er det ikke lidt pudsigt at finde joller?
- Nej, det er helt normalt ved opfyldning i havneområder at bruge udtjente skibe eller vrag som en del af opfyldningen. Mindst én af jollerne har ligget på bunden af bassinet, før området blev opfyldt. Det er en fint udført hækjolle, der nok stammer fra et større skib, hvor den har været brugt til transport til og fra land. To andre joller er godt brugte og er klart blevet repareret flere gange. De har måske været brugt til at bugsere tømmer rundt i det lavvandede bassin. Den fjerde jolle har haft sejl og har næppe været bygget til brug i Tømmergraven, men har altså endt sine dage her.
Er der dukket andre ting op?
- Der er en række mindre fund med maritim tilknytning – f.eks. et lille anker og rester af tovværk. Der er også en del enkeltfund som en natpotte, glas- og keramikrester. Det er nok en kombination af affald i jorden, der blevet brugt til opfyldning af bassinet, og noget, der er smidt i vandet eller tabt.
Er det ikke usædvanligt at lave arkæologi på et anlæg, der kun er godt 125 år gammelt?
- Helt bestemt, men udgravningen giver mulighed for at se og registrere, hvordan den tids bolværker så ud i et særligt anlæg som tømmergraven. Jollerne er interessante på den måde, at den slags småbåde typisk ikke er bevaret, og de udfylder et hul i historien om den traditionelle klinkbyggede nordiske båd.
Hvad er perspektivet i udgravningen?
- Vi får registreret et anlæg, som var vigtigt for den tids håndværk og industri, og som måtte vige for byudviklingen, og blev flyttet til et nyt sted længere mod syd, hvor det ikke lå i vejen. Det er en historie, vi også kender fra dagens København. Havnen har altid været en levende organisme, der er blevet indrettet og tilpasset efter skiftende behov.
- Vi har været interesseret i at finde ud af, om tømmergraven var konstrueret som et midlertidigt anlæg med en viden om, at den kun ville være i brug i en kort årrække. Men det er der ikke noget, der tyder på. Bolværkerne er meget robuste og bygget til at skulle holde i mange år. Flere steder har kanten været beskyttet mod slitage med et kraftigt lag filt, siger Gerd Bindesbøl Ravnholt.
Fra havneanlæg til boliger og Politigård
Kystlinjen har oprindelig gået langs den nuværende Tietgensgade, tæt ved Tivoli. I anden halvdel af 1800-tallet blev store dele af det lave vand ved Kalvebod opfyldt. I 1870’erne blev Tømmegraven udgravet for at få et vandbassin, hvor der kunne oplagres tømmer til især vandbygningsarbejder. Men det store bassin blev allerede opfyldt i slutningen af 1890’erne og en ny tømmergrav blev etableret længere mod syd – tæt ved Gasværkshavnen, hvor det nuværende indkøbscenter Fisketorvet ligger. Rysensteen-området kom til at rumme hospital, elværk og senere Politigården. Selve havnedelen langs Kalvebod Brygge blev fra 1990’erne byudviklet for at skaffe midler til anlæggelse af Metroen.
