Her endte Københavns beskidte vand

Københavns Museum: Arkæologer har fundet et stykke af en omfattende spildevandskanal ”Byens Rende” fra Christian den 4’s tid. Kanalen førte alt muligt vand ud i voldgraven, som lå, hvor Gothersgade ligger i dag.

Af Peter Schøning, Historie & Kunst, Københavns Kommune

I dag fremstår København som en ren by, hvor der kan bades i havnen. Men i middelalderen stank byen, og det beskidte vand løb gennem byen i en åben kanal kaldet Byens Rende. Vandet endte i voldgraven og i et udløb ved kysten, der lå tæt på Nikolaj Kirke. Ved krydset Store Regnegade-Ny Østergade er der nu fundet et stykke på ca. ni meter af den del af Byens Rende, som ledte vandet i voldgraven. Op til 12 arkæologer har siden årsskiftet været i gang med den store udgravning.

Kan man kalde vandkanalen for en hovedkloak?

- Snarere en hovedspildevandskanal. Principielt var det renovationsfolkene, natmændene, der stod for håndtering af latrin i København. Byens Rende skulle lede overfladevand, f.eks. regnvand, ud af byen, og har også fungeret som en drænkanal. Vand fra mange forskellige gaders render er løbet ud i Byens Rende, og der er dermed kommet alt muligt spildevand i kanalen, siger Morten Steineke, der er arkæolog og museumsinspektør ved Københavns Museum.

Kanalen har ledt spildevand ud gennem byvolden og ud i voldgraven. Hvordan har den været bygget?

- Det, vi graver ud, er en moderniseret kanal fra 1615. Den er bygget af genbrugte munkesten og store granitsten og har haft et rundbuet loft, som også har været muret med teglsten. Kanalens hvælving er ikke bevaret. Alt i alt er kanalen bygget som om den skulle holde til evig tid.

Er det ikke mærkeligt at kanalen og denne del af fæstningsvolden er blevet moderniseret af Christian 4, kort før han besluttede at jævne samme del og bygge en helt ny fæstningsvold, som kunne rumme "Ny København" med bl.a. Nyboder?

- Det er der sikkert også nogen, der dén gang har undret sig over, at man kastede så mange ressourcer ind i en fornyelse af volden, når man nogle få årtier senere besluttede at jævne samme stykke af volden med jorden og at kaste voldgraven til.

En særlig detalje er gitteret. Skulle det hindre smugling af mennesker?

- Det har nok været en kombination. På den ene side skulle det forhindre, at kanalen blev stoppet til med grene og affald inde under fæstningsvolden. På den anden side har man nok også villet lukke en smutvej, der kunne være et svagt punkt i befæstningen. Man ville også have fuld kontrol med al civil færdsel. Al trafik ind og ud af byen skulle foregå gennem de tre byporte, som byen havde på dette tidspunkt.

Kanalens gitter skulle afværge, at vandet blev stoppet af grene og affald inde under fæstningsvolden – og forhindre smugling af personer og varer. Foto: Københavns Museum.


Hvad gjorde man med spildevandet, da vandet ikke længere kunne ledes ud i voldgraven ved den nuværende Gothersgade?

- Vi ved det ikke, men der kan fortsat have fandtes en gren af Byens Rende, der løb ud i kysten ved Nikolaj Kirke. Måske kan vi finde ud af mere i de skriftlige kilder. Det er bl.a. regnskaber fra Rentekammeret, som tog sig af statens finanser, der gør det muligt at datere det aktuelle fund ganske præcist til 1615.

Hvad ser du som perspektivet i udgravningen?

- Problemet med at fjerne spildevand er en opgave i København i dag og har altså været det lige siden middelalderen. Ved udgravningen ser vi, hvordan en del af afløbssystemet har set ud og fungeret i Christian den 4’s tid. Noget andet er, at den konkrete udgravning også giver os mulighed for at se nærmere på, hvordan Østervold og middelaldervolden blev bygget. Langs med hele fæstningsvolden har der gået en voldgade, og her genfinder vi gaden og kan endda se spor efter hjulspor i den, siger Morten Steineke.

Byens Rende var solidt bygget af munkesten. Kanalen har et jævnt fald, så vandet kunne løbe ud i voldgraven. Foto: Københavns Museum.

Byens Rende

Den murstensbyggede kanal, der er dukket frem ved Store Regnegade/Ny Østergade, har været en del af en større fornyelse af byens befæstning i de først årtier af 1600-tallet.

Historikeren Bjørn Westerbeek Dahl har i Rentemesterregnskabet for 1615 fundet en optegnelse, der kan referere til betaling af håndværkerne for kanalen, som indgik i Byens Rende.

Byens Rende går tilbage til middelalderen. Området ved Store Regnegade/Ny Østergade lå i udkanten af middelalderens København. Store Regnegade blev anlagt omkring 1650, og navnet kan være en forvanskning af Store Rendegade. Den nuværende Krystalgade hed tidligere Skidenstræde. Navnet havde sandsynligvis forbindelse til, at Byens Rende løb i området.

Kortet viser udstrækningen af Byens Rende i middelalderen på grundlag af kendt viden. Den lige linjer viser, at den var menneskeskabt, men den kan have udnyttet naturlige vandløb og fald i terrænet. Der har sandsynligvis også været én eller flere hovedrender i byens vestlige del. Kort: Hanne Fabrius.


Københavns Museum

Udgravningen på hjørnet mellem Ny Østergade og Store Regnegade. Bebyggelsen fra 1700-tallet blev revet ned i 1960’erne, og grunden har frem til i dag været brugt som parkeringsplads. Foto: Københavns Museum.
Af Københavns Biblioteker
12.01.20