Hvad gemmer Papirøen på?

Københavns Museum: 15 arkæologer skal det næste halve år grave historien bag Papirøen eller Christiansholm frem i lyset. Fundamentet til en over 40 m høj mastekran fra 1700-tallet er allerede lokaliseret.

Af Peter Schøning. Historie & Kunst, Københavns Kommune

Papirøen skal huse et Vandkulturhus med svømmehal og udendørs havnebad. Flere hundrede boliger kommer til. Byggeriet medfører en ny kajkant rundt om øen, mens ”indmaden” bliver gravet ud for blandt andet at blive til p-kældre. Før byggeriet går i gang, starter en omfattende arkæologisk udgravning den 1. oktober. For at få et overblik over, hvad der venter, har arkæologerne analyseret det historiske materiale – bl.a. kort, kobberstik samt malerier. Der er også gravet søgegrøfter og boret prøver på stedet.

Hvad kom der ud af forundersøgelsen på selve øen?

- Vi har lokaliseret fire af flådens bygninger fra 1700-tallet. Noget særligt er fundamentet til en kran, der er samtidig med den eksisterende Mastekran på Nyholm.  Kranen menes ikke at have været brugt til at løfte master på skibene, men til at løfte kanoner over på skibene. Der er også fundet spor efter en stor bygning, som blev brugt til at opbevare understel til kanonerne, fortæller udgravningsleder Gerd Bindesbøl Ravnholt fra Københavns Museum.

Er det i virkeligheden ret forudsigeligt, hvad I vil finde i de næste halve år?

- Vi har et godt overblik over bygninger i tiden efter 1723, hvor Flåden eller Søetaten overtog øen, og derfor har de fire bygninger ikke været en overraskelse. Men øen er etableret for at skabe rammer for et værft og senere er der blevet udvundet salt. Det er usikkert, om vi finder spor af de aktiviteter – f.eks. slæbesteder og beddinger. Ved forundersøgelsen er der dukket mange fragmenter op af sko, glas, keramik, husholdningsaffald og lignende, og den type jordfund er svære at forudsige. Bevaringsforholdene er gode, og derfor kan der dukke mange forskellige ting op i løbet af det næste halve år.

Er der udsigt til at finde skibe på Papirøen - skibsrester eller vrag - f.eks. fra øens etablering eller før?

- Vi har i forundersøgelsen set gode bevaringsforhold for træ og har fundet rester af en klampe, som har været brugt til at til at binde tovværk fast på et skib. Klampen er et løsfund og kan stamme fra et andet sted i havnen. Men godt 300 meter fra Papirøen fandt vi i forbindelse med byggeriet af Operahuset tre skuder fra 1400-tallet, som tyske købmænd, hanseater, menes at have sænket for at blokere havnen, siger Gerd Bindesbøl Ravnholt.

- Hvis der er sænket lignende skibe ved Papirøen, vil de nok være meget ødelagt af, at området har været brugt til at tømme skibe for ballast, bl.a. sten og sand, lyder vurderingen fra Niels Henrik Andreasen, der står bag den arkæologiske analyse af Papirøen. 

Gammelt foto med view over Københavns Havn
I baggrunden ses den eksisterende mastekran på Nyholm og den nu nedrevne kran på Christiansholm (nedrevet 1867), som arkæologerne har fundet fundamentet til. Foto: kbhbilleder.dk.


Udtjente skibe har jo også været brugt til at indvinde nyt land og skabe bolværker andre steder i havnen. Kan der være rester af skibe i forbindelse med øens etablering omkring år 1700?

- Spørgsmålet er, om området har været så lavvandet, at det har forhindret, at man kunne slæbe skibe ind i området, sænke dem og fylde dem med sten og sand. Sandsynligheden for at finde vrag af store skibe er næppe stor, skønner Niels Henrik Andreasen.

Er det også usandsynligt, at der kan være rester af stenalderbopladser? Det var f.eks. tilfældet ved udgravningen til det nye Frihedsmuseum ved Esplanaden og ved anlæggelsen af Københavns Frihavn i 1890’erne.

- Flere ting peger på, at der i jægerstenalderen har ligget bopladser som perler på en snor langs havnen, men her har vi muligvis at gøre med et ”forstyrret” område. Strømmen kan have været stærkere i stenalderen og tiden efter, og det kan have givet en markant erodering af oversvømmede bopladser på havbunden. Havneløbet er mange gange blevet opmudret og uddybet af hensyn til skibene. Endelig kan dumpning af ballastmateriale have forstyrret rester fra bopladser, lyder det skeptiske skøn fra Niels Henrik Andreasen. 

- På den anden side har vi ni boringer i området, som indeholder bearbejdet flint. Det kan umiddelbart tyde på, at der i de videre udgravninger er mulighed for at finde intakte lag fra ældre stenalder, og at der er potentiale for en boplads med gode bevaringsforhold, vurderer Gerd Bindesbøl Ravnholt på nippet til, at den store udgravning går i gang.

De to arkæologer ser frem til, at det kommende halve års arbejde vil give svar på det, som i dag er spørgsmål og hypoteser. De er allerede nu sikre på, at udgravningen vil give meget ny viden om 1700-tallets sømilitære København – lige fra bolværker til fundamentet for den store kran. Om der dukker vrag eller stenalderbopladser op? Det ved vi i løbet af det næste halve år.

Boring på Papirøen
Gennem boringer har arkæologerne hentet jordprøver op til nærmere undersøgelse. Nu starter en egentlig arkæologisk udgravning. Foto: Københavns Museum.
 

Øen over for Skuespilhuset - Fra værft til fastfood

Christiansholm, - den kunstige ø på Holmen, der er opkaldt efter Christian den 6., er nok i dag bedst kendt som Papirøen over for Skuespilhuset. Selve anlæggelsen af øen er påbegyndt i 1696 på et lavvandet areal.

Planen var at øen skulle huse et værft, men dårlig økonomi tvang i 1723 ejerne til at sælge det inddæmmede areal til Søetaten. Øens mest markante bygning blev opført i 1754, en kran i stil med den eksisterende mastekran på Nyholm, dog 5,5 m lavere. Kranen blev brugt til at hejse kanoner på flådens skibe, men blev nedrevet i 1869. Da var øen få år i forvejen solgt fra. Salt- og kulfirmaet A/S Christiansholm Fabrikker overtog gradvis hele øen. Et kedel- og maskinhus fra den tids fabriksanlæg (1909) ses stadig.

Fra 1920 hørte øen under Københavns Havnevæsen og blev fra 1958-2012 udlejet til Dansk Presses Fællesindkøb – deraf navnet Papirøen. Papirøen blev folkeeje, da Copenhagen Street Food drev et madmekka i de tidligere lagerhaller frem til udgangen af 2017. Fremtiden for den kunstige ø, der ligger i et knæk i havneløbet og har lange kik mod syd og nord i havneløbet, blev fastlagt efter en arkitektkonkurrence. Byggeriet går i gang, så snart arkæologerne er færdige.

Københavns Museum

Vil du have flere historier om det gamle København, så tilmeld dig nyhedsbrevet Bag om København

Vedbevaret teglgulv, der har været en del af Christiansholms Fabrikker, som overtog hele øen i slutningen af 1800-tallet. Foto: Københavns Museum.
16.09.19