Kildekritik og digitalisering

Digitalisering letter kildekritik.

Digitalisering giver gode muligheder for kildekritik, selv om ikke alle benytter sig det. Fx strømmer der på sociale medier de mest utroligste påstande som ved en minimal kildekritisk undersøgelse ikke holder vand. Inden for vores område - bøger - har der de sidste 10 år været store bogskanningsprojekter. Det mest omfattende er Google Books. Og Københavns Biblioteker har i al beskedenhed vores eget.

I gamle dage ...

I tiden før digitalisering var der hvis man fx skulle bruge en af hovedkilderne til Københavns historie og tilstand for omkring 200 år siden, Heinrich Callisens Physisk medizinske Betragtninger over Kiöbenhavn (1807-1809), ingen vej udenom en læsesal. Callisen var en internationalt kendt videnskabsmand og skrev det over 1200 sider store tobindsværk.

Callisen

Kilden Callisens værk og en af de bøger som har brugt værket som kilde: Allan Mylius Thomsens "Den Danske Øl". Her i idylliske omgivelser i Hovedbibliotekets gård.

 

Det har borgerrepræsentant, reklametegner, journalist, forfatter og byguide Allan Mylius Thomsen også måttet gøre da han skulle skrive bogen Den danske øl (1996). På side 7 brugte Mylius Thomsen et citat fra Callisen til at bevise danskernes ølglæde i 1800-tallet, med reference til Callisens "filosofi om det danske øldrikkeri":

Iblandt alle kunstige drikke er der ingen, som enten med hensyn til Danmarks klima og beliggenhed eller til landets produkter synes at være så nødvendig, så nyttig og så passende til sundhedens bevarelse som øl. Efter nationens indretning skulle øl være en hoveddrik for vort lands beboere, og enhver fædrelandsven bør ønske, at mange vil kappes om at tillave det med den skyldige omhu, at det kunne være sundt, styrkende, velsmagende og behageligt for alle stænder, hvorved misbrug af ikke sjældent skadelige drikke alene kan indskrænkes.

Mylius Thomsen tilføjer "en klog mand den professor". Og nævner kort at øllets popularitet - ifølge Callisen - skyldtes det dårlige drikkevand, grænsende til det sundhedsskadelige, så gjaldt at "øl vidste man hvad var". Mylius Thomsen opgiver ikke sidetal.

Moderne, digitaliserede tider ...

Nu ligger værket så på internettet. Man behøver ikke længere at læse hele bogen igennem, men kan søge i den! Og vi kan gå direkte til kilden for at efterprøve om citatet er korrekt. Man finder det på s. 429 i værkets første bind:

callisen1

Men - der er noget galt: Fortsættelsen efter "Øl" (femte linje) er anderledes. En ny søgning finder frem til hvor resten af citatet stammer fra, nemlig fra bind 1, side 430. Det er en hel sides tekst længere fremme i bogen. Man finder godt nok ikke noget ved at søge på ordet "Nationens" i Mylius Thomsens citat, for det er slet ikke det der står i den originale tekst. Her står der "Naturens":

callisen

Og kigger vi nærmere, opdager vi at det med at "nationens indretning" skulle havde været "naturens indretning", ikke er den eneste citatfejl: "nødvendig" skulle have været "naturlig", og foran "ikke sjældent skadelige" står der "fremmede". Udover disse faktuelle citatfejl er det vigtigt at se citaterne i deres kontekst. I Callisens værk står citatet i første binds minutiøse kapitel om Københavns fødemidler, herunder drikke og øl. Kapitlet kommer efter et langt mere omfattende om Københavns vand, s.237-369. I 1760 var der over 500 drikkevandsbrønde i København. De fleste med rimeligt vand. Men i en sammenligning med denne opgørelse gør Callisen efter nøje redegørelse for prøver osv. opmærksom på, at "Samtlige Stadens Vande ere blevne betydelig slettere". I modsætning til vand er øl kun omtalt i få sætninger. Og grundene til at Callisen nævner øl er ikke at det er specielt populært, men:

  • At øl er den reneste mulighed (hygiejne), frem for det beskidte vand.
  • At øl kan fremstilles på lokale råstoffer, modsat importerede alternativer som vin, punch, kaffe, te mv. Englandskrigene (1801-1814) var i fuld gang, kolonierne besat og handlen skrumpet ind.
  • At almuen drikker alt for meget brændevin. Callisen angiver at der var 3-4 gange så mange brændevinsbrændere som bryggere.

Ingen af Callisens pointer antyder at øl var specielt populært, måske endda det modsatte. Det gør ikke Callisen mindre interessant. Han kan bare ikke bruges til at konfirmere vinklen om at øl altid har været populært blandt danskerne. Styr på rent vand fik københavnerne over 50 år senere (1859) med Københavns første vandværk i Studiestræde. Herefter var vejen banet til at brygge sundere øl.

Det lille eksempel illustrerer enkelte af digitaliseringers muligheder:

  • Nem adgang til materialerne.
  • Bedre muligheder for søgning og opslag i dem.
  • En mulighed for at få omsat gotisk tekst til latinske bogstaver.
  • Nemt tjek af citatfejl.

Mylius Thomsens bog er ikke digitaliseret. Så her er læseren altså henvist til at efterprøve om denne artikels citat er skrevet rigtig af. Det skal man nemlig altid gøre!

Spørg biblioteket