København – længe før Absalon

Københavns Museum: Cityringen er færdig og dermed 10 års arkæologiske udgravninger. Især fundene på Rådhuspladsen er spektakulære, fordi de med sikkerhed fører byens historie tilbage til 1000-tallet.

Af Peter Schøning, Historie & Kunst, Københavns Kommune

"Vi har ikke umistelige anlæg eller beboelser i kikkerten, men kan heller ikke afvise, at der ligger værdifulde ting og venter i de tykke kulturlag", lød en vurdering i 2009 fra Københavns Museum, før arkæologerne gik i jorden.

- Store forventninger er nødvendigvis ikke en fordel i arkæologi. Og det er ingen skam, at forhåndsforventninger ikke holder stik, siger arkæologisk leder ved Københavns Museum, Lars Ewald Jensen med et smil om sin kollegas vurdering i pressen for ti år siden. Udgravningerne ved Cityringens 17 stationer er nu dokumenteret i tusindvis af siders af beretninger. Tusindvis af små og store fund er kommet i magasin. De mest markante udgravninger har fundet sted ved de tre stationerne Rådhuspladsen, Kongens Nytorv, og Gl. Stand – altså stationer i områder tæt på eller i middelalderbyen.

Det var vel også de tre metrostationer i city, som I havde størst forventninger til?

- Bestemt, men klart mindst til Rådhuspladsen. Området var kendt for at være forstyrret af tidligere anlæg – bl.a. beskyttelsesrum under 2. verdenskrig. Forventningen var derfor nok, at der kunne være spor af befæstning eller genstande i opfyldet til den voldgrav, der fra 1300-tallet løb langs Vester Voldgade. Men så skete der dét, at fundene på Rådhuspladsen pludselig kunne dokumentere en helt ny vinkel på byens alder og placering.

Der graves på Rådhuspladsen med hakker
København var en større bebyggelse, før Absalon kom ind i historien og blev tillagt rollen som byens grundlægger. Det viser fundene på den nuværende Rådhusplads. Foto: Københavns Museum.
 

Hvis du skal vælge én og kun én udgravning fra Cityringen som den mest betydningsfulde, hvad skal det så være?

- Rådhuspladsen, helt klart. Nu ved vi, at der har været en større bebyggelse mod vest allerede i slutningen af 1000-tallet.  De helt centrale fund var spor af en kirke og en kirkegård fra 1000 tallet. Sammen med spor efter bebyggelse vidner de nemlig om en bydannelse med en vis tyngde.

Du har strammet din vurdering af kirkefundet i det sidste års tid. Hvordan kan du i dag være sikker på, at det var en kirke?

- Det er især fundet af en støbegrube til en kirkeklokke, der gør det. Klokkestøberne støbte klokkerne dér, hvor kirken lå. Gruben ville ikke have ligget dér, hvis klokken havde været til Sankt Clemens Kirke. Placeringen af kirkegårdens grave passer også fint i forhold til en kirke, og der er stensætninger, som kan tolkes i retning af fundament til en kirke.

Hvordan var metroudgravningerne specielle set med arkæologi-øjne?

- Vi kunne her i den tæt bebyggede by udgrave ganske store og sammenhængende arealer. Det er en sjælden mulighed midt i en storby. Indimellem bliver et hus revet helt ned og giver mulighed for en udgravning som det f.eks. skete i starten af Strøget, hvor kirkegården til Sankt Clemens Kirken dukkede op. Men metro-projektet gav os mulighed for udgravninger i den helt store skala.

Hvad udestår nu med fundene fra Cityringen – forskning og formidling?

- Det bliver svært at skrive en samlet syntese om metrofundene. Der ligger et stort potentiale i at se tematisk på metrofundene og sammenholde dem med andre fund. Det kan belyse alt fra dagligliv, befæstning, handel og meget mere. Det er f.eks. med stort udbytte gjort med fodtøj som tema, siger Lars Ewald Jensen.

Hvad er dine forventninger til anlæggelse af Sydhavnsmetroen?

- De er ikke store, fordi havneområderne er indvundet med opfyld af nyere dato, men – igen - jeg har lært at man skal passe på sine forventninger. I et længere tidsperspektiv er jokeren nok planerne om at anlægge Lynetteholmen som boligø uden for København. Det planlagte område rummer klart et potentiale for maritime fund som eksempelvis skibsvrag. Det var nemlig her dele af Slaget på Reden i 1801 blev udkæmpet. Området kan blive en meget stor opgave for arkæologerne på Vikingeskibsmuseet, siger Lars Ewald Jensen.

Arkæologer i gang med udgravningsarbejdet

 

Fortiden under Rådhuspladsen

Den arkæologiske udgravning på Rådhuspladsen fører Københavns historie tilbage til 1000-tallet. Det gælder ikke mindst spor af en kirke og en kirkegård fra 1000-tallet samt en bebyggelse. Kirkegården omfatter 80 grave; nogle grave er dateret til tiden 1030-1060. Kirkegården menes at være taget ud af brug før år 1100.

Der har været en bebyggelse i området ind i 1300-tallet. I middelalderens kom byporten Vesterport til at ligge, hvor Vestergade i dag munder ud i Rådhuspladsen. Området ved Rådhuspladsen kom dermed til at ligge uden for byen og lå hen som et fæstningsområde i 500 år.

Se mere om udgravningerne på Rådhuspladsen her:
Københavns Museum: Metroudgravningerne

Kamme fra 1500-tallet fundet på Rådhuspladsen. Foto: Københavns Museum
Af Københavns Biblioteker
14.10.19