Kriminalkommissær Maigrets far, forfatteren Georges Simenon, fylder 110 år

Af Københavns Biblioteker
13.02.13
Simenon er dog ikke længere iblandt os. Han døde i 1989. Men hans kriminalromaner om den piberygende kommissær Jules Maigret hører til kriminallitteraturens mesterværker.

Oprindeligt skrevet af Susanne Buus-Pedersen

Georges Simenon, der var født i Belgien, er bedst kendt som skaberen af ​​den fiktive kriminalkommissær Jules Maigret, der er ansat i Paris’ "Brigade criminelle." Figuren Maigret henter mange af sine karaktertræk fra sin forfatter, der allerede som helt ung bosatte sig i Paris og begyndte at skrive sine lange stribe af kriminalromaner om kommissæren, der rangerer som en af kriminallitteraturens mest kendte og elskede opklarere.

Hvem er Maigret?
I bøgerne er kriminalkommissær Maigret beskrevet som en tætbygget mand af middelhøjde, lidt overvægtig, men ikke fed. Han kan ikke lide at gå på trapper og tager gerne en taxi i stedet for at gå. Hans varemærker er pibe, bowlerhat og en udtalt forkærlighed for alkohol. Karakteristisk for Maigrets opklaringsarbejde er hans flegmatiske ro der er kombineret med en stærk indlevelsesevne og en udtalt empati for forbryderen.  

Bøgerne om Maigret findes allesammen på dansk
Simenon skrev 75 romaner og en stribe noveller om Maigret. De er kendt og elsket over det meste af kloden og de er allesammen oversat til dansk. Flere af romanerne har desuden dannet grundlag for spillefilm og TV-serier.

Københavns Biblioteker har det meste og der er nok at tage fat på. Du kan bestille bøgerne her:

 

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket