Kunstpavillonen vi gik glip af

13.06.18
Nyt fra Thorvaldsens Museum: Det er stadig en gåde, hvorfor en kunstpavillon i Ordrup, nord for København, tegnet af Gottlieb Bindesbøll og tilegnet værker af Thorvaldsen aldrig blev til noget i slutningen af 1830’erne. Interview med kunsthistorikeren og forskningsmedarbejder Kira Kofoed, der for øjeblikket arbejder med "aldrig projektet".

Tekst: Peter Schøning, Historie & Kunst. Illustrationer: Line Esbjørn og Thorvaldsens Museum.

Den rige og liberale købmandsfamilie Puggaard havde penge, et landsted med en egnet byggegrund, en tegning af en stjernearkitekt, værker af datidens kunstkonge og bestillinger på flere. Hvorfor blev deres byggeprojekt ikke til noget?

- Jeg har endnu ikke fundet nogen entydig forklaring i arkivmaterialet. Det kan have været simple praktikaliteter. Det trak ud med at få leveret de sidste bestillinger fra Thorvaldsen. Familien indrettede i stedet en fløj af deres landsted som kombineret atelier og spisestue og fyldte den med kunst – formentlig blev dét alternativet til pavillonen i haven. En anden forklaring kan være, at Puggaard-familien så sig udkonkurreret af familien Stampe i konkurrencen om kunstnerens gunst, siger Kira Kofoed, Thorvaldsens Museum.

Skal vi med 2018-briller være kede af, at det blev et "aldrig-projekt"?

- Klart ja, vurderet ud fra Bindesbølls tegninger ville det have været spændende at se og opleve helheden af rum og værker. Pavillonen inkarnerer i sin arkitektur og udsmykning politisk og ideologisk vigtige træk fra det demokratiske Grækenland og det republikanske Romerrige. Bygningen bliver på den måde en perfekt ramme for Thorvaldsens værker, der genfortolker de samme friheds- og lighedsidealer for kunstnerens samtid. Pavillonen ville levere et klart budskab for en liberal familie i 1800-tallet, der var modstandere af den enevældig kongemagt.

Gottlieb Bindesbølls kunstpavillon fra 1839 er i det ydre inspireret af ”Vindenes Tårn” i Athen og låner i det indre stil fra den romerske republiks tid. Bindesbølls tegninger blev ikke om omsat til virkelighed, men det gjorde til gengæld hans Thorvaldsens Museum.

På godset Nysø ved Præstø er der i parken et atelier, som blev bygget specielt til Thorvaldsen af en anden familie, der også var var vilde med Thorvaldsen. Kan det give en smag af den pavillon, som vi ikke fik?

- En smule. Nysø-pavillonen er langt enklere i sit udtryk og var ikke i første omgang tænkt som et mini-museum, men som et arbejdssted for Thorvaldsen. Der er ikke den samme tydelige kondensering af antikkens idealer og Thorvaldsens genfortolkning af dem. Men atelieret har helt klart inspireret Puggaards planer om en pavillon. Bindesbøll tegnede sit udkast kort efter indvielsen af atelieret på Nysø.

Kan man sige, at Stampe-familien vandt over Puggaard-familien?

- På den store frise på museets facade, der viser Thorvaldsens hjemkomst til Danmark, har Stampe-familien fået en mere fremtrædende plads end Puggaard-familien. Det kan ses som et billede på, at Stampe vandt over Puggaard og at dén historie kan være en del af forklaringen på, at pavillonen ikke blev til noget.

- Politisk stod Thorvaldsen langt nærmere den liberale Puggaard-familie, men han var ret diskret og finurlig i sin kritik af enevælden. I hans seneste år har arbejdsroen og omsorgen på Nysø betydet meget for ham, men han har nok også vidst, at tiden, hans museum og folk som Puggaard-familien arbejdede for ham.

Alle ville være tæt på den internationale kunstkonge Thorvaldsen. Men er pavillon-historie mere end et stykke fan-historie i dag?

- Ja, det viser en politisk dimension i tiden. Og lige nu er skoleklasser fra Skovgårdsskolen i gang med et projekt sammen med kunstneren Julie Boserup, hvor de opdager, at der fra deres skole går tråde ud til den store billedhugger, til museet i København og til kampen mellem demokrati og enevælde i europæisk historie. De arbejder bl.a. med et projekt om, hvordan en kunstpavillon kunne se i dag for at spejle deres egen tid, siger Kira Kofoed.

Ægteparret Hans og Bolette Puggaard samlede guldalderens kunstnere på Skovgården. Hovedbygningen blev i 1940’erne flyttet til Krathusvej 36 for at give plads til Skovgårdsskolen. Gårdens øvrige bygninger blev revet ned.

Hans Puggaard

Storkøbmanden Hans Puggaard havde gjort karriere fra små kår – lige som Thorvaldsen – og familien kom til at kende verdenskunstneren godt. Familiens faste adresse var en stor bylejlighed i Store Kongensgade 62, men den blev suppleret af landstedet Skovgården i Ordrup. På begge adresser samlede familien toppen af guldalderens kunstnere – også Thorvaldsen og Bindesbøll. Senere kom liberale politikere til. Familiens hjem var udsmykket med værker af Thorvaldsen, og de var meget aktive i forbindelse med oprettelsen af Thorvaldsens Museum. Som anti-royale mente de dog, at det var en fejl, at Thorvaldsens Museum skulle ligge så tæt ved et kongeslot og havde foretrukket andre placeringer i København. Hustruen, Bolette Puggaard, fik som politisk manifestation anbragt et fransk frihedsflag, trikoloren, på toppen af museumsbygningen ved rejsegildet. Familien er med på Sonnes store frise langs museumsbygningen i Indre By.

Thorvaldsens Museum

Spørg biblioteket