Mandelgaven

Anden og gåsen er rippet, flæskesværene knaset, skinken og grønlangkålen smovset, sovsen, kartoflerne og rødkålet fortæret ....og familien Danmark overvejer mest af alt at smide sig på sofaen resten af aftenen og bare fordøje efter ædegildet.

Men så er der jo lige juleaftens søde dessert og derefter juletræ og gaver – vi kan ikke vente!

En skålfuld risalamande med varm kirsebærsovs. I desserten er der én eneste hel mandel i – det ved vi. Der bliver øset stort op på tallerkenen.  Måske bliver der ’fisket’ lidt i skålen i håb om at skimte mandelen og få den øset med over i sin portion. For den der finder den hele mandel i sin portion vinder mandelgaven!

Fransk forbillede

Formentlig må vi endnu engang vende opmærksomheden mod Frankrig for at finde svar på, hvor denne særegne tradition kan have sine inspirationskilde.

Ifølge en fransk helligtrekongerskik, der kan spores helt tilbage til 1500 tallets fornemme kredse, fik den person, der fandt en bønne indbagt i en særlig kronet helligtrekongerskage titel af "konge". ”Kongen” fik midlertidigt forskellige tilhørende privilegier. Der går dog et par århundreder før denne skik bliver almindeligt udbredt.

Ris à l’amande - risalamande.

Omkring begyndelsen af 1900 tallet begyndte de bedrestillede borgerlige kredse at servere risalamande med kirsebærsauce i stedet for risengrød til jul. Det var i øvrigt en ret eksklusiv form for grød, da den bestod af dyre og importerede ingredienser som ris, vanilje, kanel, sukker foruden sødmælk og smør.

Selvom risalamande lyder fransk, findes den ikke i Frankrig. Der er ofte forvirring om stavemåden, f.eks. ses den ofte stavet som: Ris à l’amande. Den korrekte stavemåde er dog ifølge dansk retskrivningsordbog: risalamande.

Marcipangrisen

Livagtig, fed og kækt smilende og bundet med en rød silkesløjfe om bugen  er marcipangrisen. Traditionelt var mandelgaven i Danmark en marcipangris med rød sløjfe. Det bedre borgerskab i København købte marcipangrisen i konditoriet La Glace, hvor den har været i sortimentet siden konditoriet blev grundlagt i 1870.

Den største udfordring ved netop mandelgaven er, at dens modtager kan være et barn, en ung, en voksen eller et ældre medlem af familien.

I dag er der ikke længere nogen særlige retningslinjer for, hvad mandelgaven skal være. I mange familier er der ofte både en mandelgave til de voksne og en eller flere til børnene.

Så kun fantasien sætter grænser, når mandelgaven skal anskaffes – men husk den nu – mandelgaven – og held og lykke i spiselegen!

18.11.20
Tags