Meget mere end brød, grød og sild

Københavns Museum: To arkæologiske fund viser, at københavnerne i 1600-tallet også spiste bær og frugt i stor stil. Mere eksotiske spiser som ris, oliven og multebær fandtes også – kryddernellike var for de helt få. Københavns Museum har indrettet en historisk have.

Af Peter Schøning, Historie & Kunst, Københavns Kommune.

Analyser af to godt fyldte latrintønder ved Kultorvet og en latrinkasse i Pilestræde 8 har givet et mere nuanceret billede af 1600-tallets kost. Kosten har været ret varieret. Måltider blev smagt til med f.eks. peber, koriander og dild. Men der er også fundet tegn på dårlig hygiejne og parasitter.

Kan vi være sikre på, at latrinfundene giver et dækkende billede af kosten?

 - Ben- eller knoglerester efter dyr skal som regel findes i husholdningsaffald, men vi finder også fiskeben i latrinerne. Rester efter løg, porre, gulerødder, kål og salat ser vi typisk slet ikke – de forgår helt, fortæller Camilla Haarby Hansen, der er arkæolog og museumsinspektør ved Københavns Museum.  Hun har udvalgt planter til museets nye historiske have på hjørnet af Vester Voldgade og Stormgade. Planterne er udvalgt blandt de arter, der blev fundet ved en udgravning i Pilestræde 8.

Kan der være en social skævhed i fundene på grund af bestemte beboere de to steder?

 - Jo, det er ikke kun hverdagskost, vi har fundet. Ved Kultorvet er der fundet spor efter kryddernellike fra den hollandske koloni Molukkerne i Indonesien, og det har været en luksusvare i den absolut dyreste ende.  Forbeholdt de få har også været ris, oliven og spisekastanjer fra Middelhavsområdet, som er fundet i Pilestræde. Multebær har kun groet bestemte steder – typisk ved moser – og udbuddet har dermed nok været begrænset.

Pilestræde 8 var også i starten af 1700-tallet hjemsted for en fransk gourmet-restaurant, vel den tids Noma. Kunne det tyde på, at efterladenskaberne ikke er repræsentative?

 - Naturens gang tilsiger, at gæster, der måtte have brugt latrinen, tømte sig for fødevarer, der var indtaget et par dage tidligere og dermed også et andet sted. At vi eksempelvis har fundet sten fra oliven kan måske føres tilbage til personalet i restauranten, men det er et gæt.

Er der dukket pudsigheder op?

 - Vi har fundet rester af tobak i latrinen. Det tyder på, at der er blevet røget under besøg i gården. Kridtpiben blev ekstremt populært i 1600- og 1700 tallet.

Havde 1600-tallet kvalitetsproblemer med kosten?

 - Ja, der er fundet store mængder frø fra ukrudtsplanten klinte. Det tyder på, at man har haft svært ved at ”skille klinten fra hveden”. Klinten har været med til at misfarve brød og grød og ødelægge smagen. Nationalmuseets analyser af fundet ved Kultorvet omfatter æg fra bændelorm og andre parasitter, der tyder på dårlig hygiejne.

Københavns Museum har indrettet en Historiens Have ved det kommende museum. Hvordan har I valgt planter ud?

 - Et princip i indretningen af det kommende museum er at kombinere en bestemt tid og et bestemt sted. På samme måde har vi valgt primært at tage udgangspunkt i Pilestræde 8 og plantefundene her. Målgruppen for haven er børn i førskolealderen, og vi har valgt planter, som ikke er giftige eller stikkende. Pladsen også er stærkt begrænset, men det er blevet til en lille kulturhave med æbletræer, jordbær, kål, græskar, morgenfruer, okseøje og forskellige ukrudtsarter, siger Camilla Haarby Hansen.

Fem personer er i gang med at anlægge have
En museumshave på hjørnet mellem Stormgade og Vester Voldgade vil fremover fungere som Historiens Have for de mindste børn. Planterne er dog ikke fra frø fra arkæologiske udgravninger, men nutidige. Foto: Københavns Museum.

Spor efter fortidens måltider

Københavns Museum udgravede i 2004-05 en gård i Pilestræde 8. Her blev der fundet en latrinkasse med indhold fra slutningen af 1600-tallet. Analyser af indholdet viste frø-, stenkerner- og andre rester fra over 100 planter.  Der var spor efter bl.a. kirsebær, blommer, mynte, sennep, jordbær, hasselnød, dild, solbær/ribs, hindbær, æble, enebær, byg, rug, hirse, hør, boghvede, figen, valnød, multebær, kommen, koriander, vindruer og humle.

Midt på Kultorvet fandt Københavns Museum i 2011 to intakte latrintønder, der gik tilbage til 1680’erne. Fundstedet har ligget i en baggård i et område, hvor der boede hollandske købmænd. Indholdet i latrinen er blevet analyseret af Nationalmuseet.

Både ved Kultorvet og i Pilestræde havde latrinerne ligget som forseglet. Da arkæologerne tog fat, bredte der sig en 300 år gammel lugt af ”frisk” latrin – en blanding af rådne æg og mødding.

Københavns Museum

Havedyrkning i 1500-tallet. Illustration fra den tyske botaniker Adam Lonicer: Botanicon plantarum historiae.
17.06.19
Spørg biblioteket