Mens vi ventede på koleraen

I 1853 havde man allerede årtier i forvejen vidst at det bare var et spørgsmål om tid før koleraen slog til i Danmark

i Nyhedsbrevet for oktober 2018 fortalte Peter Schøning om fundet af en ukendt kirkegård for koleraofre 1853 langs Assistenskirkegård. Kolera var kendt og frygtet i årtier før udbruddet i 1853. Så langt tilbage som i 1831 findes der artikler i fx Politivennen som varslede at den frygtede epidemi nærmede sig. Og Kjøbenhavnsposten rapporterede de følgende to år til tider dagligt om koleraens gang gennem Europa. I 1832 så tæt på som Hamburg og Altona, senere Norge og Sverige.

Eckersberg

Idyllisk ser det ud, Eckersbergs billede af Øresund med Kronborg om styrbord fra 1847. Men bag den idylliske facade lurede frygten for at koleraen skulle komme til Danmark netop med fiskerbåde eller andre skibe fra fremmede havne. Parti af Øresund nord for Kronborg. C.W. Eckersberg. Statens Museum for Kunst. Public Domain)

Svenskerne havde militære patruljer langs kyster for at kontrollere om lokale fiskere, opsøgte fremmede skibe uden hensyn fra hvilke stæder disse kom fra. Politivennen advarede mod ben- og kludeoplag som udsendte en "vederstyggelig lugt eller rettere stank". Og den 11. juni 1831 udsendte det Kongelige Sundheds-kollegium en anvisning på hvordan man kunne svække kolerasmitten. Rådene afspejlede datidens sygdomsopfattelse, fx af en forkert kost, et hidsigt temperament, blokerede væskeafsondringer fra kroppen, et pludseligt vejrskifte eller giftige dunster i luften: "at vogte sig for forkølelse, dels ved ikke at udsætte sig for pludselig vekslen af varme og kulde, dels ved en passende klædedragt og især ved at bruge uldne klæder nærmest kroppen, hvorved mild hududdunstning befordres".

Politivennen holdt sig ikke tilbage for i 1832 at advare mod kloakkernes tilstand, fx i Roskilde: "Fra disse kloakker må jo opstå de mest giftige dunster og at dødeligheden i den seneste tid ikke har været større på disse pestbefængte steder, må vel ene tilskrives strandens nærhed. I tilfælde af koleras ankomst da vil formodentlig hele sognet på bjerget uddø, fordi man ved at urenlighed er den bedste leder for denne sygdom." 

Kjøbenhavnsposten

Året efter, i 1834 dukkede der efterretninger om kolera i Sverige op i aviserne, og Kiøbenhavnsposten kunne den 3. november 1834 berette om landshøvdingen i Göteborg som var død af kolera - en måned efter man ellers havde troet at den var ophørt. Se ovennævnte citat.

Set gennem nutidens briller kan det måske undre at der først kom en mere systematisk gennemgang af koleraen og de foranstaltninger som Sundhedskommissionen mente der skulle foretages i 1851. To år før det brød løs. Beretningen er med latinske bogstaver og en kilde til den viden (set med nutidens øjne: mangel på viden) som man havde om epidemier. Den byggede i det store hele på den oldgræske medicinske tankegang samt på empiriske erfaringer fra lignende epidemier. Nogle af forslagene var dog fornuftige nok, men de blev med få undtagelser bare ikke gennemført. Kun forbud mod at begrave i Indre By samt loven om usunde næringsveje. Man undersøgte, men gjorde ikke noget ved, de mange steder hvor der var forsamlet mange mennesker: skoler, fattigvæsnet og hospitalerne. Heller ikke problemet med det forurenede vand, kloakkerne, slamkisterne og natterenovationen. 

Og det var netop også her det gik galt da først smitten kom til København. Helt præcis den 11. juni 1853: En 19-årig skibstømrerlærling fra Nyboder fik opkast og diarré, og han blev indlagt på Nyboder Hospital. Så gik det stærkt i de følgende måneder, kulminerende i juli 1853 med 200 døde om dagen. Værst gik det ud over København hvor 4.737 af de ialt 6.688 dødsfald fandt sted.

Vandværk

Københavns Vandværk lå i 1859 udenfor byen bag den yderste forsvarsvold. Det fungerede i 100 år, og ligger der stadig. Stadig lidt lavere end det omgivende terræn. Nu dog brugt til andre formål. (Foto: Erik Nicolaisen Høy)

Så selv om frygten for kolera var reel og man foreslog rigtige ting, gik det galt. Man fik det ikke gjort. Regningen blev dyr i menneskeliv. Måske satte det for alvor gang i forsyningen af rent drikkevand. København fik sit første vandværk i 1859. Det fungerede i 100 år og ligger der endnu. Kloakeringen gik det mere trægt med, den måtte vente til slutningen af 1800-tallet. Historien gentog sig med den Spanske Syge 1918-20. Derefter har vi ikke set lignende, i hvert fald hvad angik sygdomme.

Øresundshospitalet

Øresundshospitalet på Østerbro startede som epidemi- og karantænesygehus i 1878. Dengang lå det langt uden for byen ned til Øresund. Senere er det blevet indkapslet i Østerbro og kystbanen afskar hospitalet adgangen til Øresund. Fotoet viser kun en del af den nuværende indgangsbygning.

Eckersberg
Kronborg
13.11.18
Spørg biblioteket