Mød børneværten Hasse

Jeg elsker at gå på jagt efter bøger med de (be)søgende.

I velkomstområdet finder du mig også tit. Jeg nyder i særdeleshed at byde børn og jer forældre velkomne på vores nye, skofrie børneetage.

En bog fra barndommen

MIn yndlingsbog var Halfdans ABC - min mor var, og er, en fantastisk børnebogsoplæser, og Ib Spang Olsens tegnestil fascinerer mig.

Den bedste bog fra hylden

Du skal læse ‘Hundemand’ - Et gakket tegneserieunivers, den får mig til at klukke. Tegnestilen er spontan og uperfekt, hvilket giver læseren mod på selv at fatte blyanten og skrible videre.

Hasses tips til højtlæsning

Jeg tror på den smittende entusiasme, og at den vanskeligt lader sig fingere overfor børn. Så vælg noget du selv finder sjovt og/eller spændende, og del ud af din begejstring.

Børnevært og meget mere

Når jeg ikke er på biblioteket, arbejder jeg på at være en god far derhjemme. Derudover er jeg glad for at spille disc-golf, og underviser i det en gang om ugen.

Mange læsehilsener Hasse