Mordet i Peder Hvitfeldts Stræde

Den gamle kvinde lå på sin divan og have et sår over venstre øje.

Mistænkte

I første omgang faldt politiets mistanke på det unge par, Helmuth Espersen og Norma Larsen, der lejede sig ind hos Sofie Hansen. De havde et mellemværende pga. manglende betaling af leje og Sofie tilbageholdte Normas kuffert i pant. Naboer havde på morddagen hørt kæresteparret i skænderi med Sofie.

Det var kæresteparret der fandt liget og anmeldte mordet til politiet. En anmeldelse der føret til anholdelse. Helmuth Espersen blev sigtet for drabet på Sofie ved kvælning. Han nægtede sig skyldig.

Sofie

Den myrdede, Sofie Hansen, blev beskrevet som en velhavende gnier. Hun boede i det ene værelse i en fireværelsers lejlighed. Lejligheder lå øverst i baghuset (nedrevet) til Peder Hvitfeldts Stræde 7. De tre øvrige værelser lejede Sofie ud til forskellige logerende.

Det forlød at Sofie Hansen havde en betydelige formue i Landmandsbanken. Det til trods brugte hun ikke penge på tøj. Sofie gik klædt i laser og brugte gamle aviser som undertøj. Nærmere undersøgelser afslørede, at Sofie kun havde 300 kr. stående på en sparekassebog.

Hver morgen gik Sofie på Grønttorvet og købet blomster. Hun solgte blomsterne ved Vor Frue Kirke.

Sofie havde en forkærlighed for rotter. I vindueskarmen på 4. sal lagde hun mad ud til rotterne. Så sad hun bag vinduet og betragtede rotterne der kom frem i tagrenden og indtog det velanrettede festmåltid.

Efterforskning og utøj

Politiet afhøring af naboer tydede på, at der havde været to mænd i lejligheden. Politiet mistanke blev rettet med en ven til Helmuth - ekspresbud Aage Larsen.

Politiets videre undersøgelse i lejligheden i Peder Hvidtfeldts Stræde blev sat i bero. Det vrimlede med utøj og hele lejligheden måtte desinficere før opklaringsarbejdet kunne fortsætte.

Nye anholdelser

1. november fortog politiet en ny anholdelse. Det var endnu en ven til Helmuth der kom i søgelyset. Dermed var politiet oppe på fire sigtede og pressen spekulerede i at en hel bande stod bag mordet.

Den fjerde mistænke, Thorvald Larsen, var som Aage ekspresbud. Thorvald indrømmede at have ringet til blomsterhandler Sofie Hansen og have udgivet som for at være fra politiet, for at få Sofie til at udlevere den kuffert hun havde taget i pant fra kæresteparret Helmut og Norma.

Overraskende tilståelse

Den 10. november tilstod Lars Peter Kristen Villiam Hansen mordet på blomsterhandler Sofie Hasen.

Mens kæresteparret Helmuth Espersen og Norma Larsen havde skændtes med Sofie Hasen gemte den virkelige forbryder gemt sig på toilettet. Og mens kæresteparret blev afhørt af politiet, sad den rigtige morder på Folkekøkkenet i Suhmsgade og læste avisernes beretning om sagen.

Politiet var kommet på sporet af Lars Peter Kristen Villiam Hansen da Kriminalassistent Frost en aften havde besøgt den mørkeste del af København. En meddeler lod vide, at cykelbuddet William Hansen i Dronningensgade kunne fortæller et eller andet om mordet i Peder Hvidtfeldts Stræde.

Da politiet havde fundet og ført Villiam til Politigården tilstod han først et indbrud i en skrædderforretning på Frederiksberg. Men det var ikke det indbrud politiet ville høre om. Efter et længere forhør tilstod Villiam også mordet på Sofie. Han oplyste, at han havde haft en kammerat med, køkkenkarl Vilhelm Jensen Schultz. Denne blev anholdt og tilstod sin del af forbrydelsen.

Af tilståelse fremgår det, at Villiam og Vilhelm havde siddet på Folkekøkkenet i Suhmsgade og drøftet muligheder for at skaffe penge. Villiam mente af den gamle blomsterhandler, hos hvem han tidligere havde lejet sig ind, var ganske velhavende og havde penge liggende i lejligheden.

Planen var, at Vilhelm skulle holde Sofie hende hen, ved at forhøre sig om muligheden for at leje et værelse. Samtidig skulle Villiam snige sig ind i Sofies soveværelse, hvor han forventede at finde en taske med penge.

Alt forgik efter planen. Vilhelm fik fremvist et værelse og trak tiden ud ved at måle værelset op med et medbragt målebånd. Men Sofie hørte støj i køkkenet. I mørket så hun en skikkelse og råbte: "Hvem er ude i mit køkken?"

Villiam – der var i køkkenet – forlod lejligheden og gik ud på trappen. Efter et par minutter listede han atter ind i lejligheden hvor han gemte sig på wc'et. Kammeraten Vilhelm forlod lejlighed.

Netop som Villiam ville forlade sig skjul startede skænderiet mellem Sofie og kæresteparret Helmuth og Norma. Han blev og hørte det højlydte skænderi som endte med at Sofie smækkede med døren. Villiam kom til at vælte en kost og skubbe til en spand. Det hørte Sofie.

Sofie åbnede døren til wc'et. Villiam slog den gamle blomsterhandler i gulvet. Hun skreg. Han greb fat i hendes strube og klemte til. Villiam ville kvæle Sofies skrig.

Sofie skreg nok et par gange efter hjælp, men så blev der stille.

Villiam flyttede Sofie op på divanen: "Jeg troede ikke, hun var død og jeg syntes, at det var synd, at hun skulle ligge i alt det vand, der flød på gulvet, og derfor lagde jeg hende op på divanen."

Dom

Kæresteparret Helmut, Norma og deres to bekendte blev renset for enhver mistanke i forbindelse med mordet. Helmut blev i stedet siget for en rækker tyverier og underslæb. Norma blev sigtet for hendes del af Helmuts underslæb. Helmut blev dømt til 60 dages fængsel, mens Norma kunne nøjes med 30 dage på vand og brød.

I Byrettens forundersøgelsesforhør gentog William sin tilståelse. Han fremhævede, at han ikke vidste at den gamle blomsterhandler var død, da han forlod lejligheden og at han ikke havde til hensigt at dræbe. Det var kun hans mening at stjæle hendes penge.
Også Vilhelm gentog sin forklaring.

William blev dømt til 5 års fængsel og mistede de borgerlige rettigheder i 10 år. Vilhelm, der også havde deltaget i andre tyverier, fik 3 måneders fængsel og mistede sine borgerlige rettigheder i 5 år.