Nazistisk postkontor

Rosenvænget på Østerbro gemmer på op til flere betændte historier fra 2. Verdenskrig – blandt andet et usædvanligt postkontor.

Af Morten Lander Andersen, Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Hvis du havde en mand, bror eller ven, der havde meldt sig til Hitlers tropper i Waffen-SS, og ville sende dem en julehilsen, så skulle du ind i villaen på A. F. Kriegersvej 3 i Rosenvænget. Her lå et såkaldt Germanische Leitstelle – et hovedkontor for Waffen-SS. Personalet, som hovedsagligt bestod af danske ansatte, stod også for posten til og fra de udstationerede SS-soldater. Villaen blev brugt af SS fra september 1940 til krigens afslutning d. 5. maj 1945, hvor modstandsgruppen, Holger Danske, bankede på og overtog villaen.

Det vil nok overraske de fleste, der ved noget om emnet, at der fandtes et SS-hvervekontor i Danmark fra 1940. SS i Danmark har i den almindelige historieskrivning som rgel noget med Frikorps Danmark at gøre, som blev oprettet i 1941 i forbindelse med angrebet på Sovjetunionen. Men det var altså muligt kort efter besættelsen at indrullere sig i Hitlers politiske hær på et tidspunkt, hvor det faktisk var ulovligt. 

Da Danmark blev besat af Hitlers Tyskland d. 9. april 1940, var det en forholdsvis fredelig besættelse. Efter de korte kampe om morgen d. 9. april og overgivelsen fik den danske hær og politiet udleveret deres våben igen og fortsætte nogenlunde som før, blot med en ny samarbejdspartner: den tyske Værnemagt.
Fra tysk side begyndte man ret hurtigt efter besættelsen en mobil hvervekampagne i Danmark. Danske embedsmænd gjorde dog tyskerne opmærksomme på at det var ulovligt at hverve til fremmed hær på dansk grund. Det pudsige ved affæren er, at i september 1940 åbner Germanische Leitstelle (Germansk kontrolcenter) på A. F. Kriegersvej. 
Det var i praksis et SS-hvervekontor. 

Danskere i allieret krigstjeneste

Ca. 1000 danskere i allieret krigstjeneste. Derudover sejlede tusinder af civile sømænd i allieret tjeneste.

Danskere i tysk krigstjeneste

Ca. 12.000 heraf ca. 6-7.000 indkaldt.
Tre typer danskere i tysk uniform:
Mindretalstyskere bosat i Nordslesvig, andre danske statsborgere samt dansksindede fra Mellem- og Sydslesvig. De fleste fra det danske mindretal i Tyskland blev tvangsindskrevet til Værnemagten.
25 % af SS-frivillige kom fra det tyske mindretal (folketyskere i SS-sprog) fortrinsvis i Division Wiking, Division Totenkopf og 1. SS Brigade.
Resten var “almindelige” danskere ca. 4000 som fortrinsvis var i Division Wiking, Frikorps Danmark og Division Nordland. Man regner med at i alt forsøgte ca. 12.000 i Danmark at melde sig. Men ca. halvdelen fik af en eller anden grund afslag på ansøgningen.

SS stod for Schutzstaffel (beskyttelsesafdeling) og var oprindeligt oprettet i 1925 som Hitlers personlige livvagter. Efter udrensningen i det nazistiske paramilitær, SA, på de lange knives nat i 1934, voksede SS til en regulær hær. Den tyske hær var ikke begejstret for SS, men SS-soldaterne var med ved angrebet på Polen i 1939, der fik 2. Verdenskrig til at begynde. SS mistede mange mænd i kampene i Polen og behovet for flere SS-soldater meldte sig hurtigt. Hitler og korpsets leder, Heinrich Himmler, fik ideen om at også ikke-tyskere kunne melde sig til SS. Så længe de var ægte ariere – altså racerene germanere – og det var der rig mulighed for i hele Nordeuropa. Så der åbnede Germanische Leitstelle kontorer i en række udvalgte lande – bl.a. i Danmark og Norge, som jo byggede på rent vikingeblod. Det kunne jo ikke blive bedre, set fra Hitlers og Himmlers raceideologiske synspunkt. Omkring samme tid lykkedes det også Hitler at få bragt SS ind under den tyske hær. Dermed blev SS til Waffen-SS, men udviklede sig samtidig til en slags international brigade drevet af nazistisk ideologi.
Hvordan det har ladet sig gøre at få fat i villaen i Rosenvænget vides ikke. Mange huse på Østerbro blev beslaglagt af besættelsesmagten og den ulovlige hvervevirksomhed, blev klaret med at køre de kommende SS-frivillige til Tyskland, hvor de blev indrulleret. Men ansøgning og godkendelse – bl.a. om racerenhed – kunne ordnes i kontoret på A. F. Kriegersvej, uden det var ulovligt. Men det skulle snart blive helt legalt at melde sig under de sorte faner.

Danske nazister og Frikorps Danmark

Efter besættelsen fik demokratiet også lov til at fortsætte, selvom man var besat af en ideologi som ikke brød sig om den styreform. I Danmark havde man også et nazistisk parti, som havde tre mandater i Folketinget siden valget i 1939, hvor de fik 31.000 stemmer. Deres største mål var at afskaffe demokratiet. Besættelsen øgede interessen for de danske nazister, som i 1943 var oppe på 19.100 medlemmer. Valget i 1943 gav dem også mange stemmer, men da valgdeltagelsen samtidigt var meget høj, fik de andre partier flere stemmer. Valgresultatet plus interne stridigheder i partiet sendte partiet ud i en nedadgående glidetur med medlemsflugt. 

De danske nazister havde hovedkontor i Rosenvænget. Villaen lå på Rosenvængets Allé 30. Efter det skuffende valg i 1943 flyttede de til mere ydmyge lokaler i Rosenvængets Allé 20.

Inden da havde partiet dog kronede dage, da Hitler brød sin pagt med Stalin og angreb Sovjetunionen i juni 1941. I den forbindelse opfordrede Tyskland Danmark om at deltage med soldater, hvilket endte med et kompromis i dannelsen af et frivilligt korps – Frikorps Danmark. Med regeringens velsignelse, kunne danskere melde sig til kampen på Østfronten. Selvom det hele virkede som en dansk hær til at begynde med, lå hvervningen under Waffen-SS og uniformerne var sorte og de karakteristiske SS-runer og dødningehovedet over korslagte knogler, var en del af uniformen. Efter indrullering og kort træning var det af sted med toget til Tyskland, hvor man kom på SS-skole. Var den frivillige ikke helt med på den nazistiske ideologi, fik man den banket ind på skolebænken her. De lærte om raceideologi og begrundelsen for at udrydde andre menneskeracer for at den ariske race kunne overleve. I praksis var det slavere, romaer og selvfølgelig jøder, der skulle udryddes på østfronten. Jøderne havde en særstatus i den nazistiske ideologi, som ophavsfolk til alt ondt i verden. Ifølge Hitler og hans ligesindede var de skyld i at Tyskland tabte den første verdenskrig og selve den kommunistiske ide var blot en af jødernes sindrige planer om at overtage verdensherredømmet. Derfor blev de danske SS-frivillige oplært i udryddelse af jøder, som en del af kampen mod Sovjetunionen. Det bære brevene også præg af, som kom hjem ude fra fronten, til postkontoret på A. F. Kriegersvej 3.
F.eks. skrev en af de danske frivillige i brev fra østfronten:
"..så længe der er jøder er der også krig. Nu kunne jeg godt tænke mig, at der er nogle der vilde sige, at jøderne er også mennesker. Dertil vil jeg svare, at rotter er også dyr."

Frikorps Danmarks hovedhvervekontor kom til at ligge på Rosenvængets Allé 32. Det var ikke tilfældigt, men havde umiddelbart ikke noget med villaen på A. F. Kriegersvej at gøre. Det skyldtes det danske Nazistpartis hovedkontor i villaen nr. 30 på Rosenvængets Allé.

Det danske nazistparti meldte sig til at stå for hvervearbejdet. Det gav økonomisk støtte fra Tyskland og råd til at erhverve sig villaen ved siden af deres hovedkontor. Disse to villaer eksisterer desværre ikke mere. I 2006 blev de revet ned under store protester. Frikorpsets villa var på det tidspunkt Det Franske Institut og den nye beboelse hedder i dag derfor Den Franske Have.

De tyske nazister brød sig heller ikke om det danske nazistparti, da lederen Fritz Clausen virkede ustabil. Fritz Clausen havde vovet at forespørge Heinrich Himmler om tilladelse til at have private SS-soldater som livvagter, da han ofte blev udsat for hadefulde råb og overfald fra den voksende del af befolkningen, der ikke brød sig om nazisterne. Han frygtede for sit liv. Det forslag var kontrolmennesket, Himmler, ikke glad for. Han stillede selv nogle tyske SS-soldater som livvagter for Clausen, men i realiteten holdt de skarpt øje med Clausen og havde ordrer til at likviderer ham, hvis han handlede mod tysk interesse. Clausen overlevede krigen, men var et alkoholiseret nervevrag. Han døde i Vestre Fængsel d. 5. december 1947.

Allerede i løbet af 1942 flyttede de fleste SS-aktiviteter ind i Jernbanegade nr. 7 (der er irsk pub i dag). Overfor holdt Gestapo til i Dagmarhus og begge organisationer lå under Heinrich Himmler og arbejdede i det daglige tæt sammen.
Selvom Frikorps Danmark flyttede til Jernbanegade fra Rosenvængets Allé, vedblev villaen på A. F. Kriegersvej 3 at være et hovedkontor for SS i Danmark og postkontor for de udstationerede danske SS-tropper.

A. F. Kriegersvej 3 hvor Germanische Leitstelle holdt til under besættelsen. Foto: Morten Lander Andersen.
30.09.20