Nøgle til byens ældste historie
Tekst: Peter Schøning, Historie & Kunst, Københavns Kommune.
Københavns ældste historie er rykket vestpå i byen. Den tidligste bebyggelse hører sammen med området, hvor Rådhuspladsen ligger i dag – ikke med Slotsholmen. Der kan snildt lægges 100 år til byens ældste historie, og der er kommet nye vinkler på, hvorfor byen blev til. Byens oprindelse handler mere om lokale behov i et opland med godser og landsbyer end om sild og international fjernhandel.
Og du er slet ikke i tvivl om, at fundene på Rådhuspladsen er de vigtigste nyere fund, når det gælder om at forstå Københavns ældste historie?
- Nej, Rådhuspladsen har været en ”gamechanger” og vendt op og ned på vores viden. Det var en kæmpe overraskelse at finde en sammenhængende bebyggelse her fra 1000-tallet. Vi ved nu, at der har været en kirkegård her, og vi mener også, at der også har været en tilhørende kirke, siger Hanna Dahlström, der i sin Ph.d- afhandling sammenfatter den nyeste viden det tidlige København.
Så du smilte lidt, da København i 2017 fejrede byens 850 års fødselsdag?
- Der har helt klart være en bydannelse før det år, som Saxo angiver som året, hvor biskop Absalon byggede en borg for at hindre vendernes angreb. Da det første tårn blev bygget på Slotsholmen, fandtes der allerede en bydannelse.
Hvis nogen ser Københavns etablering som noget, der har med langdistancehandel og en kæmpe eksport at sild at gøre, kan de også godt tro om?
- Det giver fundene i al fald ikke belæg for. Byens etablering skal snarere ses i sammenhæng med et opland præget af velhavende godser og landsbyer, og oplandet har haft brug for et sted at udveksle deres produkter. Byen var et sted, hvor der tidligt blev smedet jern og lavet håndværk. København har også været et vigtigt overfartssted på ruten mellem Roskilde og Lund på grund af en velbeliggende havn. Man kan pege på den religiøse funktion. Allerede i 1000-tallet har der været to kirker og kirkegårde. Og endelig har det for kongemagten været vigtigt at få kontrol med et sted, som var vigtigt for at konsolidere riget økonomisk og politisk.
Hvorfor blev området ved den nuværende Rådhusplads egentlig valgt til bebyggelse?
- Først og fremmest var det et område, som ikke blev oversvømmet. Det var en tidlig form for klimasikring at slå sig ned her. Selv i dag kan man som cyklist fornemme en stigning i terrænet, når man kommer fra søerne. Det gælder for hele byen, at kystlinjen har været langt mere nordlig end i dag. Kystlinjen er gået tæt på den nuværende Rådhusplads.
Og hvad er det næste, der skal ske i museets undersøgelser?
- I den videre forskning vil vi gerne vide mere om fundene fra Rådhuspladsen. Er der forskel på de personer, der blev begravet ved kirkegården ved Rådhuspladsen og dem, der blev begravet på samme tid ved Skt. Clemens Kirkegården? Var de døde i familie med hinanden? Hvordan var deres sundhedstilstand? Der er stadig masser af uløste spørgsmål, siger Hanna Dahlström.
Hanna Dahlström: "Towards the making of a town: People, practices and interaction in Early Medieval Copenhagen". 2019.
Det tidlige København
