På sporet af den første kirke

15.05.18
Nyt fra Københavns Museum: Først dukkede der 25 grave op på en ukendt kirkegård. Nu mener arkæologerne, at der også har været en kirke på den nuværende Rådhusplads. Interview med arkæologisk leder Lars Ewald Jensen.

Tekst: Peter Schøning, Historie & Kunst, Københavns Kommune. Fotos: Københavns Museum.

Er det ikke bare et stendige, I har fundet? Hvad er dit vigtigste argument?

- Antallet af grave stiger, jo tættere vi kommer den stenkonstruktion, som vi har fundet, og det passer ind i et kendt mønster, hvor der var været mest prestige i at ligge så tæt ved kirken som muligt. Hvis stenkonstruktionen havde været en del af et dige, det skulle afgrænse kirkegården, ville vi have forventet at antallet af grave blev udtyndet op mod den. Men det er det modsatte, som er tilfældet, siger Lars Ewald Jensen, arkæologisk leder ved Københavns Museum.

Stenkonstruktion. Arkæologerne mener, at den kan være del af et fundament fra en kirke på den nuværende Rådhusplads.

Svarer det til, at det senere blev ”fint” for de rige og magtfulde at ligge begravet inde under kirkegulvet?

- På dette tidspunkt, i 1000-tallet, i overgangen mellem vikingetid og middelalder, handler det om at blive begravet tæt op til en kirke, men ikke inde i selve kirkerummet. Det hører middelalderen til.

Kan den kirkegård, som I har fundet, ikke bare have været en hjælpekirkegård til den kirkegård, som vi ved har ligget lige i nærheden. En kirkegård betyder vel ikke i sig selv, at der har også har været en kirke?

- Den kendte Sankt Clemens Kirke var bygget af munkesten og stammer fra 1100-tallet. Ved udgravningen dér var der en formodning om en tidligere kirke fra 1000-tallet, fordi en del grave fra denne periode havde en anden orientering end den kirke, som endte med at blive nedrevet i 1500-tallet.

Havde København to kirker på samme tid – i 1000-tallet?

- Det kan ikke udelukkes, at der har været to kirker i ”Havn” i slutningen af 1000-tallet. Det vil være bemærkelsesværdigt, hvis det er tilfældet, men det er ikke umuligt.

Hvor sikker er du på, at der har været en kirke ved Rådhuspladsen?

- Vi har ikke gravet så meget i området, at vi kan være sikre. Der er dog stadig et lille udgravningsfelt tilbage, som kan give nye fund. Hvis vi skulle have sikker viden, ville det kræve en større udgravning i H.C. Andersens Boulevard. Og det ligger nok ikke lige for”, siger Lars Ewald Jensen.

Et skelet fra Rådhuspladsen som foreløbig er dateret til sidste del af 1000-tallet eller begyndelsen af 1100-tallet.

Skeletterne er fjernet. Billedet viser, at gravene har ligget tæt.

Fakta om kirke og kirkegårde ved Rådhuspladsen

I 2008 udgravede Københavns Museum resterne af Sankt Clemens Kirken på Strøget (Frederiksberggade 38), hvor diskotek Absalon havde ligget. Her blev også fundet rester af en stor kirkegård. Murstenskirken, der menes opført i 1100-tallet, blev nedrevet i årene omkring reformationen i 1536. I 2011-12 udgravede museet i forbindelse med anlæggelsen af Metrostationen på Rådhuspladsen en mindre antal grave, som kan have hørt til den kirkegård, der nu er fundet ved busstoppestedet ud for JP/Politikens Hus.

Udgravningerne på Rådhuspladsen har rokket ved tidligere forestillinger om byens alder og placering. Byen er klart ældre end de 850 år jubilæum, som blev fejret i 2017, og der været tidlig aktivitet mod vest uden for kendte middelalderby.

Læs mere: Opsigtsvækkende fund på Rådhuspladsen

Materialer
Spørg biblioteket