Skatten i Stormgade

Københavns Museum: Når Stormgade 18 snart åbner som museum, kan københavnerne se et hus, som museets chef kalder en "skjult skat".

Af Peter Schøning, Historie & Kunst, Københavns Kommune

Den 7. februar 2020 åbner et nyt Københavns Museum i Stormgade 18, lige bag Københavns Rådhus. Bygningen er oprindeligt bygget til Overformynderiet i 1894, som holdt til i huset frem til 1938. Den fredede bygning er i de seneste år blevet restaureret fra kælder til kvist.

Hvorfor kalder du bygningen en "skjult skat"?

- Fordi bygningen er fantastisk smuk i sin udsmykning og sine farver. Og indtil i dag har huset været skjult, medmindre man havde et ærinde i huset - f.eks. i forbindelse med værgemål, børnesager eller boligmangel. Nu kan alle komme ind i den fredede bygning, hvor de fire etager er blevet restaureret efter alle kunstens regler, og hvor man virkelig kan fornemme det oprindelige hus, siger museumschef Louise Jacobsen, der selv er uddannet konservator og har fulgt ombygningen fra start til slut.

Huset har haft flere funktioner – har målet været at føre det tilbage til dets udseende i 1894?

- Ja, og på grundlag af farvearkæologiske undersøgelser kan man i dag se et hus med 20 meget forskellige rumfarver. Farverne varierer fra lys gråblå, over sart grøn til dybe bordeauxrøde farver. Farverne blev i samtiden kaldt lyse, men er mørkere end det, vi i dag er vant til. Vi har holdt nye bygningselementer i huset i en anden grøn nuance end de grønne farver i huset, så man let kan aflæse, hvad der er nyt i rummene. De nye branddøre og radiatorer er f.eks. blevet flaskegrønne. De mange dekorationer på vægge og lofter er blevet restaureret, men står ellers originale.

Renoveringer plejer at være præget af kompromisser. Hvad har været de store kompromiser her?

- Vi skulle omdanne et fredet hus til et brugbart moderne museum med alt, hvad det indebærer. Bygningen ville f.eks. ikke kunne bruges som museum, hvis der ikke kunne installeres en elevator, så her har vi fået lov af Slots- og Kulturstyrelsen til at nedlægge en bitrappe. Noget af ombygningen har kunnet gøres diskret - f.eks. er der vel lagt over 10.000 meter elkabler under gulvbrædderne, så vi kan få den strøm, som skal bruges. Men branddøre, rullegitre og lignende sikringstiltag er nødvendige og kan ikke rigtigt skjules.

Billedkunstneren Agnes Slott-Møller har fremstillet de umyndige som stolte og stærke. Glasmosaikken har også selvbiografiske træk. I midten ses kunstneren med sin ene datter ved sin ene side og sin anden spæde datter i armene. Det mindste barn døde et år, før mosaikken var færdig. Foto: Københavns Museum.
 

Er der spor tilbage af husets oprindelige funktion som en myndighed, der skulle tage sig af umyndige børns og kvinders pengesager?

- Allerede ved indgangsporten mellem Stormgade og Vester Voldgade kan du se tre nøgler i smedejernsporten, og de er et gennemgående motiv i bygningen. Nøglerne ses f.eks. sammen med et barn svøbt i klæde i udsmykningen over døren til det tidligere direktørkontor. Nøglerne viser, at man varetager en vigtig og betroet opgave. Et andet centralt motiv er uglen, der signalerer, at opgaverne skulle løses med omtanke og klogskab.  Den store glasmosaik på hovedtrappen viser, hvem huset var til for – de umyndige børn og kvinder, men de er skildret stolte og værdige.

Kommer selve huset til at indgå i museumsudstillingen?

- Ja, overformynderens kontor fortæller om husets historie. Her har vi samlet erindringer fra nogle af dem, der har været ansat i de mange funktioner, huset tidligere har haft.  Og fra københavnere, der er kommet her, mens huset var hjemsted for Børneværn og Boliganvisning og base for børnesundhedsplejerskerne.

Hvad synes du selv er bygningens største attraktion?

- Det må være det centrale trapperum, hvor det første, man ser, er den originale skiltning af, hvilke funktioner der er på de enkelte etager. Det er en fin oplevelse at gå op ad trappen og ikke mindst at se Agnes Slott-Møllers smukke glasmosaik. Trapperummets farver og dekorationer er også en oplevelse i sig selv.

Hvad er dit eget favoritsted i huset?

- Der er flere. Ud over det centrale trapperum er det en meget fin oplevelse at sidde på trappen foran bygningen med ryggen op ad muren. Her kan man på en og samme tid føle storbyen med dens larm og trafik og være lidt afsondret fra det hele i den lille byhave. Jeg er også meget glad for et af de gråblå rum, med smukke træbjælker i loftet. Rummet har en fin udsigt mod Rådhusets Kedelhus, og man ser byens tre tårne i murværket, siger Louise Jacobsen.

Den imponerende trappehal fremstår igen i sine originale farver. Foto: Københavns Museum.
 

Historien om Stormgade 18

Hans Jørgen Holm er arkitekten bag rødstensbygningen i Stormgade 18, der blev bygget i 1893-94 til Overformynderiet, der tog sig af umyndige og forsvundne personers midler. Hans Jørgen Holm er nok mest kendt for Det Kongelige Bibliotek, Geologisk Museum og for at have tegnet ti københavnske kommuneskoler. Den store glasmosaik på bygningens hovedtrappe, der kom til i 1902, er skabt af Agnes Slott-Møller og viser i billedform Overformynderiets opgave.

Overformynderiet flyttede i 1937 til Holmens Kanal 20, hvor navnetrækket fra den nu nedlagte institution stadig ses. Københavns Kommune overtog Stormgade 18 efter Overformynderiets udflytning, og bygningen husede frem til 1967 Børneværnet og Københavns Sundhedspleje. Herefter rykkede Boliganvisningen ind og senere Børne- og Ungeforvaltningen. Det nye Københavns Museum åbner den 7. februar 2020.

Københavns Museum

Svøbelsesbarn med tre nøgler, som symboliserer Overformynderiet. Nøglerne kan genfindes flere steder i bygningens udsmykning. Foto: Københavns Museum.
13.01.20