Slægtsforskning - ikke kun på internettet

Af Københavns Biblioteker
21.07.19
Hvorfor er så mange fynboer brunøjede? Måske får du forklaringen i en artikel i 'Fynske årbøger, 1940:"De fynske kirkebøger og spaniolerne 1808" (Harald Hatt, sd. 351). I artiklen er navne og fødselsdata på børn, hvis fædre var spanske soldater. De spanske soldater var i deres egenskab af allierede hjælpetropper under Napoleonskrigene indkvarteret på Fyn og Langeland....

 

Slægtsforskning er en sjov og afstressende hobby. Takket være Statens arkivers indscanning af de primære kilder - kirkebøger og folketællinger - har du adgang via din pc derhjemme til de vigtigste oplysninger om dine danske forfædre. De indscannede oplysninger finder du på www.sa.dk/ao.

Arkiverne indscanner løbende nye arkivalier, som bliver lagt på www.sa.dk/ao, frit tilgængeligt for os alle.

Denne lille appetitvækker handler dog ikke om alle de slægtsforskningskilder, du finder på nettet, men om hvordan du kan supplere din slægtsforskning med materialer fra bibliotekets samlinger.

For når du ved hjælp af kirkebøger og folketællinger har fundet ud af, hvor og hvornår tipoldefar og tipoldemor blev født, konfirmeret, viet og begravet, så opstår lysten til at vide lidt mere om dem - om egnen, hvor de boede, om deres livsbetingelser i det samfund, der omgav dem.  Her kommer biblioteket ind i billedet - biblioteket kan både levere masser af interessant læsning, der fortæller mere om dine forfædre og desuden forsyne dig med oplysninger, der gør din slægtsforskning lidt nemmere, se blot her:

Gotisk skrift

Gotisk skrift - eller 'krøllede bogstaver' - blev først officielt afskaffet i 1875. For at kunne tyde oplysningerne i kirkebøgerne, skal du kunne læse gotisk skrift, vel at mærke gotisk håndskrift. Lær det ved hjælp af disse bøger:

Gotisk - lær at læse og skrive gotisk
Sandau, Vivian: Gotisk håndskrift. Et selvstudium
Simon, Georg: Gotisk skrift. Læsning af skrift- og lokalhistoriske kilder
Jensen, Henning: Gotisk skrift. Læsebog for begyndere og lidt øvede.

'Hvad betyder 'Dom. 7. p. Trin. 1770' ??
I de gamle kirkebøger er det dagens latinske navn, der er brugt. Dagen kan også være benævnt efter den nærmeste helligdag eller søndag - fx den 7. søndag efter Trinitatis i 1770. Du får brug for en kalender for at opløse de kryptiske datobenævnelser i kirkebogen. Brug fx:
Bauers kalender
Madsen: Kalender for slægtsforskere (Bestil den i bibliotek.dk)
 

'Der står i folketællingen, at min tipoldefar var hoboist' - hvad betyder det?
Der findes adskillige ordbøger for slægtsforskere. Og i de generelle vejledninger til slægtsforskning findes også ordlister.

ODS - Ordbog over det danske sprog - behandler dansk sprog fra 1700 til 1950. Den kan du slå op i på biblioteket (27 bind), den findes også på nettet.
På biblioteket kan du fx slå op i:
Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske sprog (bestil den i bibliotek.dk)- den er i 6 bind og dækker perioden 1300-1700. Ligger også på nettet i en faksimileudgave.


Madsen:'Ordbog for slægtsforskere' hjælper dig med de mest brugte udtryk fra kirkebøger og folketællingslister, indeholder også liste over latinske tidsbetegnelser.

(hoboist kan du slå op i ODS).

Hvis du vil vide mere om de erhverv, dine forfædre har haft, kan du trygt søge vejledning på biblioteket. Her finder du bl.a.:

Gamle danske håndværk

Håndværk - da det var håndens værk

Danmarks ældste forretninger. 4. udg. Kraks Legat, 1950. - 752 sider, ill.

 

Og hvis du er så heldig at have en præst på anelisten, er der masser af personoplysninger at hente i Nedergaards præstehistorie:

Nedergaard, Paul:100 danske præsteslægter (bestil den i bibliotek.dk)

Nedergaard, Paul: Personalhistoriske, sognehistoriske og statistiske bidrag til en dansk præste- og sognehistorie 1849-1949. (bestil den i bibliotek.dk)


Oplysninger om præster - og præstehustruer - finder man også i:

Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske bidrag til en almindelig dansk præstehistorie eller alphabetisk ordnet fortegnelse over alle sognekald, sognecapellanier, hospitalspræsteembeder o.s.v. i Danmark med anførelse af præsterne i dem siden Reformationen, og efterretninger om deres personalia o.s.v. (bestil den i bibliotek.dk)

Personoplysninger kan desuden findes i de forskellige 'stater', se fx i:


Den danske lægestand 1479-1900 / ved Christian Carøe
Værket er i 4 bind samt et supplementsbind - men bind 4, der dækker perioden 1838-1900 er nok det tidsmæssigt mest interessante i forhold til slægtsforskning.
Biblioteket har også nyere oplysninger om den danske lægestand.

Danmarks Jordemødre / redigeret af W. Nellemose ; med en historisk Oversigt over Jordemodervæsenets udvikling i Danmark af Gordon Norrie.

Dansk Landbrug fra 1880 til 1938 : med Portrætter af dets ledende Mænd /


Danske søofficerer 1933-1982 / oplysninger samlet og udarbejdet af S.E. Pontoppidan og J. Teisen. -

Biblioteket har mange andre erhverv repræsenteret - med biografiske oplysninger og ofte med billeder af personerne - spørg bibliotekaren.

Dansk biografisk leksikon er det mest omfattende danske biografiske opslagsværk. Det er udkommet i flere udgaver, som supplerer hinanden.

Kraks blå bog, udkommet siden 1910. Med korte biografier over kendte danskere.

Personalhistorisk tidsskrift er udkommet siden 1880. Udkommer to gange om året med masser af personalhistoriske oplysninger, primært om kendte slægter.

'Min tip-tipoldefar var kromand i Ørslevkloster - hvor ligger det?'
Som regel kommer du rundt i det meste af Danmark - og måske ud over Danmarks grænser - når du forsker i din danske slægt.

Krabsens stednavnebase kan du slå stednavne op og se sammenhængen imellem amt, herred og sogn. Her ses resultatet for Ørslevkloster sogn:

 

Du kan også vælge at slå op i Trap: 'Statistisk-Topografisk beskrivelse af kongeriget Danmark', som er kommet i 5 udgaver. Den første udgave udkom i 1860 og den sidste udgave i perioden 1953-1972.
Værket beskriver købstæder og landsbyer i Danmark med mange detaljer. Her kan du bl.a. se, hvordan befolkningstallet ændrer sig gennem årene i det enkelte område. Brug stedregisteret til at finde det rigtige amt, herred og sogn.

På biblioteket kan du finde bøger, der fortæller mere om egnen, fx:
Hr. Michel og alle de andre : 850 år af Ørslevkloster Sogns historie
Her kan du læse om degnen, der mistede sit embede på grund af umådeholdent drikkeri, hasardspil, voldsomhed mod sin kone, forsømmelighed i undervisningen  - og så holdt han smugkro i skolen! Måske er han en af dine aner?
Ørslevkloster ligger i Viborg amt - læs flere spændende historier fra Viborg amt i 'Fra Viborg amt. Årbog - udkommet en gang om året fra 1929 til 2006 - og i efterfølgeren 'Fra Viborg egnen'. Slå op på de stednavne og personnavne, der er af interesse for din slægtsforskning.

Fortvivl ikke, selv om dine slægtshistorier skal søges et helt andet sted i landet. De lokalhistoriske foreninger over hele landet har udgivet lignende årbøger, som i dag er en guldgrube af viden om den specifikke egn og de personer, der boede i området - som regel dækker årbøgerne et amt efter den gamle administrative inddeling. Spørg efter årbøgerne på biblioteket. De fleste står opstillet i området 46.4 og er inddelt efter den egn/det amt, de beskriver. Se eksempler på de lokalhistoriske årbøger i listen nederst i artiklen.

Min tip-tipoldemor boede på 'Gaardens Fortoug' - hvor lå det i forhold til gården?
I folketællingerne kan man se, hvilket matrikelnummer, familierne bor på. På Geodatastyrelsens hjemmeside kan du søge på både matrikelnummer og adresse og se placeringen af grunden på et kort over området.

På biblioteket kan du fx se:

Kjøbenhavns Huse og Indvånere efter Branden 1728 / udgivet efter samtidige Fortegnelser af Kjøbenhavns Brandforsikring til Minde om Anledningen til dens Oprettelse.

I 1809 blev en lille dreng født på Den kongelige Fødselsstiftelse i København. På Fødselsstiftelsen kunne man fra 1750 føde helt anonymt, og i Fødselsstiftelsens kirkebog er der hverken oplysning om far eller mor til drengen. I Fødselsstiftelsens Udsætterprotokol er det oplyst, at drengen blev sat i pleje - 'udsat' - til 'Baadsmand Holms hustrue i Sophiegaden'. Slå op i forløberen for Kraks vejviser - Husregister for København (1772-1835) - for at se mere om beboerne i Sophiegaden. På Københavns hovedbibliotek findes gade- og husregister for København helt tilbage fra slutningen af 1700-tallet. Københavns biblioteker har indscannet Kraks vejviser fra perioden 1770-1868, og der er adgang til materialet via nettet, se her.
Med hensyn til oplysninger om københavnske forhold i øvrigt, er det en god ide at besøge Københavns Stadsarkiv, beliggende i Københavns Rådhus. Her kan du se mængder af bøger og arkivalier omhandlende København, som det dygtige personale stiller til rådighed for dig og hjælper dig med at søge i.

Kan jeg mon finde billeder af det hus, min forfader boede i?
Kulturhistorikeren og fotografen Hugo Mathiessen drog land og rige rundt i perioden 1913-22 og fotograferede huse i købstæderne. En del af dette billedmateriale er blevet udgivet i bogform.

Søg på 'hugo matthiessens danmark' på bibliotek.kk.dk og se en række af hans bøger.

Hvis dine forfædre boede på landet, er der muligheder for at se billeder af deres gårde, se fx:

La Cour, J. C. B. (f. 1872)
Danske Gaarde : illustreret statistisk og historisk Haandbog for det danske Landbrug. 1.-3.samling. Udkommet i perioden 1906-1915
.


Danske Gaarde i Tekst og Billeder / samlet og udgivet af J. Jespersen. - Aarhus : trykt i De forenede Bogtrykkerier, 1923-1927. - 4 bind.
Samt den nyere udgivelse: Danske gårde i tekst og billeder. - [1987]-

Se også bibliotekets bøger med luftfotos, fx:

Danmark set fra oven : luftfotos / fotograf: Jan Kofod Winther.

 

Billeder fra kommodeskuffen
Måske sidder du med en stak arvede fotografier - og du ved ikke, hvem de forestiller! Også her kan biblioteket hjælpe dig. På gamle fotos er fotografens navn oftest præget i billedet. Se hvor og hvornår den pågældende fotograf har virket - og få på denne måde en ide om, hvilken gren af familien, dit foto stammer fra. Lån fx Bjørn Ochsners tobindsværk om fotografer i Danmark:

Fotografer i og fra Danmark indtil år 1900 / udgivet af Landsudvalget for Indsamling af gamle Fotografier. - Det Kongelige Bibliotek, 1969. - 2 bind.

og af samme forfatter:

Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920 - også i 2 bind

 

Mange soldater lod sig portrættere i uniform og sendte billedet til familien derhjemme. Find ud af mere om den portrætterede ved hjælp af uniformshistorien. Se fx:


Uniformer, faner og våben i den danske hær fra 1659 til 1980 : 215 farveillustrationer med tilhørende historisk tekst.

Eller:

Danske uniformer 1900-1990 : Hæren og Flyvevåbnet.

Og her har vi flåden repræsenteret:
Den danske hær og flådes uniformer 1886 /

Når uniformshistorien har åbenbaret rang, regiment og måske årstal, så er næste skridt et opslag i Jørgen Greens fremragende bog:
Slægtsforskning i lægdsruller og søruller og i hærens og søværnets arkiver. Her finder du vejledning til at søge i arkivalierne og desuden får du viden om søværn og hær i Danmark fra 1600-tallet og frem til i dag.

Bøger om slægtsforskning generelt

Hvis du har lyst til at slægtsforske, men er i tvivl om hvordan du skal gribe det an, har biblioteket bøger med grundig vejledning til emnet, fx:

Find din slægt - og gør den levende.

På sporet af slægten

Politikens håndbog i slægtshistorie

For de lidt mere øvede:
Slægtsforskning i ældre kilder

Klassikeren, som er udkommet i adskillige udgaver:
Håndbog i slægtsforskning

Du finder bøgerne i det område, der hedder 99.7 - hvis ikke, spørger du bibliotekaren.

Find også mere info om slægsforskning på nettet her

God fornøjelse!
 

Forfatter: Karin Lund

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket