Døde nattergale - en krimi af P.D. James

Lige en side mere! Sådan har man det, når man sidder med P.D. James' "Døde Nattergale". Bogen er en formidabel pageturner – man sluger den ene side efter den anden, for man skal jo lige se, hvad der sker i næste kapitel, og i næste, og i næste...

Miss Muriel Beale er sygeplejelærer og på inspektion på en sygeplejeskole i en engelsk provinsby. Under en øvelse med sondemadning dør en ung sygeplejeelev – forgiftet viser det sig senere med karbol.

Dagen efter finder man endnu en elev død i sin seng. Hvorfor? Inspektør Adam Dagliesh fra Scotland Yard er sat på en svær opgave i sygeplejeskolens lukkede kvindeverden, hvor sladderen summer, og skeletterne vælter ud af skabene.

Først på de allersidste sider falder de mange løse brikker på plads, og morderen bliver indhentet af sin nazifortid. En morder som Dagliesh ikke kan undgå at føle sympati for.

Som sædvanlig er P.D. James stærk i person- og miljøtegning. Denne bog er et must for alle elskere af den engelske krimitradition.

Læst og anbefalet af Lisbeth Rütz, Vodroffs Tværgade

 

Du kan reservere bogen her:


for at skrive en kommentar.
Materialer