Digital dannelse for forældre

25.04.17
Digital dannelse er blevet et nøgleord, og børn og unge skal lære at begå sig på nettet og på sociale medier

Ord som hadesider, likehunting og facerapes er kommet ind i vores sprog. Det kræver både viden og overvejelser at leve et digitalt liv og at navigere i en kompleks og foranderlig digital ver-den.

Vi forældre spiller her en helt central rolle i forhold til at styrke vores børns trivsel og forebygge mobning på de sociale medier. Men hvordan er det lige vi her spiller vores rolle som forældre?

Den tidlige debutalder for mobiltelefoner gør at børnene tidligt bliver eksponeret for voksent ind-hold, men det betyder også, at de starter et onlineliv mens forældrene kan påvirke til fornuftig adfærd blandt børnene. Men hvordan taler man med sin teenager? Det kan være svært at finde balancen mellem gerne at ville være med og samtidig give børnene et privatliv. Der er forskellige kulturer i forskellige hjem, når naturlighed skal opbygges til den ”digitale samtale”. Hvordan skaber vi en positiv og åben dialog? Og ikke mindst, hvad gør man, hvis det går galt for ens barn, der får delt kompromitterende billeder på de sociale medier?

I februar 2017 offentliggjorde regeringen deres plan for en samlet aktion mod digitale krænkelser som eksempelvis hævnporno og sexmobning. Initiativet er en foreløbig kulmination på en lang debat om intime billeder og ungekultur på sociale medier. Her kan man bl.a. læse: ” Frygten for at blive udstillet og udskammet på de sociale medier fylder i mange unge menneskers liv. Sådan bør det ikke være. Vi skal forebygge, at unge begår alvorlige – og ulovlige – digitale sexkrænkelser med et enkelt uovervejet klik. Ingen må gå rundt i den vildfarelse, at dét at dele nøgenbilleder af andre er lige så naturligt og acceptabelt som at dele samlekort. Hele udspillet kan læses her >>

Biblioteker sætter den digitale dannelse på dagsordenen så forældre kan få gode råd til, hvordan de udfordringer der følger håndteres, når man har givet tilladelse til at barnet bruger sociale medier. Nogle biblioteker indbyder klasseforældreråd til refleksion og debat om emnet.
I efteråret 2017 inviterer Herning Bibliotekerne lokale forældreråd til refleksion og debat om emnet. Hvor og hvornår vil blive publiceret her på hjemmesiden. Men vil du gerne have råd og vejledning her og nu har bibliotekerne produceret disse eKurser, som kan sætte spot på opmærksomheden omkring digital dannelse samt giver overblik over mange relevante aktører, hvor du kan finde yderligere vejledning.

Oprindeligt skrevet af Herning Bibliotekerne.

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket